
På denne side er der links til en række danske og udenlandske tidsskrifter.Læsere der har ønske om at deres egne foretrukne, men ikke omtalte tidsskrifter nævnes, bedes sende forslaget til EMU-kontaktpersonen. Se link til e-mail-adresse på forsiden.
Om Danske tidsskrifter

Mona
MONA "Matematik- og Naturfagsdidaktik - tidsskrift for undervisere, formidlere og forskere", udgives af DPU med økonomisk støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Fysik-Kemi
Tidsskriftet Fysik-Kemi udgives af Danmarks Fysik- og Kemilærerforening (den faglige forening for folkeskolens lærere i fysik/kemi).Bladet udkommer 5 gange årligt og indeholder bl.a. aktuel fagligt nyt, undervisningsideer og boganmeldelser.
Naturens Verden
Et populært dansk tidsskrift i meget flot layout. Naturens Verden har været udgivet siden 1917 og har som formål at formidle dansk naturvidenskabelig forskning populært, til et bredt publikum.Tidsskriftet har artikler om alle naturvidenskabelige fag, og kan derfor udgøre en solid baggrund for et tværfagligt arbejde.

Videnskab.dk
Videnskab.dk er en indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdende indslag, interaktive tiltag, debat samt lyd og levende billeder. Videnskab.dk har sine rødder i universitetsverdenen og gødes af en række interessenter, som ønsker at synliggøre forskningens landvindinger og nytteværdi for samfundet. I de første tre år betales projektet primært af en finanslovbevilling samt støtte fra flere forskningsråd.
Kvant
Tidsskrift for fysik, astronomi, geofysik og beslægtede fag. Bladet bringer flere korte, letforståelige og vel-illustrerede artikler af bred interesse med en høj faglig standard og en gang imellem lidt længere og mere dybdegående baggrundsartikler. Henvender sig primært til forskere, undervisere og studerende, herunder også lærerstuderende i fysik/kemi.Via Kvants hjemmeside er der adgang til en del tidligere bragte artikler i pdf-format.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab er et tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden. Et af bladets formål er at synliggøre naturvidenskab i det danske samfund. Det udgives i et samarbejde mellem ti forskningsinstitutioner. Indeholder ofte velegnede artikler for lærerstuderende i fysik/kemi.
Illustreret Videnskab
Populært tidsskrift for natur, videnskab og teknik. Artiklerne starter tit debat og giver gode indfaldsvinkler på klassen og blandt studenterne.
Om Udenlandske tidsskrifter
Nature
Berømt ugetidsskrift med korte artikler om nyheder. Gratis tilslutning til resume og e-mail orientering. Nu også med Podcast.
Science
Også berømt nyhedstidsskrift. Kalder sig selv for verdens førende tidsskrift inden for original naturvidenskabelig orientering. Gratis tilslutning til resume og e-mail orientering.
The New Scientist
Dette tidsskrift har en gratis on-line sektion hvor mange nyheder kommer ofte parallelt med Science.
Scientific American
Velkendt populær naturvidenskabelig magasin. Også med Podcasting.
Journal of Chemical Education
Berømt amerikansk tidsskrift for undervisning i kemi. Niveauet rækker fra secondary school til universitet. Gratis fyldigt resume.
Sky and Teleskop
Velkendt "populær" astronomisk tidsskrift. Der er resume og tilmelding til e-mail-orientering.
Praxis der Naturwissenschaft - Physik
Traditionsrigt tysk tidskrift fra Aulis Verlag, der sigter mod fysik på gymnasialt niveau. Mange fagligt gode artikler - også fagdidaktiske overvejelser.
Praxis der Naturwissenschaft - Chemie
Ligeledes et traditionsrigt tysk tidsskrift fra Aulis Verlag, der sigter mod kemi på gymnasialt niveau. Mange fagligt gode artikler - også fagdidaktiske overvejelser.
Naturwissenschaften in Unterricht - Chemie und Physik
Tysk tidskrift fra Friedrich Verlag som sigter mod 5. - 10 klasse. Præget af mange temahæfter. Udkommer skiftevis i fysik og kemi.Er udmærket ved planlægning af undervisningsforløb.
Astronomie + Raumfart in Unterricht
Også dette tidsskrift er fra Friedrich Verlag og med samme målgruppe. Et udmærket tidsskrift til astronomiundervisning.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
