Ekskursioner
Indeholder forslag til konkrete ekskursionslokaliteter, fagdidaktiske betragtninger og læringsmæssige refleksioner
sat i relation til ekskursioner og praktisk arbejde i geografi.
Ekskursioner
Ekskursioner i geografi
Der er ingen tvivl om, at ekskursioner altid har stået og stadig står som noget helt centralt i faget geografi. Vi har en lang tradition for at komme ud og både se og røre ved tingene.
Dette afspejles i de fleste studieordninger for faget i læreruddannelsen, ligesom ekskursioner også i Faghæftet for faget i folkeskolen trækkes frem som noget centralt for geografiundervisningen. Der står bl.a.:
”Ekskursioner i geografi bør koncentrere sig om at give alle elever mulighed for at opleve den danske natur og de menneskeskabte omgivelser samtidig med, at der tilføres viden og færdigheder til disse oplevelser. Derfor skal eleverne på enhver ekskursion arbejde med et bestemt fagligt indhold gennem systematiske undersøgelser og iagttagelser.” (s.73).
Ekskursionslokaliteter (Sjælland og Møn)
- Lammefjorden
- Hedeland (ved Roskilde)
- Møns Klint
- Mogenstrup Ås
- Jersie Strand
- Tryggevælde Å´s udløb
- Stevns Klint
- Strandegård Dyrehave
- Fakse Kalkbrud
- Køge Ås
- Sanddobberne
- Bjergsted Bakke
- Bregninge Hedeslette
- Veddinge Bakker
- Audebo-dæmningen
- Knudshoved Odde (ved Vordingborg)
- Røsnæs
Forslag til naturgeografiske ekskursionsdage
Følgende nedenfor nævnte lokaliteter er alle udvalgt, fordi de tilsammen er med til at belyse forskellige eksogene (geologiske/naturgeografiske) proceser. Processerne: erosion, transport og aflejring af forskellige materialer er i spil her.
Ølsemagle Revle
Ølsemagle Revle består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt.
Tryggevælde Å´s udløb
- med strandvolde opbygget af flint, samt vinkelforland.
Stevns Klint
Klinten er op til 40 meter høj og opbygget af 65 millioner år gamle lag af hvidgrå kalk, hvidt skrivekridt og flint.
Strandegård Dyrehave
- er en kystklint som viser kvartær lagserie. Vi finder forskellige morænetyper, smeltevandssedimenter og interglacialt ler. Desuden mange sten på stranden.
Fakse Kalkbrud
Kalkbruddet giver et flot kig ind i et nu forstenet koralrev. Revet har stor videnskabelig interesse og er et af de bedst kendte fossile eksempler på koralrev i hele Verden.
Feddet (ved Præstø Fjord)
Feddet ligner mange steder et vaskebræt med rillerne i nord-sydgående retning. Det er sporene af de mange revler, der er lagt uden på hinanden. Den enkelte revle består af sand, grus og flintesten - aflejret alt efter strømmens styrke.
Køge Ås
Åsen menes dannet af smeltevand fra det Østjyske isfremstød (sent i Weischel). Ved Spanager er der mulighed for at komme ned i en grusgrav i Åsen. Her kan bl.a. studeres smeltevandssedimenter og krydslejring.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
