Spring til sidens indhold Spring til sidens menu Spring til sidens bund • Top
• Menu
• Indhold

Ideer til studieplan for BA-opgaven

Denne studieplan er formuleret ud fra erfaringer med BA-studerende gennem de sidste 3 år. Det er en generalisering af de erfaringer, som redaktøren, seminarielektor Søren Thorlacius-Ussing, har gjort sig og som i dag ses udmøntet i Bachelorvejledningen på N. Zahles Seminarium. Anvisninger henvender sig til studerende og vejledere. Indholdet er:

  • Forslag til studieplan for et forløb med eksamen i januar (visse tidsmæssige forskydning ved eksamen i maj-juni)
  • Akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode - nogle betragtninger
  • Forventninger til eksamen - nogle betragtninger

Ideer til studieplan for BA-opgaven

 

Den studerendes studieplan for bachelorforløbet

Den studerendes studieplan for bachelorforløbet med BA-eksamen i januar på 4. år

(se Lærerbacheloropgaven, Peter Stray Jørgensen & Lotte Rienecker. Forlaget Samfundslitteratur, 1. udgave 2004.)

 Tids­plan  De studerendes studieproces  Vejledere

Forår

3. år

(Uge 10-15)

Valg af det linjefag, som du vil skrive bacheloropgave i

  • Valg linjefag sker som regel på særskilt blanket, som du kan få på studiekontoret
  • Der vil være en sidste frist for aflevering af blanketten på studiekontoret

 Inspirationsoplæg

  • seminariets ledelse:
  • linjefagsvejledere

Forår/sommer

3. år
(Uge 16-34)

 Inspirationsfase (brainstorming)


  • Start overvejelser om problemfelt
 
 

Eftersommer

4. år

(Uge 35-37)

 Konkretiseringsfase (videnssondering)

  • Læg en plan for arbejdet med bacheloropgaven
  • Overvej, hvorledes du vil bruge dine vejledere
  • Indled litteratur- /materialesøgning
  • Konkretiser arbejdet:
    • Definer dit problemfelt - skriv evt. ½ -1 A4-side med dine tanker, viden, interesser og ideer
    • Opstil et antal problemstillinger - læg et foreløbigt fokus
    • Formuler et bud på en problemformulering  ud fra dit fokusvalg

Lav 1. skriftligt oplæg på baggrund af ovenstående til den 1. vejledning med dine vejledere, denne bør  være holdt i uge 37
Fortsæt og målret litteratur- /materialesøgning

 

(Rienecker, Lotte: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundslitteratur)

 

1. fælles vejledning

 

 

 

 

  • Feedback på 1. skriftlige oplæg

Efterår

4. år
(Uge 38-41)

 Fordybelsesfase

  • Tilpas litteratur /materiale-søgning med udvikling af problemstillinger og problemformulering samt evt.   underspørgsmål
  • Begrebs- og teoriafklaring indledes[1]
  • Fortsat fordybelse og bearbejdelse af informationer
  • Etabler skrivegrupper med studerende, som arbejder med problemfelter, der har relevans for dit[2]

[1] Teoriguiden. CD-rom.. CBS Learning Lab. Samfundslitteratur. 2002

[2] Harboe, Thomas: Skrivegrupper. Samfundslitteratur 2000.

  •  Evt. korte mailforespørgsler til dine vejledere
 

Sent efterår     

4. år

(Uge 43-44)

Forsat fordybelsesfase

  • Definer og begrund afgræsninger og synsvinkler
  • Metodevalg samt begrundelse herfor fortsættes
  • Overvej brug af hypoteser/teorier og begrund
  • Overvej hvilke professionsrettede begrundelser, der er for dit arbejde, - hvorfor beskæftige sig med det?
  • Problemformulering bør nu have en klar og præcis form, men den bør stadig kunne finpudses og udvikles
  • Udarbejd en skitse til opgavens disposition

Lav 2. skriftlige oplæg på baggrund af ovenstående til den 2. vejledning med dine vejledere

  • Dit emne vil skulle godkendes af dine vejledere – det sker ofte på særskilt blanket, som vil kunne fås på studiekontoret
  •  Evt. kort mailforespørgsler til dine vejledere

2. vejledning

  • Fælles med begge eller enkeltvis efter dit ønske og efter aftale
  • Feedback på 2. skriftlige oplæg
 

Vinter

4. år

(Uge 45-48)

 Skrivefase og formidlingsfase

  • Skriveuger  - ingen undervisning på visse seminartier. 
  •  Dispositionen  kan med fordel tage udgangspunkt i de arbejdsspørgsmål, som din problemformulering har givet anledning til
  • Opgaveskrivning med inddragelse af skrivegrupper som supplement til dine vejledere
  • Aflevering af bacheloropgaven sker ofte 1-2 måneder før eksamen - dette sker ofte  i 3 eksemplarer  - visse seminarier også i elektronisk

(Jørgensen, Peter Stray: Formalia i universitetsopgaver - serviceafsnit, layout og typografi. Samfundslitteratur.)

 3. vejledning

  • Fælles med begge eller enkeltvis efter dit ønske og efter aftale
  • Vejledere kan tilbyde fælles bachelorstuderende et fælles oplæg om afvikling af eksamen
 

Vinter

4. år

(Uge 50-51)

 Planlægning af din eksamensfremlæggelse

  •  Det er en god idé at lægge opgaven væk et par uger og så kigge på den igen.
  • Brug gerne skrivegruppen i denne fase som sparring i forberedelsesfasen
  •  Du kan kun undtagelsesvis forvente vejledning fra dine vejledere - og kun mht. principielle eksamenstekniske spørgsmål

 Janaur

4. år
(Uge 1-2)

 Eksamen


  • Selvevaluering og evt. feedback til vejledere
 

Akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode

At arbejde akademisk kan lyde meget højtravende. Grundlæggende drejer det sig dog om at arbejde systematisk, fokuseret og dybtgående. Det betyder f.eks. at man arbejder problemorienteret og kritisk.

Det er nødvendigt at afgrænse sit problemfelt ved at formulere relevante problemstillinger. Disse kan være hv-spørgsmål, som klart antyder hvilke faglige og pædagogiske begreber og teorier der tænkes anvendt på det valgte problemfelt. En angivelse af hvilke mulige afgrænsninger og hvilket empirisk grundlag arbejdet tænkes lavet på kan også antydes. Problemstillingerne er et vigtigt værktøj i den fortløbende litteratur- og materialesøgning. Den fortsatte fordybelse og arbejdet med problemstillingerne fører frem til en yderligere fokusering og præcisering - problemformuleringen. Denne kan bestå af et eller flere sammenhængende og spørgende udsagn, som skal være professionsrelevant og som det skal være muligt at give et argumenteret svar på. Udsagnet skal indeholde klare afgrænsninger og antydninger af hvilke relevante begreber, teorier og metoder af både historiefaglig og pædagogisk-psykologisk art, der anvendes i besvarelsen. Det skal klart fremgå, hvilket empirisk materiale, der vil blive inddraget samt hvilke forventninger læseren skal have til det argumenterede svar. Dette signaleres bl.a. ved grundigt at overveje hvilke former for spørgende udsagn der vælges. Den Blom'ske taksonomi kan med fordel overvejes. 

Det er vigtigt at problemformuleringens relevans i et videre professionsrettet perspektiv begrundes i tilknytning til selve problemformuleringen. Her bør også centrale valg mht. begreber, teorier, metoder og afgrænsninger begrundes. En selvstændig kritisk stillingtagen til disse valg forventes. Dette kan evt. begrundes og nuanceres ud fra den studerendes fagsyn og pædagogiske grundsyn. De teorier og begreber, du udvælger, skal bruges til at belyse problemformuleringen, stoffet og eventuel empiri. En teori er kun relevant, hvis den bringes i relation til dit emne. Det er din opgave at få læseren til at se forbindelse fra teori til emne eller empiri. Udformning af egen empiri er ofte ret omfattende og kan hurtigt blive for tidskrævende i forhold til denne opgave. Hvis du ønsker at inddrage empiri, foreslår vi, at du primært støtter dig til anerkendte empiriske undersøgelser.
Metoden(erne) skal passe til problemformulering og emnets indhold, og de skal beskrives, så læseren kan se, hvad du har gjort. 

I dit arbejde bør du være redelig og dokumentere, hvor du har dit materiale og din viden fra. Den faglige og pædagogiske viden, som dit valg af materiale og litteratur afspejler, bør tilfredsstille bekendtgørelsens forventninger til akademisk arbejdsmåde under brug af videnskabelig metode. Du skal derfor nøje overveje dine valg og dit argumentationsniveau ved inddragelse af grundbogsmaterialer, sekundærlitteratur, forskningsresultater og udviklingsarbejder. Dit note- og henvisningsapparat samt din materiale - og litteraturliste skal give læseren mulighed for at følge din tankegang, dine ræsonnementer og dine argumentationer, som leder frem til din afsluttende konklusion. Denne kan evt. suppleres med en perspektivering af den valgte problemformulering og dine svar herpå, som viser en forståelse for sammenhængen med læreruddannelsens professionsrettede mål. 

BA-eksamen - nogle betragtninger

Til eksamen forventes den studerende:

  • ud fra sin problemformulering og ud fra en vurdering af sin bacheloropgaves stærke og svage sider på egen hånd at komplementere opgaven mundtligt
  • at nuancere udvalgte argumentationer og konklusioner i sin bacheloropgave
  • ud fra spørgsmål rejst af eksaminatorer/censor at deltage i en mundtlig diskussion af det problemfelt, som den studerendes problemformulering dækker. I denne diskussion skal den studerende mundtligt demonstrere faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode

Kommentarer

I arbejdet med den faglig- pædagogiske opgave - bacheloropgaven kan den studerende sammentænke viden, indsigter, færdigheder og praktiske erfaringer hentet i liniefagene, de pædagogiske fag, praktikken og tværfaglige projekter. I disse sammenhænge burde den studerende i forskellige udformninger have afprøvet projektarbejdsformen og arbejdet med problemorienterede tilgange til forskellige faglig-pædagogiske problemfelter.

Det er alle disse elementer sammen med den individuelle fordybelse ifb.m. selve bacheloropgaven, som gør de studerende i stand til at demonstrere, at de kan honorere de skriftlige og mundtlige forventninger til bacheloropgaven.

Indholdet

Som studerende skal du vælge et problemfelt, som du interesserer dig for og som du kan begrunde har relevans for din fremtidige virksomhed som lærer i Folkeskolen. Det kan evt. være en ny bearbejdning af en problemstilling du har arbejdet med i faget Skolen i Samfundet. Det skal knyttes til det linjefag, som du har valgt, men samtidig kobles til de pædagogiske fag, - dvs. pædagogik, almen didaktik og psykologi. Der skal således klart være et professionsrettet mål.

Du kan have glæde af at åbne feltet ved f.eks. at spørge til dine antagelser om dets relevans:
- hvordan er dette relevant for læreropgave?
- hvorfor?
- for eleven?
- under hvilke betingelser?
Derved tvinger du dig selv til at se kritisk på feltet.

Ud fra dit problemfelt skal du opstille et antal problemstillinger, som viser hvorledes du vil arbejde med dit problemfelt.  Disse kan være en central hjælp for dig i din fordybelse i stoffet og i din søgning efter litteratur og materialer.

Din fordybelse i stoffet og dine problemstillingerne skal lede frem til at du kan formulere en problemformulering, der skal påtegnes af dine vejledere hvormed de på rektors vegne godkender emnet som faldende indenfor det angivne mål.

I din besvarelse af denne problemformulering skal du demonstrere færdigheder i at anvende akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Arbejdet skal tillige vise, at du kan bruge den faglige, fagdidaktisk og pædagogiske viden, teori og indsigt, som du enten har erhvervet i løbet af studiet eller har erhvervet i arbejdet med denne opgave.

Din besvarelse skal såvel præsenteres skriftligt som mundtligt. Igennem dit skriftlige arbejde formulerer du udgangspunktet og niveau for den samtale der skal finde sted ved eksaminationen. Du kan demonstrere overblik ved at fremlægge en mulig disposition for samtalen, men du skal samtidig kunne udvise fleksibilitet og refleksion i den måde hvorpå du indgår i samtalen.

Formelt om indholdet

Opgaven skal skrives i et klart og forståeligt sprog. En grundig redaktionel korrekturlæsning kan kraftigt anbefales inden aflevering. Formelle krav til opgaveskrivning skal tilgodeses[1]. Dette indbefatter bl.a.:

  • Indholdsfortegnelse
  • Sidetal og den studerende navn og studienummer på alle sider
  • Præcise kildehenvisninger ved referencer og citater
  • Præcise kildehenvisninger ved brug af billeder, tabeller og statistik
  • Litteratur-og materialeliste skal anføres alfabetisk ordnet efter forfatternes efternavne.
  • Bøger: Forfatter, titel, udgivelsessted, forlag, udgivelsesår, udgave/oplag og evt. sidetal.
  • Artikler fra tidsskrifter/aviser/antologier: Forfatter, titel, tidsskiftets/avisens/antologiens navn, nummer, årgang, udgivelsessted, årstal og evt. sidetal
  • Hjemmesider/web angives med præcis web-adresse og med angivelse af forfattere/udgivere samt dato for det henviste opslag
  • Film og video angives med præcise oplysninger om producent/instruktion/distributør og årstal (for TV-programmer om muligt dato for 1. udsendelse)
  • Interview: interviewpersons navn og profession samt tid og sted for interviewet

[1] Jørgensen, Peter Stray: Formalia i universitetsopgaver – serviceafsnit, layout og typografi. Samfundslitteratur.