
It og hjemkundskab
På denne side kan du finde ideer til at integrere IT i faget Hjemkundskab.
Du kan fx. læse læse anmeldelser af tre kostvurderingsprogrammer, linke dig ind til online interaktive programmer til din undervisning og meget mere.
Om Alle tiders mad

Alle tiders mad
"Alle tiders mad" er et nyt undervisningsmateriale om madens og måltidets kulturhistorie, som især henvender sig til historie- og hjemkundskabs-undervisning. Materialet består af : 1 DVD, 1 CD og 1 websted. DVD'en indeholder 15 små videofilm, som fører seeren tilbage i historien. CD'en er organiseret i 10 kapitler med hvert sit emne, som er spækket med informationer i form af facts, illustrationer, videofilm og fine henvisninger til litteratur og museumsbesøg. På webstedet kan man finde historiske opskrifter og ideer til undervisningsforløb, ligesom man indbydes til at videndele ved at øse af sine erfaringer og ideer.
Om Kostprogrammet Winfood 4
Winfood 4
I 2009 udkom den nye version af programmet Winfood 4, der opererer med ca. 4000 fødevarer og 500 typer af fysisk aktivitet. Det er meget nemt at arbejde med, og indeholder de nyeste data. Klik dig ind til programmets hjemmeside.
Om Kostprogrammet Mål Maden

Mål din mad
Prøv dig frem med Fødevarestyrelsens program "Mål maden".
Indenfor hver af de 4 måltidskategorier, klikker du dig ind på billeder af måltidets
enkelte dele fx. 1 glas juice, 1 portion grønsager, 1 stk. wienerbrød osv.
Du kan få en vurdering af et enkelt måltid eller af hele dagens kost.
Vurderingen gælder kostens indhold af energi, fedt, sukker og "6 om dagen".
Om Kostprogrammet - Kelloggs

Tjek din morgenmad
Programmet "Tjek din morgenmad" er et fikst lille kostvurderingsprogram, som overvejende beskætiger sig med diverse morgenmadsemner. Resultaterne præsenteres i en overskuelig graf.
Om Kostprogrammet Kend din kost 3

Kend din kost 3
Programmet "Kend din kost 3" er ikke længere til salg, fordi det ikke er blevet opdateret i overensstemmelse med de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2004.
Programversion KDK3 fra 2000 findes dog fortsat på mange skoler.
Om Interaktive undervisningsprogrammer

Madklassen
"Madklassen med Max & Monju" er Fødevarestyrelsens spændende hjemmeside - siden maj 2005 - målrettet hjemkundskab i 6.-8. klasse. Indholdsemnerne er Frugt og grønt, Sukker, Krop og motion, Sund mad, Bakterier i maden og Læs på mærkerne. Der findes faktasider, elevopgaver og en lærervejledning. Og så er der naturligvis både opskrifter, tegnefilm, "test dig selv" og en klassekonkurrence. Madklassens panel er sammensat af 4 elever fra målgruppen.