Tasker- Kulturhistoriske glimt

Kulturhistoriske glimt

Tasker er et ældgammelt fænornen. De har eksisteret næsten lige så længe, mennesker har haft noget, der skulle bæres. Det er en helt enkel, men svimlende tanke. Også taskerne her i bogen kan ses i forhold til denne lange tradition. Det vil nemlig fremgå af det følgende, at vi i højere grad, end vi måske selv tror, bygger videre på gamle erfaringer og tidlige ideer, når vi skaber vores tasker i dag.

Tasker har gennem alle årene udviklet sig med tøjets stil og funktioner. Det er de fleste klar over. De færreste tænker derimod på, at tasker også ændrer sig i forhold til samfundsudviklingen i Øvrigt. Tasker har som regel helt praktiske og dekorative funktioner. De kan desuden være statussymboler, kommunikation og objekter for kunstnerisk udfoldelse. Udover at taskernes stil, form og farver ændrer sig, varierer og udvikler taskernes funktioner sig dermed også over tid. Det er der mange eksempler på. Nogle få af dem bringes i det følgende som kulturhistoriske glimt.

Tasker og samfund

Skuldertasker er et godt eksempel. Under 2. verdenskrig havde de i England helt særlige funktioner. 1 1939 blev 38 millioner gasmasker delt ud til civilbefolkningen som foranstaltning mod gasangreb. Gasmaskerne skulle befolkningen bære med sig dag og nat, uanset om de var på indkøb eller til fest. Dermed opstod et behov for noget at bære gasmaskerne i, og begrebet 'gas mask bags' blev født. Det var ofte skuldertasker, hvori maskerne kunne opbevares og bæres. Både professionelle firmaer og private producerede gas mask bags', og der opstod et væld af variationer, som kunne bruges ved enhver lejlighed. Der er blandt andet eksempler i museernes samlinger på brokadetasker til aftenbrug! Heldigvis blev gasmaskerne aldrig for alvor brugt ved større gasangreb. Men de minder og associationer, som var forbundet med skuldertasker under 2. verdenskrig, gjorde, at skuldertasker først igen blev populære i 1970'erne (Foster, 1999, s. 73).

Sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet, i takt med udviklingen af jernbanerne, begyndte kvinder at rejse mere rundt, også på egen hånd. Nogle af dem frygtede (som vi også gør i dag) lommetyve, og i den anledning blev udviklet en 'underskirt safety bag' altså en lille taske til værdier, som blev opbevaret under skørterne. Det krævede trods alt en temmelig behændig tyv for at gennemføre et tyveri mod kvindens taske, når hun bar den helt inde under skørterne. Det kunne være et tidligt bud på de små tasker og sindrige anordninger (pengekatte og bæltetasker), som vi bruger til at sikre os mod tyveri også i dag (Foster, 1999, s. 61).

Fra en noget tidligere tid kendes også et eksempel på, at taskernes funktioner følger af samfundsudviklingen. Det er de såkaldte 'sweet bags' fra 1600-tallet. Her er tale om en tid, hvor hygiejne og kloakeringsforhold ikke var særligt gode. Resultatet var en del dårlige lugte, som ikke kunne fjernes, men dæmpes og camoufleres ved at tilføre andre og bedre dufte. 'Sweet bags' var derfor små tasker med søde dufte i, som damerne bar med sig, når de bevægede sig ud og på visit. Et lignende eksempel herpå er små lavendelposer (som kendes endnu og i vor tid placeres i forskellige rum i hjemmet). De kendes helt tilbage til 1300-tallet. Men i 1600-tallet var 'sweet bags' mere end lavendelposer til boligen, fordi de blev båret rundt som tasker, og fordi duftene, der blev brugt, var mere varierede (Wilcox, 1992, s. 20).

Også i vor tid kender vi mange eksempler på, at taskers funktion har sammenhæng med samfundet i Øvrigt. Tænk fx på, hvor mange tasker, der inden for de senere år har fået særlige lommer og holdere til mobiltelefoner. Et helt nyt eksempel så jeg forleden på gaden, hvor en ung mand havde en rygsæk, der var konstrueret sådan, at der var plads til et skateboard holdt på plads med en lynlås.

Fokus i denne bog er dog bevidst lagt på udtryk og dekoration frem for på sammenhæng mellem taskernes funktion og samfundsudvikling. Det betyder dog ikke, at sammenhængen ikke kan være der, bevidst som ubevidst.

Tasker der kommunikerer

Tasker som kommunikation kender vi mange eksempler på i nutiden. Det kan fx være indkøbstasker med påtrykte budskaber. Det kan også være tasker, som i kraft af deres værdi som statussymbol er en form for kommunikation. Tasker fra Hermés, Gucci og Louis Vuitton er oplagte eksempler på det.

Men faktisk kendes eksempler på tasker, der kommunikerer direkte, langt tilbage i tiden. Claire Wilcox omtaler i sin bog "Bags" en beige silketaske fra 1827, som har påtrykt en tekst som dekoration. Teksten er politisk og agiterer for frigivelse af kvindelige, sorte slaver. Den slags tasker var ikke sædvanlige i 1827, men de fandtes altså. Tasken er i Øvrigt monteret på en bøj le og har en kæde til hank, hvilket der nok kunne tolkes lidt på. Også denne bogs tasker kommunikerer med omverdenen via de udtryk og signaler, de sender, og som vil kunne opfattes forskelligt afhængigt af modtageren.

Genbrug

I perioder er genbrug af forskellige årsager velkendt - også til tasker. Under 2. verdenskrig var "Make do and Mend" fx et velkendt begreb. Det var knapheden på materialer, som fik folk til at gøre en dyd ud af nødvendigheden og genbruge gamle materialer til nye tasker. De mere velhavende genbrugte også gamle materialer til tasker, men de fik oftest professionelle til at producere taskerne (Wilcox, 1999, s. 95).

Også fra Danmark har vi fine eksempler på endnu tidligere genbrug. Lisbeth Tolstrup, der er redaktør på denne bog, kom under tilblivelsen af bogen i tanke om, at hun havde en gammel, broderet taske liggende. Den blev fundet frem. Lisbeth Tolstrups mormor havde en god veninde, 'Tante Lis' (Elisabeth Glud 19001998). Tante Lis' mor (Augusta Rasmussen) ejede i slutningen af 1800-tallet en violet velourhue med guldbroderi i nakken. Den arvede Tante Lis, og i 1920'erne syede hun den om til en fin, lille taske med bøjle (se billedet herunder). I de år lærte hun også selv at sy guldbroderi på et særligt kursus. Det kom der flere fine tasker ud af.

Det er ikke altid materialeknaphed, der udløser en periode, hvor genbrug er accepteret og måske ligefrem trendy. Det er fx svært at påstå, at vi lider af materialeknaphed i vor tid. Alligevel er genbrug vældigt brugt, også professionelt. Se meget mere herom i afsnittet "Re-design".

Broderede tasker

Kapitlet "Kulturhistoriske glimt" slutter specifikt med broderede tasker. De er heller ikke på nogen måde et nyt fænomen. Der er masser af eksempler på fine og godt bevarede broderede tasker på museerne (også på flere danske museer), som er flere århundreder gamle. Specielt fra 1600-1700-årene er endnu bevaret mange, fantastisk flot broderede og perlebroderede tasker blandt andet på de engelske museer. Hos Dansk Husflid i Kerteminde findes også i hvert fald én fint broderet taske med metaltrådsbroderi fra 1800-tallet. Den er indsamlet til Dansk Husflid af Anna Hald Terkelsen, der var lærer på Danebod Højskole. Broderede tasker ses også på gamle, bevarede tegninger og malerier. Hertil kommer alle de broderede tasker, som i årenes løb er gået tabt, eller som ligger i private gemmer.

Allerede fra 1600-tallet findes fx en lille posetaske formet som en frø, hvor taskens åbning er frøens mund (Foster, 1999, s. 16). Et menneske har altså for ca. 400 år siden fået den tanke, at broderede tasker kan antage mange former, og at de også kan udtrykke humor. Kreativitet kendes i alle tidsperioder.

Det er helt tydeligt meget dygtige og erfarne brodøser, som har udført de gamle taskers broderier. Claire Wilcox skriver, at de broderede tasker og punge ofte blev brugt til at forære gaver væk i, og indpakningen var en betydelig del af selve gaven (Wilcox, 1992, s. 22). Mange kvinder broderede deres egne tasker, og nogle så mange, at de kunne gives væk. Men der fandtes også professionelle brodøser og taskemagere. Kombinationen af at udføre broderierne selv og få udført finish af broderiet og montering til en taske hos en professionel sadelmager er også et kendt fænornen allerede i 1700-tallet (Foster, 1999, s. 24).

Inspiration og vejledning fra bøger og blade til at brodere tasker er velkendt gennem tiden. I det svenske blad "Journal fór Damer" var der fx allerede i 1853 mønster til en fint broderet taske med bøjle. Taskens motiv skulle broderes med korssting eller petit points. Motivet forestiller et stiliseret blomstermotiv i midten omgivet af en krans af blade. I 1850'erne bliver taskernes motiver endnu mere overvældende blandt andet med hele broderede landskaber eller dyremotiver (Lindvall-Nordin, 1978, s. 71). Det havde jeg ingen anelse om, da jeg begyndte at lave tasker af min farmors broderede billede af en kronhjort i skoven (se afsnittet "Re-desigri,"). Men det er tankevækkende og pudsigt, når der på den måde kan trækkes tråde fra langt tilbage i tiden til det, vi arbejder med i dag. Det sætter vores eget tekstile håndværk i perspektiv.

"Nordisk Mønster Tidende - Journal for Darne-Haandarbejde", udgivet af Carl Aller i København, udkom to gange om måneden fra 1874 til 1951. 1 1874 og nogle år fremefter kostede et abonnement for et helt kvartal (seks numre) 60 Øre! I de blade var der mange mønstre til tasker og punge. I de første årgange af bladet er det især hæklede og broderede tasker og punge, der er mønstre til.

Det er meget tydeligt, at det er kompetente håndarbejdsinteresserede, bladet henvender sig til. Broderiteknikker og mønstre er komplicerede, og det er ikke mange af os i dag, som umiddelbart ville kunne udføre dem. Det betyder på ingen måde, at Nordisk Mønster Tidende er uinteressant for os i dag. Tværtimod er her masser af inspiration at hente, også til nutidens tasker.

Når vi i dag laver vores egne broderede tasker føjes således endnu flere led til de allerede meget lange, historiske kæder. Vi er med til at bevare nogle tekstile traditioner og udvikle dem i forhold til vores egen tid. Det synes jeg, er en behagelig tanke.

Lad os straks omsætte ord til handling!