Homoseksualitet og religion

Synet på homoseksualitet i religionerne

De tre Abrahamsreligioner, jødedom, kristendom og islam, er blevet til i Mellemøsten i en patriarkalsk, slægtsbaseret kultur. Patriarkalsk betyder, at det er familiefaren, der også er overhoved for husstanden. Når der er fokus på slægten, er det ikke underligt, at homoseksualitet er forbudt.

I Det Gamle Testamente står i skabelsesberetningen om ægteskabet: "Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød." (1 Mos 2,24) og om seksuel omgang mellem to mænd: "Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed." (3 Mos 18,22). Onani er i øvrigt også forbudt. (1 Mos 38,8-10) Fælles for disse forbud er, at sæd skal bruges til at fremme slægten, ikke til alt muligt andet.

I Det Nye Testamente står: "Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente." (Rom 1, 26-27) Lidt kringlet udtrykt her af Paulus, men meningen er klar nok. Seksualitet mellem to af samme køn tolereres ikke.

I Koranen står: "Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej! Hvis to mænd blandt jer begår det, så tugt dem! Hvis de da omvender sig og forbedrer sig, skal I lade dem være. Gud er tilgivende og barmhjertig." (Sura,4,15-16) og "Og Lot! Da han sagde til sit folk: "Vil I bedrive skamløshed som intet menneske i verden før jer? I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej, I er folk, der går for vidt!" (Sura 7,80-81) (Wulffs oversættelse.) Seksualitet mellem to af samme køn er altså forbudt. Men man straffes ikke, hvis man angrer.

Der findes meget litteratur, der fortolker disse og andre skriftsteder om homoseksualitet. Men i sidste ende handler det om skriftsyn. Der er ingen tvivl om, at seksualitet mellem mænd (kvinder nævnes næsten ikke) fordømmes i Biblen og Koranen. Men betyder det så, at nutidens jøder, kristne og muslimer skal læse det uhistorisk og acceptere forbuddet; eller skal man sætte teksterne ind i en historisk sammenhæng? Det er det, striden drejer sig om, i al korthed.