Statistik i 8. klasse
Et undervisningsforløb i deskriptiv og analytisk statistik.
Matematikforløbet er tværfaglig med fysik og omhandler emnet el.
Der lægges stor vægt på inddragelse af IKT - praktisk som teoretisk.
Om
Indledning
Vi kan ikke komme udenom den erkendelse, at samfundets kultur befinder sig i et enormt opbrud. Selvfølgelig har samfundet til alle tider været underlagt en udviklingsproces, men i de seneste årtier har det moderne samfund forandret sig med en enorm hastighed og intensitet, som er helt enestående.
I dag lever vi i et højteknologisk informations – og videnssamfund og for at kunne klare sig i det, skal der udvikles helt specifikke evner. I den danske folkeskole er der en lang tradition for at der lægges vægt på elevernes alsidige personlige udvikling.
Matematikundervisning kan på mange punkter bidrage til elevernes udvikling af samfundets kompetencekrav som f.eks. evnen til problemløsning, kritisk stillingtagen logisk og abstrakte tænkemåder m.m. At kunne anvende matematik i samfundsmæssige sammenhæng har fået en meget fremtrædende plads i nutidens matematikundervisning i folkeskolen.
Forhold, der vedrører menneskeliv, natur og samfund, beskrives ofte ved hjælp af matematik og mange af disse informationer baserer på statistik, som er et værktøj til indsamling, bearbejdning og præsentation af data. I det globale samfund er der et stort behov for at kunne videregive og modtage informationer af statistisk karakter.
Statistikken kan blive handlingsanvisende fordi det ikke blot er et beskrivelsesværktøj, men også kan danne grundlag for f.eks. politiske beslutninger. Faren består dog i at informationerne kan blive forenklet og er dermed manipulerbare. Ofte støder vi på udsagn, der kræver en vurdering og kritisk stillingtagen, en evne som elever i dag skal tilegne sig under deres skolegang.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
