En lys ide

Der er mange ubekendte faktorer inden forløsningen af det nye fag Materiel Design på læreruddannelsen, ligesom det endnu ikke er afklaret, hvilke ændringer der sker på grundskoleplan, hvis fagene sløjd og håndarbejde skal sammentænkes i Håndværk og Design.Målet med denne artikel er at tage hul på debatten om, hvad det nye fag i praksis kan indeholde.

Selvom faget Materiel Design [MD] er introduceret med den nye læreruddannelse i august 2007, er det endnu ikke kommet i spil, fordi det først bliver udbudt til de studerende på 3. eller 4. studieår. Målbeskrivelser og ”centrale kundskabs og færdighedsområder” er beskrevet fra centralt hold, og lokalt er studieordningerne for faget gennemskrevet på de enkelte seminarier.

MEN hvordan kan faget udmøntes i praksis?
På Københavns Dag- og Aftenseminarium [KDAS], gik vi i efteråret 2007 i gang med et fælles projekt for sløjd og håndarbejde. Vi havde behov for at tage hul på visioner, forestillinger og diskussioner om hvad dette nye fag kunne indeholde. Projektet EN LYS IDÈ skulle koncentreres om dette at få ideer, fastholde, forkaste og udvikle dem, frem mod et produkt med en ”bærende idé”, samt diskutere begrebet design.

Mål

Tanken var at undervise de to nye liniehold i sløjd og håndarbejde sammen, men, som det så ofte sker, kom virkeligheden på tværs, og det var logistisk ikke muligt. Vi endte derfor med at undervise holdene hver for sig, men med dobbelt lærerbesætning på.Selve målbeskrivelsen ligger tæt på, hvad en første designopgave indenfor de to fag normalt rummer:
- At de studerende (gerne i to-mandsgrupper), planlægger, udfører og dokumenterer en designproces udfra det fælles oplæg.
- At den studerende udvikler en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter.
- At den studerende i sin dokumentation, kommunikerer visuelt og formidler de håndværksmæssige, skabende og analytiske processer.
- At de studerende i fællesskab, på tværs af de to fagområder, overvejer eksempler på fagmetodik med udgangspunkt i fagdidaktiske refleksioner.
Indholdet blev bevidst valgt, så det ikke kunne rubriceres under ”håndarbejde” eller ”sløjd”, men at det var muligt at inddrage materialer, arbejdsmetoder, teknikker fra begge fag, men også fra helt andre fagområder.

Oplæg

De studerende blev præsenteret for spørgsmål, som ”Hvad er design? Hvad et godt design? Hvordan beskrives en designproces?”
Som udgangspunkt for diskussionen brugte vi definitionen på design, som den er formuleret i Fælles Mål(Håndarbejde): ”Her defineres begrebet design som udformning af ting, der tager hensyn til både funktion, æstetik og kommunikation. Dette indebærer, at der foretages bevidste valg i forhold til, hvordan tingene skal bruges, se ud og hvilke signaler, de skal sende”. De studerende fik talt sig varme i forhold til tilgange til emnet og måtte selvfølgelig ind og vende ikoner som myren, 7-eren, ægget, svanen og PH lamperne, men nåede også videre. Kan noget være så unikt design, som fx Operahuset, at det bliver kunst? Kan IKEA lave godt design, eller er det et problem hvis produkterne er billige? Skal design gøre en forskel? Kan designe ændre dit liv?
Der var stor forskel på tilgangen til diskussionen på de to hold. Håndarbejdsholdet beskrev primært design som noget der var pænt, noget der skulle pynte og forskønne tilværelsen, hvorimod sløjd holdet klart vægtede funktion højest, og gerne med et råt udtryk, piftet op med lidt teknik. Ikke megen hygge her.
Andre designdefinitioner kom også i spil, fx Alexander Manu: ”Hvis design er et produkt; relationen en oplevelse og en begivenhed, og formålet den Bærende Idé; så er design en formålsrelation. Et produkt designes med henblik på sin relation til oplevelsen inden for rammerne af begivenheden for at realisere den bærende idé”.

Inspiration

Inspirationsfasen indeholdt en billedbase med lamper i alle mulige materialer og udgaver, samt enkelte bøger, reklamer og hæfter, for sjovt nok var der lige pludselig lamper alle vegne. Den hjemlige base var tømt for lyskilder og indgik i en større lampesamling på seminariet.
De studerende skulle rubricere genstandede i forskellige kategorier. Det kunne være efter målgruppe. Glad blev man, når en af de private lamper blev kategoriseret ”ungdommelig”, og nedslået når en anden blev dømt outdatet. Udover opdelingen i målgrupper/aftagere var der også opdelingen efter materialer: træ, metal, glas, stof, papir, eller funktioner: Læselampe, hyggelampe, vågelampe, orienterings lys, indirekte lys … eller konstruktion: standerlampe, loftslampe, bordlampe, væglampe, lysekrone …
Vi forsøgte også at løfte problemet ”Lys” ind i et andet forum, hvor man ikke var afhængig af teknik, materialer og kendte løsninger, for hvad nu hvis: man kunne gemme dagslys og frigive det, når man havde behov? Hvis lyset kom fra loftet/væggen/gulvet/rummet i sig selv og ikke fra lyskilder. Man iførte sig en lyskappe og bar en lyshat og var et lys i sig selv?
Rummet blev oplyst af kunst/lysende skulpturer?

Fysikkens love

Det var nødvendigt med en ultrakort introduktion til de forskellige lyskilder der kunne være tale om. Vi traf Edison og blev bekendt med begreber som glødepærer, sparepærer, halogenpærer, lysdioder, for ikke at tale om sokler og fatninger, watt og volt. Et lille instruktionshæfte var til rådighed for de studerende, men ellers er der gode råd at hente på nettet, blandt andet hos elsparefonden.

Arbejdsproces

Nogle studerende hang meget fast i kendte løsninger og lod sig inspirere af de forhåndenværende materialer, udfra hvilke produktet voksede frem. Andre arbejdede mere målbevidst med en idé og kæmpede for at finde de rette materialer og teknikker, der kunne give tanken form.

Anna og Thomas

"Efter flere skitser blev idéen, at fremstille en lampe af hvide plastikkrus, sat sammen til en stor rund kugle. Designprocessen var længere; flere forsøg blev foretaget. Hvordan skulle krusene sættes sammen? Skulle der være et bestemt mønster for at få rundingen på lampen? Ville alle slags plastikkrus virke efter hensigten?"

Malene

"I arbejdet med fremstillingen af lampen kom jeg til den erfaring, at det var meget omstændigt og enormt tidkrævende projekt, jeg havde kastet mig ud i. Min tilgang var, at projektet kunne udvikle sig undervejs.Jeg vidste ikke på forhånd hvordan udtrykket skulle blive, andet end de indledende tanker. Jeg havde en idé om materialer, men ikke nogen klar beslutning om materialevalg. Jeg ville eksperimentere undervejs."

Den studerendes egne refleksioner over det færdige resultat, var, at der var for mange forskeligheder i spil til at resultatet blev godt, men hun følte at hun havde fat ”i noget”, som hun havde mod til at arbejde videre med.
Efter oplægget havde de studerende en værkstedsgang med lærervejledning, men arbejdede ellers videre på egen hånd. Nogle tog afsæt i kendte håndværksmæssige tilgange, men de fleste arbejdede meget eksperimenterende og problemløsende.

Produkter og processer

De færdige produkter blev fremlagt af de studerende internt på holdene. Herefter indgik lamperne i en meget funktionel og lysende udstilling på seminariets lange gang, og fik mange positive kommentarer med på vejen.
Når den umiddelbare begejstring over den samlede produktion har lagt sig, er det nødvendigt at gå lidt mere til biddet. Den enkelte må begrunde valg i forhold til funktion, æstetik og symbolik og kunne diskutere det, selvom det er svært. Endnu vanskeligere er det at vurdere de innovative processer, kreativiteten og den læring, der ligger bag.
Den studerendes subjektive opfattelse og glæde ved proces og resultat er væsentlig, men kan ikke stå alene. Arbejdsprocesserne skal fastholdes og dokumenteres, for at kunne indgå i kommunikationen med lærer og medstuderende. Det kræver øvelse og udvikling af metoder, så det ikke blot bliver til ureflekterede beskrivelser af en fremstillingsproces.

Projektet

Som tema var ”En lys idé” et udmærket valg. Der var på den ene side et fast mål, en lampe der skulle kunne lyse, på den anden side et utal af muligheder for at nå målet. Der var plads til både håndværksmæssige, skabende og analytiske processer.
Overraskelsesmomentet, det, at de studerende ikke på forhånd vidste hvad de skulle arbejde med, kickstartede processen på en god måde. Alle var novicer, i forhold til det at være lysmagere. Som underviser skal man kunne agere og vejlede i kaos, og det er vanskeligt. Det kan fx. være nærliggende i pressede situationer at hjælpe så meget, at man påvirker processen, fordi det er det hurtigste. Omvendt kan det oså være svært undervejs, at nå at udfordre den enkelte optimalt, på egne betingelser. Men de fælles erfaringer man får, som lærer og studerende, må indgå i fortsatte drøftelser om praktisk eksperimentel undervisning.

Designtænkning

Det var spændende at diskutere designprocesser og designdefinitioner med holdene. Den diskussion er ikke i fare for at stoppe lige med det samme, for hele designbegrebet er under stadig udvikling og udvidelse.
Senest har Dansk Design Center (nov. 2007) sendt en ny definition på gaden:
”Design er resultatet af et bevidst og kreativt arbejde med en idé, et problem eller et ønske om forandring. Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi”.
At denne definition også er til diskussion, kan man følge med i på Dansk Design Centers hjemmeside.
Der er også langt fra design i traditionel forstand og den tænkning, der ligger bag INDEX: som uddeler verdens største designpris, der udelukkende gives til design, der forbedrer livet for mennesker, ”Design to improve life”. Her handler design også om bæredygtighed, etik og værdier.

Lys forude?

Det bliver uden tvivl en stor opgave at få sat det nye fag Materiel Design på skinner, men det er også udfordrende og spændende, når undervisningens indhold og form skal skabes. Et samarbejde mellem fagene sløjd og håndarbejde er ikke fremmed, men skal udvikles i takt med at nye områder betrædes.
Den største umiddelbare opgave ligger i at synliggøre faget for de studerende, så de har en forestilling om studiet og hvad det kan bruges til, når de er færdiguddannede. Her ville det hjælpe gevaldigt, hvis Håndværk og Design, blev en realitet, så der var en logisk sammenhæng mellem uddannelse og aftager. Det ville også give mulighed for udviklingsarbejder på tværs af læreruddannelse og grundskole, til gensidig inspiration.
For problemfeltet omkring igangsætning, læreprocesser, vejledning og evaluering inden for fagområdet, er det sammen, hvad enten det handler om børn eller voksne, så lyse idéer er velkomne. Et indhold kunne være lamper, - men det kunne også være så meget andet.

Litteratur

Alexander Manu: The big idea of design / Den bærende idé I design, DDC 1999
Jens Bernsen: Design, problemet kommer først. DDC 1989
Designmatters, Tema: Jorden kalder designere, november 2007
Designdefinition og INDEX:DESIGN TO IMPROVE LIFE,DDC 2007
Bolette Kremmer Hansen: Kan man læse en lampe? – Visioner om slöjd og slöjdpedagogik 2001 (s. 126–139)