En ægte reform - Interview med undervisningsminister Bertel Haarder om den nye læreruddannelse 2007

"Man kan nu dumpe undervejs i praktikken, og praktikken har fået et mere præcist mål. Det var vigtigt for mig, for hvis ikke man kan dumpe i praktikken, så bliver det ikke respekteret som lige så vigtig som de andre fag. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, og det vil sige, at den er praksisorienteret, og det skal den blive ved med at være. Praktikken er nu styrket og blevet mere seriøs: Den skal forberedes, den skal efterbehandles, og de studerende kan dumpe i det."

Sådan lægger Bertel Haarder ud til dette stort anlagte interview, hvor tankerne om læreruddannelsen, seminarierne og fremtidens folkeskole skal uddybes og begrundes.

"Med integrationen af de almene pædagogiske fagområder i de såkaldt obligatoriske linjefag skal den faglige, den pædagogiske og den praktiske del af læreruddannelsen indgå i et nyt og forpligtende samspil, som skal styrke helheden og sammenhængen i udannelsen for den studerende."

Et større fokus på metodik og undervisning er et af kendetegnene ved reformen, som også censorformand Peter Schmidt har været inde på. Undervisningsministeren er klar over, at det kan være svært med den praktiske realisering. Men igen fremhæver han baggrunden for ændringerne:

"Det er principielt rigtigt at integrere de pædagogiske fag og praktikforberedelsen og -efterbehandlingen i linjefagene. Derved kommer der jo mere vægt på, hvordan man underviser i fagene. Jeg tror, for eksempel i dansk har der været en tendens til, at undervisningen varetages af litterater. Fremragende lærere, som dog ikke ved, hvordan man underviser 6-årige i at læse. Der har simpelthen været en mangel på håndværksmæssig indlæring, når det gælder dansk for små børn."

Samlet set styrkes professionssigtet altså efter ministerens mening med større sammenhæng mellem de pædagogiske discipliner, linjefag og praktik. Uddannelsen skal i højere grad fokusere på det professionsrettede virke som lærer, undervisningsmetoder, der virker, undervisningsdifferentiering og klasseledelse.

Bertel Haarder har dog lagt mærke til de nuværende uddannede lærere i naturfagene:

"Jeg har dog bemærket, at blandt dem, der har linjefag i natur og teknik, er der blevet udklækket fremragende lærere. Fremragende lærere. Så det kommer med tiden, og man skal lige tænke på, at PISA måler de store elever, som ikke har haft faguddannede lærere i de små klasser. Det har længe været et problem med mangel på uddannede linjefagslærere."

Som et konkret eksempel er Bertel Haarder inde på musikfaget, hvor han har en overvejelse omkring indhold og lærerkræfter i faget:

"Jeg ville meget gerne have gjort musik til et stort fag, men i stedet, så har jeg skærpet adgangskravet til musik. Nu skal man enten have B-niveau i et gymnasiefag for at komme ind, eller også så skal man have selvstændig erfaring med musik. Det kan være, at man kan spille et instrument, eller det kan være, man har erfaring med korledelse osv. Det lægger jeg meget vægt på. For det er den gode måde at øge respekten for læreruddannelsen på."

Det er dog ifølge Bertel Haarder ikke nødvendigvis sådan, at man skal opfylde adgangskravene, før man kommer på seminariet. Men man skal opfylde dem, før man kommer ind på det pågældende linjefag.

"Jeg har ikke noget imod, at et seminarium lader et linjefag starte ved juletid for at give de studerende mulighed for i løbet af efteråret at indhente og skaffe sig det B-niveau, eller hvad det nu er, de mangler for at kunne gå i gang med linjefaget."

Bertel Haarder fremhæver de nye adgangskrav til linjefagene som en højnelse af respekten omkring læreruddannelsen og seminarierne.

"De begynder faget der, hvor B-niveauet slutter i gymnasiet. Hvis man ikke har B-niveau, så kan der foretages en realkompetence-vurdering. Man kan ikke bare sætte folk, der har 2-3 års baggrund, sammen med nogle, der slet ikke har nogen baggrund i faget. Det venter jeg mig meget af."

Det er ifølge Bertel Haarder i dag blevet lettere at rekruttere lærere, der ikke har en læreruddannelse. Om de nye faggrupper i lærerfaget siger Bertel Haarder dog:

"Ofte vil det være klogt, at de tager en merituddannelse. Det skal jo så vidt muligt være en betingelse for, at de kan undervise i folkeskolen. Men jeg synes ikke, at en musikpædagog for eksempel behøver tage en merituddannelse, for så får man nok ikke vedkommende til det."

"Det er ikke på grund af mangel på linjefag, at eleverne alt for ofte har haft lærere, der ikke har linjefag. Problemet er noget helt andet. Nemlig at man har dyrket få-lærer-princippet. Man har lagt vægt på, at der kun skulle være nogle få lærere til hver klasse. Lærere, som var med i et team. Så har man lagt vægt på, at der ikke måtte være mellemtimer i lærernes skemaer. De tre faktorer har betydet langt mere end sammensætningen af lærerkorpsets linjefag fra seminarierne. Det er bekvemmelighed, det er pædagogiske idéer om teamlærerprincipper og få-lærer-principper, der har forhindret, at eleverne er blevet undervist af lærere med linjefag."

Bertel Haarder har altså en klar holdning om linjefagene som forudsætning for at undervise i et fag, hvilket han uddyber videre:

"Hvis man beslutter det, så kan det også lade sig gøre. Specielt hvis man gør de små skoler den tjeneste at lægge dem ind under fælles ledelse med de store skoler. Det hjælper nemlig også på lærerforsyningen. Så kan der være nogle lærere, der kommer til at køre mellem to skoler. Det sker der jo heller ikke noget ved, hvis man betaler benzinen," konkluderer Bertel Haarder.

Omkring selve indholdet i KLM-faget havde Bertel Haarder også idéer til:

"Ove Korsgaard er jo kommet med et interessant forslag til en demokrati-kanon, som er udslaget af en udpræget dannelsestænkning. Dannelsestænkningen består i, at noget er vigtigere end andet. At der er visse ting, man bør møde på seminariet og bør møde i skolen, som er vigtigere end andet. Modsætningen til dannelsestænkningen, det er kommunikationstænkningen - at man for eksempel i dansk siger, at bare vi læser nogle tekster, så er det godt. Det er det udvidede tekstbegreb. Det er vi gået væk fra."

Debatten om kanon har ifølge ministeren også været med til denne ændring.

"I dag ser vi på indholdet. Der er visse tekster, som det er vigtigere at møde end andre. Vi lægger et kvalitetskriterium ind. Det er derfor, vi har fået en litteraturkanon, og den gælder for folkeskolen og gymnasiet. Det er udtryk for en dannelsestænkning. Faget medborgerskab er fuldstændig på samme måde udtryk for en dannelsestænkning. Ove Korsgaards kanon vil uden tvivl blive studeret grundigt. Selvom jeg nok ville ændre den lidt. Men det er lige meget. Det afgørende er selve den tanke at arbejde med at finde frem til, hvad der er vigtigst i vores demokrati."

Bertel Haarder er optimistisk på seminariernes vegne.

"Jeg møder jo af og til grupper af seminariestuderende. Det er en meget opmuntrende oplevelse hver gang. Jeg har haft besøg af klasser, og jeg har i øvrigt lyttet meget til de lærerstuderendes formand, Jakob Andersen, som jeg synes er et af de mest forstandige mennesker, jeg har været ude for. Folkeskolen skal altså ikke være bange for fremtiden, hvis den ser på de lærerstuderende på seminarierne. De er gode. De skal bare have en endnu bedre uddannelse. Og det får de!"

"Jeg har længe tumlet med, hvordan vi kunne gøre for at sikre, at de lærere, der kommer ud af seminarierne, er fuldbefarne, når det gælder brug af it i undervisningen. Løsningen er at tage udgangspunkt i det forhold, at it nu er nævnt i samtlige fagbeskrivelser i læreruddannelsen, at bruge det som løftestang til at udsende en vejledning til seminarierne om, hvad det forventes at indebære. Og så vil vi pege på de 70 millioner til efteruddannelse og sige, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at tage fat i det, for der er tilmed penge til efteruddannelsen."

EMU-portalens inddragelse i dette område er selvfølgelig en glædelig nyhed for redaktørerne her på portalen.

"Altså elektroniske undervisningsmidler for folkeskolelærere ude i skolen skal da ligge det samme sted som elektroniske hjælpemidler for seminarielærere, der skal uddanne folkeskolelærere - de skal jo blandt andet øve sig på de programmer, de skal bruge i skolen. Jeg tror altså nok, at det går for langsomt i øjeblikket. Det er også derfor, at jeg sætter en tyk streg under, at nu skal der altså fart på, og nu er der penge til det. Så nu er der ingen undskyldning mere."

Således slutter en spændende samtale med undervisningsminister Bertel Haarder, hvor der er kommet vigtige begrundelser og uddybninger om læreruddannelsesreformen på banen. Den praktiske realisering af reformen er i fuld gang rundt omkring på lærerseminarierne. De næste år må vise, om intentionerne i reformen holder stik, og om læreruddannelsen får det tiltrængte kvalitetsløft.