Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Ny læreruddannelse - Interview med Peter Schmidt
Et kvalitetsløft af læreruddannelsen
- interview med seminarielektor Peter Schmidt
Af Michael Breum Jakobsen
Jeg har sat seminarielektor Peter Schmidt i stævne for at drøfte hans tanker om den nye læreruddannelse.
Peter Schmidt har været seminarielærer siden 1969 og er desuden formand i Censorformandskabet.
I den forbindelse har han haft stor involvering i udformningen og høring på lov og bekendtgørelse af lov om professionsbachelorer i folkeskolen.
Interviews
Hvad mener du overordnet om ændringerne af loven om læreruddannelse?
"Det er helt overordnet et kvalitetsløft af læreruddannelsen. Jeg mener dog, at det helt kendetegnende er det store fokus på ordet undervisning i lovens formålsparagraf. Min nervøsitet er, at man med loven indfører et for stort fokus på metodik.
Min nervøsitet er, at det basisfaglige bliver nedprioriteret, for eksempel grammatik - jeg er jo dansklærer. Skal man undervise i det, så er man nødt til at vide noget om det basisfaglige, der stadigvæk skal være en meget væsentlig del af uddannelsen og liniefagene.
Jeg mener også, at den her nye læreruddannelseslov indeholder så store ændringer, at mange seminarielærere ikke har fået øje på dem endnu.
Der skal for eksempel meget mere samarbejde med folkeskolerne. Man siger nu, at udgangspunktet ikke er faget, men det der er kernen og sammenhængskraften, er praktikken. Du kan blandt andet se det på, at den studerende nu skal bedømmes i praktikken hvert år. Man VIL simpelthen have denne her sammenhæng mellem praktik og studie i læreruddannelsen."
Hvilke nye krav stilles der med læreruddannelsesloven?
"Det første krav for mig at se er, at den er professionsrettet. Det har stor betydning for tilrettelæggelsen. Så er der jo også et krav om, at undervisningen skal bygge på og inddrage ny forskning. Det synes jeg er et nødvendigt, men stort krav for en seminarielærer, og det bliver en stor udfordring for CVU'erne og de nye professionshøjskoler at sørge for, men det ligger jo i loven. Hvordan skal for eksempel en enlig geografilærer på et seminarium, der er uden fagligt miljø klare, dette?
Den problematik kender ministeriet også. Derfor har de bevilget penge til efteruddannelse fra Globaliseringspuljen. Der er afsat mange kroner til kompetenceudvikling af seminarielærere, og desuden er der bevilget 60 millioner til forskning. Der er for eksempel specifikt afsat penge til forskning i fagdidaktik - en forskning, der skal ligge på universiteterne, men det er altså fra læreruddannelsen, at man har stor indflydelse på, hvad der skal forskes i."
Om
Peter Schmidt
Seminarielektor, censornæstformand i dansk valgt at censorerne.
Desuden er han valgt som formand for Censorformandskabet.
Han siger selv: ”Jeg har det job at være censorformand for læreruddannelsen, dvs. at jeg skal tale på formandskabets vegne.”
Han har været seminarielærer siden 1969 og hovedsagligt undervist i dansk.
Er seminarierne gearede til det?
"Jeg mener da, at seminarielærerne er parate til at varetage det her kvalitetsløft. Samtidig skal CVU'erne leve op til kompetenceudviklingen af seminariets lærere. Og det skal de gøre gennem forskningsaftaler med de, der har forskningen, nemlig universiteterne, indtil de selv kan gøre det.
Det hænger på sin vis også sammen med kravet om, at de studerende skal opfylde bestemte krav for at blive optaget. Nu stiller bekendtgørelsen et krav om, at de skal have et vist niveau for at få et liniefag."
Hvilke konsekvenser får det?
"Vi ved ikke, hvad de studerende vil søge, og hvilke liniefag de vælger sig ind på. Vi havde åbent hus den 1. marts, og jeg havde en samtale med en studerende, der havde drømt om at blive engelsk og musiklærer. Men den kombination kan jo så ikke lade sig gøre, idet engelsk er et stort linjefag, så der er ikke også plads til musik, med mindre man tager det senere på åben uddannelse.
En fjerde fornyelse i læreruddannelse er, at politikerne vil opdele læreruddannelsen. De studerende skal beslutte sig for, hvilke klassetrin - de yngste plus mellemtrin eller mellemtrin plus de ældste, de vil undervise på i deres valg af liniefag. Man har kigget på skolen og set, hvordan fagene fordeler sig. Det er jo stadigvæk sådan, at engelsk historie og idræt findes i hele skoleforløbet, hvorfor disse fag er blevet store fag. Men det er et brud med vores helhedsskole-tænkning."
Hvad betyder alt dette for seminarielærerne? For eksempel når to fag som sløjd og håndarbejde bliver slået sammen?
"Du kan vælge at se på det negative, hvor to liniefag bliver slået sammen. Eller du kan vælge at se det som en modernisering. Jeg ser det som begge dele. Der er jo samtidig et krav om at nytænke fagene og deres indhold. Det kan dog undre, at der ikke samtidig kommer en ændring i skolen. Under alle omstændigheder er det en forringelse af uddannelsen i fagene.
Fag er meget forskellige, og folk har meget forskellige forudsætninger for det. Jeg kan ikke se anden sammenhæng end at politikerne har tænkt, at fag, der er på mange klassetrin, skal fylde meget i skolen og på seminariet. Det understreger for mig, at de tænker meget på, hvordan man skal lære at undervise i faget."
Hvad skal der gøres for, at lærerjobbet bliver mere attraktivt?
"Det væsentligste er mere løn. Det næste er at støtte lærerne med mere efteruddannelse. Det tredje er en anerkendelse af lærerjobbet fra politikerne, medierne og befolkningen - en anerkendelse af, at lærerjobbet er et af de vigtigste job i vores samfund. Det sker faktisk allerede indirekte i medierne, ved at hver gang der er et eller andet problem i samfundet - danskerne bliver for tykke - unge kører for vildt eller lignende - så skal det ind i skolen. Det viser, at man tillægger skolen utrolig stor betydning.
Det er også vigtigt, at lærerne har uddannelse og løbende efteruddannelse, så de rent faktisk magter det, for globalisering og udfordringerne i samfundet har jo store konsekvenser.
Når jeg har samtale med nye ansøgere, så er det væsentligste spørgsmål: Hvorfor vil du være lærer? Hvis de ikke kan overbevise mig om, at det har de tænkt over og sat sig ind i, så er der større risiko for, at de forlader uddannelsen uden at gøre sig færdig - og så er de ikke så interessante som ansøgere."
Hvad vil det sige at være en kompetent lærer, som du blandt andet taler om i et høringssvar fra Censorformandskabet?
"Det er jo vigtigt, at læreren har en god faglig ballast. Han skal løbende tilpasse den måde, han er lærer på til nye krav. At gøre en lærer kompetent er, at han magter opgaven fagligt, pædagogisk og menneskeligt - eller personligt. Især de sidstnævnte er væsentlig. Man har lidt glemt det, vi kalder dannelse i det nye begreb kompetence - altså personlig udvikling og dannelse bør føjes til kompetencebegrebet. Det er da en væsentlig del af kompetencen. Det er det vigtigste for en lærer, at eleverne har tillid til det, man laver."
Hvad er udfordringerne for de studerende med den nye læreruddannelseslov?
"Lov og bekendtgørelse forlanger løbende evaluering. At man undervejs kan vise, hvad man lærer, så den studerende kan fornemme, om man er på ret kurs. Hvem skal give dem den løbende vejledning? Ja, det må jo være seminarielærerne og kammeraterne.
Jeg tror også, at for at brede undervisningsformen ud, så må man bruge forelæsningsformen mere. Denne form er ikke god til alt, men i en nedskæringstid giver det flere timer til de studerende og dermed mere tid til undervisning, vejleding og evaluering. De vejledende timetal betyder en reel nedsættelse af undervisningstiden flere steder. De studerende skal i højere grad selv tilegne sig stoffet.
I den forbindelse er vi fra seminariernes side nødt til at tilrettelægge uddannelsen således, så de studerende studerer og ikke kun forbereder sig til timer."
Hvad ser du af nye muligheder med den nye læreruddannelse?
"Jeg mener, at studiegrupper er en stor mulighed. De seminarier og folkeskoler, der har udviklingsarbejder i gang har nu en oplagt mulighed for, at der kan være studerende med i det."
Har du nogen sidste ting, du vil tilføje?
"For mig at se er det vigtigste budskab, at det virkelig er et kvalitetsløft af læreruddannelsen samlet set. Men det kan kun realiseres, hvis man får kravene til Samspillet mellem praktik og uddannelsen på seminariet til at fungere bedre."
Interviewet fandt sted den 7. marts 2007
Taler mv. fra Peter Schmidt
Om Taler mv. fra Peter Schmidt
”Udfordringer til LU 2007 – og nogle opfordringer” oplæg på Læreruddannelseskonference d. 1. -2. feb
Se også
Siden om Censorformandskabet. Her finder du også link til høringssvar, årsberetning mv.
