Bacheloropgaven i samfundsfag
Om
Hvad er kodeordene i bestemmelserne om opgaven?
I læreruddannelsesloven står der:
§ 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester.
Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode.
Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. § 16. Den større selvstændige opgave, jf. § 7, bedømmes af en af lærerne i linjefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer.
Kravene er altså indholdsmæssigt, at emnet skal være fagligt-pædagogisk, og at man skal anvende en akademisk arbejdsmåde og bruge videnskabelig metode.
Hvad kan man forvente – mere specifikt?
Hvad betyder så videnskabelighed og akademisk arbejdsmåde i en uddannelse, hvor I ikke bliver uddannet til at være akademikere? Hvad kan man med rimelighed forlange i bacheloropgaven? Det kan der være forskellige bud på, og der eksisterer ikke en ministerielt godkendt beskrivelse af dette. Et godt bud kunne dog være:
Man kan forvente, at den studerende i opgaven kan:
- formulere et samfundsfagligt-pædagogisk problem - analysere problemet ud fra samfundsfaglige og pædagogiske vinkler, herunder udfolde og redegøre for en række delproblemer og delaspekter, der er væsentlige for at nå en besvarelse af problemformuleringen, og som har sit udgangspunkt i de to fag og også gerne praktikken.
- argumentere ved at sammenholde empiri (fx praktikeksempler eller undersøgelser, der relaterer til folkeskolefagets virkelighed) med teori og drage konklusioner, herunder også at demonstrere, at man forstår grundlægende begreber og tænkemåder i samfundsfag og pædagogiske fag, og kan bruge dem
- strukturere opgaven som helhed og besvarelsen af problemformuleringen i særdeleshed ud fra de krav, der normalt stilles til videnskabelige afhandlinger, herunder: * at der kan følges en taksonomi, der indeholder afsnit af beskrivende, analyserende, vurderende/diskuterende og måske handleanvisende karakter i nævnte rækkefølge, jf. Blooms taksonomi. * at der også skabes sammenhæng og konsekvens i rapporten som helhed.
- forholde sig til sin egen metode og fremgangsmåde i undersøgelsen og beskrive og argumentere for valg og fravalg. - opsøge og anvende relevant litteratur på en relevant måde
- anvende formalia som eksempelvis indholdsfortegnelse, citatteknik, referencer bilagsangivelser og litteraturliste korrekt.
- anvende et sikkert og varieret sprog
Hvad er centralt for at give en opgave kvalitet?
Den gode opgave kan have mange forskellige udformninger. Men udover at opfylde de ovenfor anførte forventninger, er der forskellige forhold, der ofte yderligere kvalificerer en opgave:
- At dens problemformulering ikke er for bred, men lader dig gå i dybden med et snævert afgrænset problem. - at den inddrager praktikeksempler og måske ligefrem har sit udspring i en praksiserfaring – din egen eller andres dokumenterede.
- At den indeholder små kvalitative analyser, dvs. case-studier, som behandles ud fra begreber, teorier og undersøgelser hentet fra samfundsfag og de pædagogiske fag.
- At den ikke udelukkende forholder sig normativ til hvorvidt man skal opfylde et bestemt fagligt mål i undervisningen eller hvordan man kan opfylde et snævert fagligt mål, således at det "kun" kræver en undervisningsplan at besvare det. Derimod er det bedre, at der kan diskuteres hvordan lidt bredere professionsrelevante problemstillinger og udfordringer i et fag kan søges løst.
20 eksempler på problemformuleringer
Se 20 eksempler på hvordan en problemformulering i bacheloropgaven i samfundsfag kan se ud.
Dette er naturligvis kun eksempler. Og husk: det er dine lærere, du skal tage med på råd om den endelige problemformulering!
Eksempler på hele bacheloropgaver i samfundsfag
Hvert eksempel er gengivet med forfatterens tilladelse.
Grundskolelæreren som værdiformidler ...
Fulde titel: "Grundskolelæreren som værdiformidler i samfundsfag" (Wordfil, 31 sider, 199 kB)
Af Charlotte Holm Jensen, Nr. Nissum HF og Seminarium 2007.
Det danske demokrati (Word-fil, 25 sider, 135 kB)
Af Thomas Klimek, Hjørring Seminarium 2007.
Samfundsfag som prøvefag (Word-fil, 29 sider, 273 kB)
Af Leena Jensen, Frederiksberg Seminarium 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
