Reportage fra et foredrag

Rend mig i kompetencerne

- indtryk fra et foredrag om kompetencer, dannelse og livets mening

 

Af Michael Breum Jakobsen

 

Rend mig i kompetencerne! lød titlen på et foredrag med Testrup Højskoles forstander Jørgen Carlsen på Gyngen i Århus torsdag den 9. oktober. Sammen med en flok højskolevenner var jeg draget ud i det århusianske aftenliv for at blive oplyst.

Gennem foredraget ville vi finde ud af, om Jørgen Carlsen er kompetent. Faktum er, at to foredragsaftner er komplet udsolgt, så det må være et emne, folk finder meget interessant. Overskriften fanger da også, og Jørgen Carlsen lægger fra starten vægt på, at han har valgt at tale i store bogstaver. Gennem foredraget vil han nuancere forskellige meninger om begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Det er begreber, der optræder i alle mulige og umulige sammenhænge. Der er opstået en generaliseret brug af begrebet indenfor institutioner og virksomheder. Højskolerne taler nu også om kompetencer og kompetencegivende uddannelse. Jørgen Carlsen fremhæver Lars Kolinds bog ”Dagsorden for det 21. århundrede”, hvor han argumenterer for, at Danmark skal være et kompetenceland. Lars Kolind har været formand for Kompetencerådet og er direktør for høreapparatsfirmaet Oticon.

 

”Jeg er meget betænkelig ved det, der står i denne bog. Ræsonnementet er i orden: Vi skal gøre os gældende på vidensområdet og i videnstunge industrier. Mit problem er, at Lars Kolind er for lidt ambitiøs på Danmarks vegne.”

 

Ifølge Jørgen Carlsen sætter Kolind målet under midlet. For hvorfor skal vi kompetenceudvikles? Hvad er meningen med det? I Carlsens øjne er lykken målet med livet. I kompetenceræset bliver mennesket blot en funktion, der sættes over eksistens og liv. Projektet med kompetenceudvikling bliver at være bedst, hurtigst og størst.

 

”Vi skylder os selv at spørge: Hvor skal vi hen?”

 

Han fremhæver, at faren ved at reducere mennesket til en funktion er, at der ligger noget totaliserende i dette. Spørgsmålene bliver i stedet: Hvad kan mennesket bruges til? Dette er i modsætning til at tænke med udgangspunkt i et andet menneske.

 

”Vi trænger til at blive rusket ud af kompetencedagsordenen.”

 

Dette skete f.eks. i forbindelse med 11. september 2001, hvor mange satte eksistentialisme på dagsordenen. Det er vigtigt at stoppe op og stille sig selv spørgsmål som: Hvad er vigtigt? Hvad er smukt? Hvad er grimt? Ellers bliver vi blot turister i vort eget liv ifølge Jørgen Carlsen. Man behøver selvfølgelig ikke se sig selv i spejlet hver morgen, mens man spørger: Hvad er så meningen med livet i dag?

”Det der forarger mig er, at styringsstrategier fra managementteorier inddrages i hele samfundstænkningen.”

 

Hvad skal man så gøre ved det? Jørgen Carlsen har ingen standard løsning, men et kodeord må være besindelse – at sætte sit liv i fokus og spørge, om det er det, man vil. Højskolerne har dette som hovedopgave. Det vigtige er ikke, hvad man kan, men hvem man er. Det gør det meget intenst

 

Ifølge Grundtvig findes der ingen bipersoner. Vi er alle hovedpersoner i livet. Ingen andre er i stand til at leve livet for andre. Det står noget på spil når livet leves. Dette må i fokus i en eventyrforladt verden.

 

”Hvad skal vi egentlig bruge kompetencebegrebet til? For mig er det en vattet tågesnak. Disse kompetencekurser virker utroligt fordummende. Kompetencebegrebet kommer til udtryk i små specialkurser, mens dannelse er hele livet og man træder ind med hele sin identitet.”

 

Jørgen Carlsen definerer dannelse ved et indhold. Det giver ikke mening uden et indhold. Kompetencer er efter hans mening noget processuelt eller en teknik. Hvilken kompetence giver det f.eks. at se et Shakespeare stykke. Pointen er, at man bliver dannet. Moderne mennesker mangler dannelse og har en rådvildhed over sig. På højskolen laves ikke tilpasningsstrategier til et marked og der er ikke krav om udvikling hos medarbejderne elle en human ressource afdeling. Man er i stedet holdt til ilden og til sagen. Jørgen Carlsen tror, at kompetenceudvikling om 10 år vil være lige så lidt moderne som trompetbukser.

 

”Vi ender med at være pakket ind i pædagogiske vitavrap, hvis vi hele tiden skal kompetenceudvikles fra vugge til krukke.”

 

Dette var oplevelsen og tankerne omkring et foredrag. Er godt foredrag, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig i alt. Men der var gode historier og anekdoter, idet Jørgen Carlsen er en fantastisk fortæller, der hele tiden har et smil på læben trods de vigtige temaer. Han kom omkring alt fra eksistens, de mange intelligenser, World Trade Center, Bullshit bingo og højskolens berettigelse. Alt sammen noget, der hører hjemme i et godt højskoleforedrag og debat. Så lad dette være en opfordring til at opsøge interessante foredrag i din by – også selvom du ikke længere går på højskole.