Interview med Ulla Tørnæs om læreruddannelsens fremtid

Af Michael Breum Jakobsen

Dette telefoninterview fandt sted onsdag den 31. marts 2004. Interviewets tema er læreruddannelsens fremtid.

Jeg tænker, at vi kommer lidt bredt omkring. Men hvis du først vil sige lidt omkring hvilke overvejelser, der ligger bag ændringerne.

”Jeg går ud fra, at du har set den redegørelse, jeg har afleveret til Folketinget og den handler først og fremmest om at styrke fagligheden og kvaliteten i læreruddannelsen. Så handler det også om at forny læreruddannelsen, så der tages højde for de ændringer, der er sket i Folkeskoleloven siden læreruddannelsen blev ændret sidst. Og det omhandler jo bl.a., at vi nu har fået de bindende trinmål, det drejer sig om en udviddet adgang til holddannelse, og så handler det også om styrkelsen af dansk og matematik, og også at geografi og biologi fremover vil være prøvefag i folkeskolen.”

 

Hvad er din holdning til antallet af liniefag? Danmarks Lærerforening siger f.eks., at det kunne give bedre tid, hvis man reducerede til tre.

”Jeg har fremlagt en ny liniefagsmodel, hvor jeg har fastholdt det spor, der blev lagt med 97-loven. Nemlig det spor, der siger, at de studerende skal have fire liniefag for at sikre, at liniefagsdækningen bliver så bred som overhovedet mulig, da vi i regeringen har et ønske om, at alle elever i folkeskolen undervises af lærere med liniefagsbaggrund. Så er svaret i den forbindelse ikke for mig at reducere antallet af liniefag, men derimod har jeg valgt at fastholde antallet af liniefag. Så jeg foreslår altså, at man også fremover har fire liniefag, men jeg har lagt op til en anden model, hvor jeg har foreslået at skolens to største fag – de grundlæggende bærende fag i folkeskolen, nemlig dansk og matematik, styrkes ved at de i fremtiden kommer til at udgøre tilsammen fire liniefag. Hvor det altså vil sige, at dansk bliver delt op i det, jeg kalder Dansk 1 og Dansk 2, og det samme kommer til at gælde for matematik. Så skal man som lærerstuderende vælge to af pågældende fire liniefag og dem kan man sammensætte, som man ønsker. Men man kan også vælge alene at placere sine liniefag i dansk og matematik, som så vil udgøre fire liniefag. På den måde får vi styrket dansk og matematik, hvor dansk og matematik i dag udgør 0,7 årsværk, så vil et samlet dansk udgøre 1,1 årsværk og altså som sagt bestå af to liniefag. På den måde vil der blive fordybelse i både faget dansk og i faget matematik.”

 

Men det vil så kræve, at man vælger begge spor?

”Det vil kræve, at man vælger begge, men stadigvæk, hvis man vælger et af dem – altså Dansk 1 eller Matematik 1 så er der stadigvæk mere plads til fordybelse, end der er i den nuværende liniefagsmodel.”

 

I taler meget om at styrke fagligheden. Hvad lægges der i det? Hvad vil det sige at styrke fagligheden?

”Jamen, det vil sige, at vi højner kvaliteten i læreruddannelsen, Det betyder, at færdighederne og kundskaberne kommer i fokus. Altså vi skal simpelthen sikre, at lærerne bliver endnu bedre rustet til at kunne gennemføre undervisningen på det niveau, som vi alle stiller krav til, at de gør i fremtidens folkeskole.”

 

Når du siger færdighed og kundskaber, er det så noget, du tænker, der kan testes?

”Der er jo i folkeskoleloven krav om, at der skal ske en løbende evaluering og det betyder jo, at man hele tiden skal teste om eleverne har et udbytte af undervisningen. Ellers skal man fremover sikre, at undervisningen bliver tilrettelagt så alle børn får mulighed for at nå de mål, som er fastsat med de bindende trinmål.”

 

En anden ting I tager fat på er faget ”Skolen i samfundet”. Hvorfor det?

”Jamen, det er selvfølgelig udtryk for en klar prioritering fra min side, at jeg har valgt at styrke de fag, der er de bærende i skolen. Det betyder så, at jeg har lagt op til at nedlægge ”skolen i samfundet”, men det betyder jo ikke, at de færdigheder eller den viden, som man får gennem dette fag, forsvinder. Det er meningen, at det skal indgå i andre elementer af læreruddannelsen eller i andre fag. Herudover ikke mindst i forbindelse med praktik.”

 

Vil I gøre noget særligt for styrke færdigheder indenfor IT i læreruddannelsen?

”Det er tanken, at man som led i læreruddannelsen skal have, hvad der svarer til PC-kørekortet, som mange lærere har taget gennem efteruddannelse. Men det skal man fremover have - altså kompetencer, der svarer til PC-kørekortet. Så vi er sikre på, at fremtidens lærere ikke skal på efteruddannelse på det felt, straks de er færdiguddannede, fordi de ikke er dygtiggjort til at bruge IT i undervisningssituationer, men måske blot ved, hvordan man selv bruger det. Altså tænker jeg på, at tekstbehandling og regneark kan de fleste jo, og det bruger man også i forbindelse med, at man laver opgaver på seminariet, men man skal kunne IT, så man kan bruge det i undervisningssituationer.”

 

En anden ting I tager fat på er prioriteringen – eller nedprioritering kan man sige – af det praktisk-kreative fagområde, hvor I lægger op til, at det skal være halve liniefag, eller de skal have halvt så meget vægt som nu. Hvad er baggrunden for dette?

”Men igen vil jeg sige nøjagtigt, som jeg sagde omkring skolen i samfundet, at det selvfølgelig er udtryk for min politiske prioritering, og det er den måde, hvorved jeg har kunnet skabe luft til at styrke dansk og matematik. Jeg ønsker ikke en situation, som vi har i dag, hvor vi har en overproduktion af lærere med liniefag i f.eks. hjemmekundskab. Vi må sikre, at der er en balance imellem de liniefag, som de studerende vælger og skolens behov.”

 

Er der nogen pædagogisk begrundelse bag dit syn på de fag?

”Nej, men det er, som jeg nævner, en politisk prioritering. Det er den måde, hvorpå jeg har kunnet fastholde en 4-årig læreruddannelse, som vi kender den i dag, men samtidig give luft til at kunne styrke skolens to største fag, dansk og matematik.”

 

Så det har højere prioritet i din politiske holdning end styrkelsen af fagligheden i de fire fag?

”Jamen, jeg mener ikke, at man ikke kan uddanne en faglig dygtig hjemmekundskabslærer med den model. Det vil selvfølgelig fortsat være muligt.”

 

I skriver også i redegørelsen nogle overvejelser om nye læreres udslusning, når man er færdig med uddannelsen – altså overgangen fra studie til job. I skriver, I vil tage nogle initiativer for nyuddannede – hvad indebærer dette?

”Der er ingen tvivl om, at overgangen fra seminariet til folkeskolen er utrolig vigtig. Det er betydeligt at sikre, at der kommer til at ske en mere smidig overgang, så de studerende bliver i skolen og ikke forlader jobbet som lærere efter bare ganske få år. Der har vi en forpligtigelse til at sikre, at overgangen bliver så smidig og god, så de nyuddannede lærere bliver længere i folkeskolen end det, som er situationen i øjeblikket, hvor mange nyuddannede lærere forlader skolen, fordi de simpelthen ikke synes om jobbet eller ikke synes, at det fungerer godt nok. Derfor lægger vi op til, at der skal være det, som jeg tror, jeg i redegørelsen kalder en livline eller i hvert fald en kontakt til enten det seminarium, hvor man er uddannet eller også til et andet seminarium. Altså med andre ord, at der på en eller anden måde er en kobling imellem uddannelsesstedet og så den nyuddannede.”

 

Og hvordan det – skal det være en uddannelsesmæssig kontakt? Eller vejledning?

”Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan det konkret skal udformes, men det jeg har ønsket at signalere med hvad, der står i redegørelsen, er, at vi her har et område, som vi bliver nødt til at se nærmere på. Vi bliver nødt til at definere og finde ud af, hvad vi kan gøre, for at de nyuddannede lærere bliver i skolen.”

 

Hvad er processen nu med redegørelsen? Hvad skal der ske?

”Redegørelsen skal til behandling i Folketinget den 27. april, og derefter vil jeg så indbyde Folketingets partier til en drøftelse, og så ser vi derefter, hvordan det videre forløb skal blive. Så har jeg tænkt mig at indkalde til en konference – en fælles konference om lærer- og pædagoguddannelsen. Jeg tror, det bliver i midten af maj.”

 

Hvornår er det meningen, at det skal træde i kraft, i så fald det bliver vedtaget?

”Det vil i givet fald være fra studieåret 2006. Før kan det hvis ikke nås.”

 

Hvordan arbejder du, når du får inspiration til sådan en redegørelse? Hvilke overvejelser tager du med?

”Det er jo mange forskellige elementer og mange forskellige aktører, der er med til at inspirere. Jeg vil sige, at for så vidt angående læreruddannelsen, så er det klart, at så har Evalueringsinstituttets rapport selvfølgelig spillet en væsentlig rolle. Dette har været en pejling af hvilke ting, der i hvert tilfælde som minimum skulle tages højde for. Men ellers så er det fra mange forskellige sider, at jeg har søgt inspiration.”

 

Og også i jeres egen handlingsplan for bedre uddannelser?

”Selvfølgelig også ja!”

 

I lægger også i udformningen i forhold til liniefag nogle begrænsninger ind? I forhold til valg af liniefag. Hvorfor det?

”Du tænker på bindingerne? Det hænger igen sammen med, at jeg ønsker at sikre, at der er en bedre overensstemmelse imellem de liniefag, som de lærerstuderende vælger og så skolens behov.”

 

Hvordan vil I sikre det eller vejlede i det?

”Vi vil følge de studerendes valg nøje og opsætte måltal for de forskellige fag.”

 

Altså for antallet af studerende på de enkelte liniefag?

”Ja, men altså i først omgang handler det selvfølgelig om at nøje følge, at der ikke er en mismatche mellem skolens behov og de liniefag, der uddannes i.”

 

Nogle har også foreslået en overbygning på læreruddannelsen eller et videre forløb med efteruddannelse. Danmarks Lærerforening mest med et 2 eller 3-årigt forløb, som også skal være en del af uddannelsen. Hvad er din holdning til det?

”Der synes jeg, det er vigtigt at understrege, at når man gennemfører en professionsuddannelse, så er man selvfølgelig uddannet til at kunne påbegynde i den profession, når man har taget uddannelsen. Det, synes jeg, er væsentlig at understrege. Derfor har jeg afvist Danmarks Lærerforeningens forslag om en sådanne obligatorisk efteruddannelse straks efter endt uddannelse. Men opererer derfor med det jeg var inde på før, omkring en kobling mellem seminariet og skolen for den enkelte uddannede.”

 

Det var det! Tusind tak for interviewet!

”Glimrende! Det var så lidt.”