Erfarne lærere skal hjælpe de nye

Af Signe Mette Jensen og Rikke Steensig, bragt i Politiken 10. juni 2011. 

9 ud af 10 nyuddannede lærere oplever efter 1-4 års ansættelse i folkeskolen deres møde med skolen som positivt. 85 % af de nye lærere ønsker at fortsætte i lærerjobbet, mens andre 4 % forventer at fortsætte i en anden funktion i folkeskolen, fx som leder. Af de resterende 11 % ønsker 5 % at bruge deres læreruddannelse i et andet arbejde og andre 5 % vil læse videre. Kun 1 % vil noget helt andet. Den positive holdning blandt lærerne som disse tal vidner om, står i kontrast til det praksischok blandt nye lærere som der har været fokuseret på i medierne.

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at det ikke kan være en stor udfordring for en nyuddannet lærer at starte på arbejde i folkeskolen. Selvom man rent fagligt er og føler sig godt klædt på, er der krav og udfordringer som det kan være svært for især nye lærere at leve op til. Vores undersøgelse af nye læreres møde med skolen, som de nævnte tal kommer fra, viser at de nye lærere især oplever udfordringer i mødet med eleverne. Noget af det de synes er svært, er at løse konflikter i klassen og at lave en undervisning som er tilpasset de enkelte elevers faglige og sociale behov. 18 % af de nyuddannede lærere oplever således mødet med skolen det første år negativt.

Når 90 % af de nye lærere alligevel efter 1-4 år i skolen svarer at de samlet set har haft en positiv oplevelse, kan en del af forklaringen være at næsten alle skoler og mange kommuner har tiltag som har til formål at støtte de nye lærere. Det sker fx i form af introduktionsforløb, mentorordninger, supervision, sparring, erfaringsudveksling og samtaler mellem nye lærere og skoleledelse.

Det initiativ som flest lærere (86 %) vurderer positivt, men som endnu ikke er særlig udbredt på skolerne, er muligheden for at en kollega observerer deres undervisning og giver dem sparring. De lærere som har fået observeret deres undervisning eller har observeret andres undervisning, og som efterfølgende har haft mulighed for at drøfte undervisningen med en kollega, tillægger det stor positiv betydning.

Dels giver det tryghed at en mere erfaren kollega har set og så at sige ’godkendt’ det den nye lærer gør i undervisningssituationen, dels styrker det refleksionen over undervisningen når den nye lærer drøfter den med en anden. Samtidig kan det give meget at se hvordan en erfaren kollega underviser.

En ny lærer i undersøgelsen siger: Jeg har oplevet at have en til at observere min undervisning. Den har været rigtig givende, den feedback jeg har fået, også selv om det ikke har været på det faglige. Det har været på hvordan jeg styrer ungerne, og det har givet rigtig meget, for jeg har ikke selv kunnet se det. Hvordan småting nogle gange har gjort at det er gået op i en spids. Men det har hjulpet rigtig meget […], det der med at have en anden lærer der ser det udefra.

Mentorordninger kan også være et vigtigt instrument når nye lærere skal finde sig til rette i lærerjobbet – især hvis mentorordningen har et reelt fagligt indhold. Igen vurderes det positivt når mentoren fx får mulighed for at observere den nye lærers undervisning og efterfølgende give sparring, og når mentoren og den nye lærer har faglige og pædagogiske drøftelser. Vores undersøgelse viser at mange mentorordninger først og fremmest har et praktisk og socialt fokus hvor mentoren fx hjælper med at finde relevante undervisningsmaterialer og sørger for at inddrage nye kolleger i sociale aktiviteter i lærergruppen. Hvis mentorordningerne skal have den optimale virkning i forhold til at støtte den nye lærer og hendes undervisning, er der derfor god grund til at skolerne arbejder videre med at udvikle det faglige og pædagogiske indhold i ordningerne.

Også kommunerne kan med fordel udvikle deres støtte til de nye lærere. 82 % af skolelederne angiver at deres kommune har et eller flere initiativer med fokus på at støtte nye lærere, men under halvdelen af de nye lærere (43 %) har deltaget i kommunale tilbud for nyuddannede. En årsag kan være at mange nye læreres første job er et vikariat (35 %), og at lærere i vikariater typisk modtager færre tilbud om støtte end lærere i faste stillinger. Her må kommunerne ind og sikre at alle nye lærere får tilbudt støtte. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at lærerne sætter størst pris på forløb der har et fagligt indhold og/eller giver mulighed for at udveksle erfaringer med andre lærere. Denne type tilbud findes aktuelt kun i ganske få kommuner.

Det der har den største betydning for at de nye lærere finder sig tilrette i lærerjobbet, er samarbejdet med deres team, at de får opbakning fra deres ledelse og at de har gode kollegiale relationer. Et flertal af de nyuddannede lærere oplever at teamsamarbejdet, samarbejdet med ledelsen og mødet med kollegerne har en positiv betydning for mødet med skolen – og mange skoler er da også særligt opmærksomme på hvordan de tager imod nye lærere.

Som det fremgår, arbejder mange skoler og kommuner allerede aktivt med at få de nye lærere godt integreret på skolerne, og der er al mulig grund til fortsat at have fokus på de nyuddannede. En af dem er at de nye lærere i høj grad er en ressource som kan være med til at udvikle skolens praksis. 97 % af skolelederne i vores undersøgelse er enige eller overvejende enige i at skolens faglige miljø påvirkes positivt af de nyuddannede læreres bidrag til de faglige drøftelser.