Gode råd til studerende
Et godt råd er selvfølgelig, at kigge forbi "Især for studerende" rigtigt tit. Siderne bliver løbende opdateret med alt med relevans for lærerstuderende, f.eks: anmeldelser, artikler, links, konkurrencer og meget andet.
Herunder er en række håndgribelige gode råd til alle lærerstuderende - de fleste ganske gratis.
Om Gratis tidsskrifter

Universitetsmagasinet Asterisk
Universitetsmagasinet Asterisk udgives af Danmarks Pædagogiske Universitet og har Lars Henrik Schmidt som redaktør. Bladet rummer mange relevante artikler omkring pædagogiske aspekter og abonnement på Asterisk er gratis og kan bestilles på Asterisk@dpu.dk eller du kan læse magasinet online ved at følge linket ovenfor.
DPU Education Quarterly
Det er en pendant til Asterisk med den forskel, at det er engelsksproget og rent elektronisk magasin, der formidler DPU's forskning til at internationalt publikum.
Om Andre tidsskrifter
Fagbladet Folkeskolen
Folkeskolen skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen.
- Både blad og netversion redigeres efter journalistiske relevanskriterier.
- Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende.
- Fagbladet Folkeskolen udkommer hver torsdag - 44 gange om året.
- På Internettet bringer Folkeskolen.dk skolenyheder mv.
- Folkeskolen udgives af Danmarks Lærerforening.

KvaN
KvaN er et tidsskrift for læreruddannelse og skole. Det udkommer med tre numre pr. årgang. Indholdet går på tværs af fagene. KvaN tilrettelægger og bearbejder faglige og pædagogiske temaer, så hvert nummer er bygget op som et temanummer. Disse temanumre leverer stof til og rejser spørgsmål i forbindelse med arbejdet som lærer i folkeoplysningen og skolen i særdeleshed. Artiklerne i KvaN er ligeledes væsentlige i læreruddannelsen. Tidsskriftet har ca. 3000 faste abonnenter og trykkes i et oplag på ca. 5000. Læs mere om abonnement på KvaN's hjemmeside.

EKKO
EKKO er et tidsskrift om film, medier og undervisning. Her kan du holde dig ajour om nye film, læse interviews med instruktører og andre filmfolk, komme bag om tidens medietendenser og finde aktuelt stof til undervisning.
EKKO er for dig, der arbejder med levende billeder eller bare gerne vil blive klogere på de medier, som omgiver os og er med til at forme vores liv. Artiklerne skrives af forskere, undervisere, filmfolk og journalister.
EKKO udkommer fem gange om året og kan købes i udvalgte biografer og boghandlere. Eller du kan bestille et abonnement og få det bragt lige til døren.
Om Litteratur

Pensum.dk
Pensum.dks unikke bogsøgerobot viser hvilke boghandlere som sælger bogen, til hvilken pris samt leveringstiden. Herefter er der kun et enkelt klik til boghandlen hvor bogen kan købes.
Registrerede brugere af pensum.dk har endvidere mulighed for at benytte den meget effektive brugtbørs. Brugtbørsen er fuldstændig integreret med pensum.dk's øvrige områder.
Butikstorvet
På butikstorvet på Emu præsenterer leverandører produkter rettet mod undervisningssektoren.
Om Økonomi

SU
Statens Uddannelsesstøtte er den økonomiske hjælp for studerende, og på deres hjemmeside kan du få vejledning om reglerne, du kan se hvad du skal gøre i forskellige situationer og du kan søge om SU.
På minSU har du direkte adgang til at se dine SU-data og lave ændringer i dine SU-forhold.

Studieforsikring - lavpris
En studieforsikring omfatter:
- Indboforsikring - 50 % rabat
- Rejseforsikring Verden - 50 % rabat
- Ulykkesforsikring - 25 %
Se flere fordele og pris på LB´s hjemmeside

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

