Menu
• Indhold

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen tager to år og blev oprettet i 2002 for at give folk med andre uddannelser i bagagen mulighed for at blive folkeskolelærere - den almindelige læreruddannelse tager fire år.

Meritstuderende

Adgangen til uddannelsen forudsætter enten

  • at ansøgeren har en afsluttet en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse,

eller

  • at ansøgeren
    • er mindst 25 år
    • har gennemført en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og
    • har mindst 2 års erhvervserfaring
Undervisning i klasselokalet
 

Om

Fragmenter fra en praktik

En meritstuderende i praktik beretter fra og betragter folkeskolen med nuancerede og spændende vinkler.

Læs mere om Fragmenter fra en praktik

Bekendtgørelse om meritlæreruddannelsen

Her kan du finde mere om formål, studieordning, eksamen, adgangskrav, liniefag mm.

Læs mere om Bekendtgørelse om meritlæreruddannelsen

Hvordan går det så de færdige meritlærere?

Skolerne tager godt imod meritlærerne. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for KL.

Læs mere om Hvordan går det så de færdige meritlærere?

Hvad siger de studerende om uddannelsen?

De giver folkeskolen livs- og arbejdserfaring, og de tilfører læreruddannelsen en anden dimension. Hvordan har de meritstuderende det med den toårige uddannelse?

Læs mere om Hvad siger de studerende om uddannelsen?

Netbaseret meritlæreruddannelse

Har du stor afstand til uddannelse, familiære forpligtelser eller måske deltidsarbejde?
Så kunne det netbaserede studium være noget for dig, som har behov for en fleksibel studieform

Læs mere om Netbaseret meritlæreruddannelse

Evaluering af uddannelsen

I 2005 udarbejdede EVA en rapport om Meritlæreruddannelsen.

Formålet med undersøgelsen var

  • at gøre status over de hidtidige erfaringer med meritlæreruddannelsen
  • at belyse dens relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov
  • at bidrage med perspektiver på dimittendernes kompetencer
  • at producere et grundlag for beslutninger om uddannelsens fremtid