SælColourbox.jpg

    Grønland - Danmark - inspiration til at litteratur i forhold til dansk

    Grønland i dansk - find inspiration til at læse om Grønland og forestillinger om Grønland i dansk litteratur
    Indholdstype: 
    Andet
    Målgruppe: 
    Lærer
    Lær om Grønland

    Baggrund for Grønland i rigsfællesskabet

    Rigsfællesskabet Danmark, Grønland og Færøerne er til debat i disse år. De nordatlantiske rigsdele får øget selvstyre og blive mere selvstændige. Men der er stadig et fællesskab - dette tema belyser om hvad og hvordan.
    Indholdstype: 
    Andet
    Målgruppe: 
    Lærer
    Sjudur Skaale, formand Færøudvalget
    © Sven Jeppesen

    Stemmer fra Folketinget om Rigsfællesskabet

    EMUen har lavet en række videointerviews med folketingspolitikere, der har en særlig viden om og opgaver i forhold til rigsfællesskabet.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Logo for videnskab.dk-tema om rigsfællesskabet
    © videnskab.dk

    Videnskab.dk - tema om rigsfællesskabet

    Nem indgang til videnskab.dk's store samling af artikler til rigsfællesskabet.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    isbjerg.jpg
    © Laust Wium Olesen

    Geodetektiv i Grønland

    Små korte videoer der kan bruges i undervisningen indenfor områderne landskabsdannelse, geologi og klima. Eksemplerne er fra Grønland og forsøger at vise, hvordan man arbejder som "Geodetektiv" i felten.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    super5.jpg
    © Peter Bondo Christensen

    Opgaverne til Klimaarktis (11)

    Modulet her indeholder to filer, nemlig en pdf fil med alle opgaverne til Klimaarktis og en pdf fil med alle kapitlerne samlet under et.
    Indholdstype: 
    Øvelser og opgaver
    Målgruppe: 
    Lærer
    Dykker
    © Peter Bondo

    Hvordan ser økosystemet ud i Arktis? (7)

    Man skelner mellem to områder i det arktiske: Lav-arktis og Høj-arktis. I Lavarktis er gennemsnitstemperaturen i varmeste måned mellem 5 og 10 °C, mens den i Højarktis er under 5 °C. Hvor det lavarktiske område ophører, starter det subarktiske område. Subarktis er ikke en del af Arktis – ligesom subtroperne ikke er en del af troperne.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Lemming
    © Peter Bondo Christensen

    Lemminger frygter sommer (10)

    Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og er med sin adfærd og sin tykke pels tilpasset et liv i det barske klima. I den godt otte måneder lange vinter opholder den sig under et tykt beskyttende snelag, hvor den graver lange gange i jagten på føde. Under sneen bygger lemmingerne også fine reder af græs og mos, hvori de føder deres unger.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Søanemone
    © Peter Bondo Christensen

    Arktiske marine økosystemer ændrer sig (8)

    Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem er - i forhold til marine økosystemer på lavere breddegrader - især begrænset af lys, og af at være isdækket en stor del af året, mens den lavere temperatur betyder mindre.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    Kelp
    © Peter Bondo

    Livsbetingelser i Arktis (6)

    Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 – 12 °C. Befinder man sig i Grønland i vinterhalvåret, oplever man store mængder sne, kulde og mørke, men heldigvis også frostklart vejr og nordlys. Om sommeren oplever man lyse nætter. Nord for Polarcirklen, der krydser Grønland ca. 1/3 oppe i landet, er der midnatssol om sommeren. Jo nærmere man kommer Nordpolen, jo større forskel er der på lyset og årstiderne.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Isfjeld
    © Peter Bondo

    Indlandsisen smelter (5)

    Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden – kun overgået af Antarktis’ iskappe. Indlandsisen dækker 80 % af Grønlands areal og indeholder tre millioner km3 frosset ferskvand. Den er i gennemsnit to km tyk og består af sammenpresset sne fra flere hundrede tusinde år. Den globale opvarmning får også Indlandsisen og gletsjerne fra Indlandsisen til at smelte. Man ser det tydeligt på Grønland, hvor gletsjerne i den sydlige del bliver tyndere ved randen hver år.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Isfjeld
    © Peter Bondo

    Havisen reduceres (4)

    Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst af alt er måske, at havisen i disse år forsvinder med rasende fart. Man kan tydeligt følge havisens udbredelse på billeder taget af satellitter. Ud fra sådanne billeder kan man se hvor meget af havisen, der forsvinder hvert år.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Koral
    © Peter Bondo

    Det globale Kulstofkredsløb (3)

    I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser der indeholder kulstof, f.eks. CO2, ved hjælp af biologiske og kemiske processer omdannes til nye kulstofholdige stoffer, f.eks. glukose (C6H12O6) i planter eller hydrogencarbonat HCO3- i havet.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Fjord
    © Peter Bondo

    Drivhusgasser og drivhuseffekt (2)

    Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver Solens energi lavet om til langbølgede varmestråler, og Jorden sender på et eller andet tidspunkt varmen tilbage til atmosfæren.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Hvalros
    © Peter Bpndo

    Er Jorden blevet varmere? (1)

    Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50 -100 år – altså efter industrialiseringen for alvor satte ind.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Polarfarere
    © Peter

    Klimaforandringer i Arktis

    Undervisningsmateriale på ti kapitler udarbejdet af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    4991_.jpg

    Eskimoisk religion - film og allround indføring

    Forløb af Tom Koch Svennesen, GU i Aasiaat i Grønland, med hovedvægt på filmen ”The Journals of Knud Rasmussen”, kosmologi, havkvinden og månemanden, forholdet til fangstdyrene, angakkoq og overgangen til kristendom.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    Sæl på Grønland

    Inuitreligion - kosmologi og naturopfattelse

    Gennem forløbet opnår eleverne kendskab til inuits grundsyn på tilværelsen. Der arbejdes med deres kosmologi og naturopfattelse, samt opfattelse af at leve i tætte relationer til alt i naturen. Egnet til Religion C.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer
    isbjerg.jpg
    © Laust Wium Olesen

    Tidsskriftet Grønland

    Tidsskriftet Grønland indeholder illustrerede artikler om grønlandske og arktiske forhold og er udgivet af Det grønlandske Selskab siden 1953.
    Indholdstype: 
    Faglig inspiration
    Målgruppe: 
    Lærer
    7552_.jpg

    Indføring i eskimoisk religion

    Forløb af Lone Daugaard, GU i Aasiaat i Grønland, med hovedvægt på verdensopfattelse/kosmologi, ritualer ved fødsel og død, forholdet til dyrene, angakoq'en og kultursammenstødet.
    Indholdstype: 
    Undervisningsforløb
    Målgruppe: 
    Lærer