Menu
• Indhold

Analysemodeller

 

Analysemodeller

Analysemodeller og de filmiske virkemidler introduceres og bruges i hele skoleforløbet til at få styr på genrerne inden for levende billeder.

Om

Tegning af aktantmodellen

Aktantmodellen (pdf, 15 KB)

Aktantmodellen bruges ofte i forbindelse med arbejdet med eventyr. Den kan også bruges til filmanalyse. Den tager typisk udgangspunkt i et subjekt, som vil opnå noget, nemlig et objekt.


I eventyret skal prinsen grueligt meget igennem for ellers var der slet ikke nogen historie. Dvs. der skal være nogle modstandere, men også hjælpere, som træder til, når det ser allerværst ud, så spændingen kan blive udløst.

Tegning af 3-aktermodellen

Tre-akter-modellen - også kaldet Plot Point-modellen (pdf, 44 KB)

Tre-akter-modellen deler, som navnet siger, filmen op i tre akter. Første akt er begyndelsen, anden akt midten og sidste akt slutningen.


I første akt ligger filmens set-up. I anden akt følger vi filmens konfrontation. Og i sidste akt oplever vi udfaldet og løsningen på konflikten.

Berettermodellen - Hollywoodmodellen …

Berettermodellen også kaldet Hollywoodmodellen

Berettermodellen er en model over det klassiske drama. Den kan bruges i forbindelse med filmanalyse og består af anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Den lille berettermodel, som er anslag, point of no return - klimaks og udtoning kan med fordel bruges til en del kortfilm.

Filmrulle

4 filmtyper. (pdf, 23 KB)

En oversigt over de mest karakteristiske træk for de 4 kategorier:
Fiktive kortfilm - Fiktive novellefilm - Minutfilm og Dokumentarfilm.

Vær opmærksom på, at alle træk ikke nødvendigvis forekommer i den enkelte film.

Skuespillere
 

DR/skole

Til arbejdet tv, film, medier og meget andet er dr.dk/skole en guldgrube. Med UNI-login har skolen adgang til mange tusinde medieklip.

Læs mere om DR/skole

DR kortfilm

Kortfilm er perfekte lærestykker i filmsprog. DR Undervisning har sendt over 400 kortfilm i fjernsynet. Til alle film er der udarbejdet materiale med specielt fokus på de filmiske virkemidler.

Læs mere om DR kortfilm