Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Skolen for Fremtiden

Skolen for fremtiden

To piger bruger smartfones til …

Se video fra projektet

Se hvordan mobilen blev tilladt i skolen.

Det nyskabende og unikke ved projektet

Smartphonen og lignende teknologier skal anvendes til indsamling af data. Hvor langt er teknologien og hvilke muligheder giver den?

Læs mere om Det nyskabende og unikke ved projektet

7. klasse på Søndervanskolen får …

M-læring for alle

Søndervangskolen har søgt om projektstøtte til m-lærning til skolens 7. årgang, og vi har fået bevilget 217000 kr af Skolenforfremtiden til bl.a. indkøb at et klassesæt SmartPhones. En SmartPhone er en avanceret mobiltelefon med et minitastatur, og den indeholder GPS til navigation, en Office-pakke til almindelig redigering, kalender og alle de andre faciliteter, som almindelige mobiltelefoner også har.

 

M-læring forbindes til læringsaktiviteter udenfor skolen, og knytter sig til mobile medier som Ipods, PDAér mobiltelefoner og SmartPhones, der har nået stor udbredelse. De håndholdte enheder er ikke i sig selv interessante med fokus på teknologien, men som underviser kan implementering skabe helt nye rammer for at planlægge undervisningen i autentiske læringsmiljøer, som kan være svære eller helt umulige at skabe i et klasselokale. Mobiltelefonen skaber helt nye muligheder for, at vi kan udvide læringsarenaen fra klasselokalet til omgivelser uden for skolen.  Mobiltelefonen er for eleverne et redskab svarende til en blyant eller en saks og brug af elevernes velkendte teknologi knytter god sammenhæng mellem den formelle læring i skolen og den mere uformelle fra elevernes eget nærmiljø. En tidssvarende mobiltelefon indeholder så mange faciliteter til kommunikation og samarbejde, som gør det muligt at udnytte mobilen som redskab til at understøtte læreprocesser uden for skolebygningerne. Anvendelse af mobiler skaber mulighed for at udstyre hver enkelt elev med et praktisk ikt-redskab, som ikke fylder meget. Det er nemt at transportere, og det holder strøm relativt længe. Men mobilen skaber ikke mindst mulighed for at skabe et væld af aktiviteter, hvor autentisk læring er i fokus, alene eller sammen med andre. Eksempelvis:

  • opsamling af interviews som lydoptagelse eller på video
  • internetadgang giver mulighed for informationssøgning
  • direkte opsamling af data løbende og grafisk visualisering i et regneark
  • gør det muligt at komme i dialog med eleverne gennem telefon, mms og sms dels for at give dem den
  • nødvendige støtte, men også for at holde lidt hånd i hanke med dem
  • GPS bruges til at orientere sig i felten samt strukturering af læringsbaner
  • dokumentation ved brug af foto, lydoptagelser og video
  • refleksioner gennem tekst og tale. F.eks. gennem indtalte logbøger
Udsnit af blog på EMU

Blog

Følg med fra dag til dag på bloggen. Lærerne skriver om projektet og deres umiddelbare indtryk af det. Læs og send dine kommentarer, eller spørg til projektet.

SmartPhone med tastatur

 

På skærmen ses, hvordan regnearket Excel kan bruges til at lave tabeller og diagrammer på udfoldet SmartPhone med mini-tastatur.

Eleverne møder ikke i skolen

I perioder behøver eleverne ikke at møde ind om morgenen, men de kan sammen med andre klassekammerater begive sig direkte i gang med dagens aktiviteter. Samarbejde og dialog om dagens gøremål eller evt. en kontrol kan foretages sammen med kammerater, lærerteam eller skole gennem sms, telefonopkald, mail, eller videosamtale. Kostbar undervisningstid, som ofte bruges på logistik, kan i stedet benyttes til læring på farten i autentiske miljøer.  Det vil uden tvivl motivere nogle elever til et større ansvar, engagement og fordybelse, men flytning af undervisningen fra skolen mod omgivelserne skaber også helt nye rammer for at læringsforløb i langt større udstrækning kan tage udgangspunkt i åbne problemstillinger, som eleverne selv er med til at udforme. Da læreren ikke nødvendigvis er fysisk til stede er den traditionelle tankpasserpædagogik umuliggjort, og lærerens rolle vil i langt højere grad komme til at dreje sig om at vejlede eleverne i deres arbejdsprocesser med udgangspunkt i at vurdere deres status med henblik på at drøfte nye veje for løsning af de problemstillinger, de skal undersøge og bearbejde i felten. Elevernes helt egen læring er med andre ord kommet i centrum.

dokument i nyt vindue

Projektansøgning

Måske ansøgningen kan inspirere og hjælpe dig.

Piger med mobil

Elever fra 7. klasse indsamler materiale i form af tekst, tal, fotos og video til naturfagsrapporten.