Menu
• Indhold

Video på nettet

 

Video på nettet

Om

Video on Demand

Mere end noget andet website har YouTube været med til at udbrede video på internettet. Youtube blev startet så sent som i 2005 og solgt til Google halvandet år senere for mere end 10 milliarder kroner.

Youtube indeholder en stor mængde brugergenereret indhold - videoer optaget med mobiltelefoner eller videokameraer og alt, hvad der kan lave levende billeder eller videopræsentationer.

I Danmark kendes streaming video og video-on-demand især fra DR og TV2, der hver især tilbyder en række programmer fra deres websites - henholdsvis dr.dk og sputnik.dk - TV2s betalingskanal på nettet.

Streaming video på nettet
 

Medieafspilleren

For at streame video fra internettet, skal man have en medieafspiller.

Kendte medieafspillere er Windows Media Player, Quicktime og RealPlayer.

Streaming video

Streaming video er den tekniske betegnelse for den teknologi, der ligger bag det vi normalt betegner som video-on-demand på nettet.

Streamingen sikrer, at brugerne (som regel) ikke selv kan hente filerne ned på deres computer og videredistribuere dem. Dette sikrer, at ophavsretten til materialet kan overholdes.