Forkortelser og smileys

I både sms og chat har brugerne udviklet et særligt sprog. Det er sket, fordi der ofte ikke er så meget plads til rådighed (fx i en sms), fordi det skal gå hurtigt og fordi det ikke altid er muligt at bruge andre grafiske elementer som fx fed tekst og kursiv.
Om
Forkortelsesstrategier og ekspressive virkemidler
På sproget.dk beskrives først og fremmest to særlige træk ved sms- og chatsproget:
Forkortelsesstrategier og ekspressive virkemidler.
Forkortelsesstrategier kan fx betyde at man:
- afkorter ordenes endelser, fx Ligr & prøvr på a vågne eller hun blir gal
- staver ordene som de udtales, fx Glæder mig t a c dig eller fåk
- indsætter tal i ordene for at erstatte hele stavelser med ét tegn, fx Gomor1
- bruger akronymer, fx ASAP (’as soon as possible’).
Flere eksempler på forkortelsesstrategier:
A Af
CU See you (dansk: vi ses)
CUL8R See you later (dansk: vi ses senere)
FYI For your information (dansk: til din orientering)
IC I see (dansk: jeg forstår)
NRN No response necessary (dansk: svar unødvendigt)
THX Thanks (dansk: tak)
U2 You too (dansk: også dig)
PRT Party (dansk: fest)
WB Welcome back (dansk: velkommen tilbage)
WUF Where are you from? (Dansk: Hvor kommer du fra?)
Ekspressive virkemidler kan fx være
- Lydforlængelse, fx tillykkeeeeeeeee
- Lydefterligning, fx teeeeløk
- Smileys, fx:-) (der kan ses som et ansigt der ligger ned, med øjne, næse og mund)
- Regibemærkninger (omgivet af asterisker), fx *smil*, *g* (’griner’).
Flere eksempler på smileys
:-) Glad
: -D Griner ad dig
: -x Min mund er lukket med syv segl
: -( Ked af det eller sur
;-) Skælmsk
:-O Overrasket
:-/ Skeptisk
:-@ Skriger
;-( Græder
Flere eksempler på regibemærkninger
*GG* Griner godt og grundigt
*LOL* Laughing out loud (dansk: griner højt)
*S* Smiler
*SS* Smiler sødt
*V* Vinker
Læs mere om det specielle ved sms-sprog på sproget.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
