Elektroniske spor
Om
Elektroniske spor
Når man surfer på nettet, efterlades elektroniske spor. De elektroniske spor er en nødvendig del af kommunikationen. Det er oplysninger om, hvilken information den enkelte bruger har sendt, modtaget eller efterspurgt m.v. samt hvornår og hvordan. Der afsættes eksempelvis elektroniske spor i forbindelse med, at der tages kontakt med en web-server. De elektroniske spor består af informationer om eksempelvis dit operativsystem, din IP-adresse samt hvilke cookies, du har på din computer.
Alt, du gør på nettet, bliver til et uudsletteligt digitalt fodspor, advarer forfatteren Martin Lind
"Vi betaler med personlige oplysninger
Martin Lindstrøm er forfatter til den amerikanske bestseller 'Buy-ology' og blev i 2009 af Time Magazine kåret til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Nu har han udgivet bogen 'Brandwashing', som fokuserer på store firmaers indsats for at »afsløre de mest intime detaljer om vores privatliv for at bruge dem til målrettede reklamer, der er specielt tilpassede vores psykologiske profil«.
»Hver gang vi udfører en Googlesøgning, skriver på en vens Facebookvæg, bruger vores kreditkort, downloader en sang fra iTunes, finder vej ved hjælp af vores mobiltelefon eller køber ind hos den lokale købmand, er der en usynlig dataindsamlingsfunktion, som følger os, registrerer hver eneste oplysning, tolker og analyserer dem og herefter sælger dem videre. Hver gang du bruger gratis tjenester eller får rabat, betaler du med personlige oplysninger, forklarer Martin Lindstrøm." Læs Medieredaktør, Lars Elkjærs artikel i Politiken.
De unge ved godt, at nettet ikke glemmer ... (pdf)

Eleverne ved godt, at de sætter digitale fodaftryk overalt hvor de bevæger sig på nettet, og at ”nettet ikke glemmer”. Men det er ikke noget, der bekymrer dem, og det ændrer ikke noget ved de unges bevægelser på nettet.
Det er nærmest en generationskløft, de har slet ikke de samme bekymringer som jeg har. Selve det at være på nettet er vigtigere for dem end konsekvenserne. Nummer ét for dem er at være på. De bruger disse medier i deres jagt på deres egen identitet, forklarer Steen Juhl Møller. (Artiklen er skrevet af Lotte Davidsen, journalist, UNI-C)
Læs mere om De unge ved godt, at nettet ikke glemmer ... (pdf)…
Cookiefilmen fra Forbrugerrådet
Internettet: Undrer du dig over at blive mødt med reklamer for produkter og arrangementer, der sjovt nok lige er dig? Eller får du tilbud i din mailboks, som passer lidt for godt til dine ønsker og interesser? Så er du formentlig forfulgt af småkager. Se hvordan det hænger sammen i Forbrugerrådets nye film: Cookies – nettets lille hjælper.
Cookies
IP-adresse
En IP-adresse er en talkombination,der er unik for hver enkelt computer. Det er en slags id-kort for computere. Det gør ikke så meget, at du efterlader dig dette spor med din IP-adresse. Så længe du ikke har givet dig til kende med f.eks. navn, adresse, e-mail m.v. Det er kun politiet, der med en dommerkendelse kan få lov til at se, hvordan du (din IP-adresse) har opført sig på nettet. Det er f.eks. sådan politiet finder pædofile.
Har du styr på sikkerheden
Tjek IT-Borgers hjemmeside og få svar
Elektroniske spor
På DK-CERT´s hjemmeside kan du læse mere om elektroniske spor.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
