Aftaler og lovgivning

Ophavsretten bliver i sidste ende afgjort ved domstolene. Hvis man ikke kan blive enige om ophavsretlige spørgsmål, må domstolene afgøre sagen.

Desværre har der aldrig været en sag, der har afgjort, om fremførelse af beskyttede værker i et klasseværelse ophavsretligt må anses for fremførelse i privat eller offentligt rum. Det har stor betydning, om klassen er privat eller offentlig. I private rum, hvor der alene er adgang for en afgrænset kreds af personer, er det nemlig tilladt både spille musik og vise film uden samtykke fra rettighedsindehaverne. Nogle sager peger i den ene retning - andre peger i den anden. Det er aldrig afgjort helt klart. Men man ikke bare købe en cd eller dvd og afspille den i klasselokalet.

Skolerne bør indgå aftale med de organisationer, der opkræver betaling på vegne af ophavsmændene. Lige nu er der syv forskellige aftaler, som skolerne bør overveje at indgå:

• DR's medielicens (almindelig Tv-licens)
• COPY-DAN tekst & node (for at kunne kopiere uddrag af bøger m.m.)
• KODA (for at kunne spille musik på skolen)
• Aftale mellem KL og COPY-DAN (for at kunne vise spillefilm i undervisningen)
• AVU-kopier (tilladelse til at kunne optage dansk TV)
• Tillæg til AVU-kopier, "25 kanaler" (tilladelse til at kunne udvide med udenlandske kanaler)
• Tillæg til AVU-kopier, UNI-server (tilladelse til at kunne lægge musik og video på UNI-serveren og bruge det i undervisningen).

Ifølge Straffeloven er det forbudt at åbne eller læse andres breve og post, uanset om den er elektronisk eller på papir. Breve som sendes personligt, er nemlig omfattet af brevhemmeligheden. Det er en del af vores ret til et privatliv. Hvis du ved en fejl kommer til at åbne en andens post, eller får fat i en andens mobiltelefon og kan læse hans sms’er, så skal du pakke brevet sammen eller lukke sms’en så snart du opdager, at beskeden ikke var til dig. Det er nemlig ulovligt at læse beskeden, selvom den ved en fejl er blevet sendt til dig. En arbejdsgiver kan forbyde sine ansatte at skrive eller modtage mail på firmamailen, men det giver ikke arbejdsgiveren ret til at læse mailen.

Det siger straffeloven:
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

KODA

Hvis man vil afspille musik på offentlige steder, skal man have indgået aftale med KODA.

Et offentligt sted vil være et sted, hvor der i princippet er adgang for enhver, uanset om der af praktiske årsager sættes en øvre grænse for deltagerantallet, fx på en restaurant eller et diskotek.

Der er tvivl om, hvor det offentlige rum på skolerne begynder. Kulturministeriet mener ikke, at selve klasseværelset kan betegnes som et offentligt rum. Derfor mener Kulturministeriet også, at man gerne må spille musik i klassen uden tilladelse eller betaling til eksempelvis KODA. Dette er dog ikke endeligt afklaret ved domstolene.

Skoler skal derimod indgå aftale med KODA for at kunne spille musik i kantiner og gangarealer, ved større arrangementer eller ved filmforestillinger for flere klasser på samme tid.

COPY-DAN

De fleste skoler i Danmark har indgået en aftale med COPY-DAN som betyder, at de på forhånd har betalt en afgift for at kopiere fra bøger og artikler.

Kopieringsaftalen med COPY-DAN giver dog kun visse rettigheder og stiller også krav til dig som bruger:

• På dine kopier skal du altid skrive værkets titel, ophavsmandens navn samt navn på forlaget eller udgiveren.
• Du må max. kopiere 20 % af værket - dog aldrig mere end 20 sider til samme klasse inden for et skoleår.
• Kopier der har været uddelt, må ikke samles ind og bruges igen.
• Engangsmaterialer må aldrig kopieres.

Copydan Billedkunst

Langt de fleste skoler har også en aftale med Copydan BilledKunst, som gør at lærere og elever kan benytte billeder fra internettet i undervisning og opgaver.

Med en licensaftale behøver du ikke længere tænke på, om billederne er ophavsretlig beskyttet, eller om du skal have tilladelse fra kunstneren. Licensaftalen sikrer kunstnernes rettigheder, og BilledKunst sørger for, at pengene går videre til kunstnerne.
Du kan altså frit downloade Picasso til din gennemgang i historie, de nyeste fotografier til dansktimen eller illustrationer til natur og teknik, og billederne kan du f.eks. søge og finde på Google Billedsøgning. Alt sammen helt lovligt.

Du kan her læse helt præcist, hvad du må og ikke må, når du bruger billeder fra internettet.

Selvom du kun bruger dine egne billeder, skal du alligevel passe på. Du må nemlig ikke uden videre lægge billeder af andre mennesker på nettet - og slet ikke oplysninger som deres navn, adresse, CPR-nummer, politisk/religiøs overbevisning eller andre personoplysninger, medmindre de pågældende har givet dig lov eller der foreligger anden helt særlig og tungtvejende årsag til videregivelse af sådanne personoplysninger. Enhver form for oplysning, som kan identificere en person er nemlig beskyttet af Persondataloven.

Men personlige data er mere end navne, adresser og CPR-numre. Omfattet er persondatalovens beskyttelse mod videregivelse er således enhver oplysning, som kan henføres til personer. Dermed vil også portrætfotos og klassebilleder være omfattet af persondataloven. Der er tale om et portrætfoto, når formålet er at afbilde en bestemt person.

Portrætfotos og klassebilleder opfattes ligesom navn, adresse og telefonnummer som personlige data, som ikke må lægges på nettet, uden tilladelse fra de afbilde. Du må dog gerne lægge situationsbilleder, fx af børn, der leger i en skolegård eller mennesker på en strand på en varm sommerdag på nettet. I det omfang den afbildede på et situationsbillede kan genkendes, må billedet dog ikke videregives, såfremt det det kan tænkes at krænke den afbildede, for eksempel billeder af genkendelige mennesker uden tøj på stranden. Grænsen for hvornår et fotografi kan tænkes at krænke den afbildede er ganske lav.

Nogle gode regler er derfor:

• Fremvis aldrig portrætbilleder af enkeltpersoner - kun situationsbilleder, som afbilder en bestemt situation.
• Kig billedet godt efter, så du er sikker på, at det ikke indeholder krænkende elementer for den afbildede, fx at ingen står og piller næse eller har tabt bukserne!

Ophavsretsloven i syv overskuelige punkter:

1. Når man har lavet en sang, et stykke musik, et billede eller en tekst har man eneret til den.
2. Ophavsretten varer normalt i 70 år (50 år for fremførelsen af teater og musik).
3. Hvis nogen vil foretage kopiering eller gøre et beskyttet værk tilgængeligt for almenheden kræves tilladelse og eventuelt betaling af et honorar.
4. Man må som regel tage en kopi til privat brug inden for egen husstand.
5. Man må ikke bygge videre på et beskyttet værk uden tilladelse.
6. Man må ikke redigere eller ændre et beskyttet værk uden tilladelse.
7. Man kan sælge eller overdrage sin ophavsret eller en specifik brugsret hertil til andre.