Menu
• Indhold

Creative Commons

Når vi gerne vil dele med andre.

Creative Commons

Kreativitet bygger på fortiden - det er mottoet bag projektet Creative Commons. Creative Commons er en måde at videregive en del af dine rettigheder til andre. Du kan fx dele retten til at kopiere dine værker med alle andre, eller du kan dele retten til at ændre og bygge videre på dit værk med alle, der har lyst.

Udgangspunktet er, at kopiering eller tilgængeliggørelse af et beskyttet værk kræver tilladelse fra indehaveren af rettighederne. Tilladelse kan bestå i en brugsret, hvor selve rettigheden ikke overdrages, men alene retten til at bruge det beskyttede materiale i et nærmere angivet omfang.

Det er ofte besværligt og dyrt for den, som ønskede at erhverve en brugsret til et bestemt værk. Dette er dog ikke nogen undskyldning for ikke at indhente tilladelse.

Imidlertid ville mange indehavere af rettigheder gerne give brugsret til de værker, som det har rettighederne til, så også andre kan arbejde videre på dem.

Derfor er der skabt en såkaldt Creative Commons-standardaftale, som indebærer, at man som rettighedshaver giver andre lov til at bruge et eller flere af sine værker, i det omfang det følger af standardaftalens vilkår.

Der er også skabt en dansk version af denne standardaftale, der er tilpasset danske forhold. At materiale licenseres under Creative Commons betyder imidlertid ikke, at ophavsmanden ikke fortsat har ophavsretten til de omfattede værker.

Om

Creative Commons

Creative Commons logo

Den nye Creative Commons-licens er en mere fleksibel måde at tænke ophavsret på. Ideen er at rettighedshaveren selv vælger, hvilke rettigheder man vil reservere til sig selv i stedet for at gøre krav på alle rettigheder. På den måde bliver det muligt stadig at beskytte sit værk og samtidig dele det med andre. F.eks. kan man lægge et billede eller et musikstykke ud på nettet,som andre gerne må bruge og evt. ændre på og videreudvikle, så længe de bare henviser til hvem, der har lavet det originale værk. Via internettet kan man meget nemt og gratis hente og udfylde en Creative Commons-licens.

Læs mere på Infomedia  (kræver UNI•Login). Søg på ophavsret i Politiken i Infomedia. Her finder du et par artikler fra juni 2006 om Creative Commons-licensen.

Læs mere om Creative Commons

Creative Commons

Det er relativt nemt at finde andre værker på nettet, som er tilknyttet Creative Commons:

  • Du går ind på siden www.creativecommons.dk.
  • Klik på Find.
  • Herefter kan du vælge, hvor du vil søge, fx på Google eller Flickr.
  • Indtast et søgeord og start søgning.
  • Nu kommer alle de resultater op, hvor værker er licenseret under Creative Commons.
  • Du kan klikke på værkerne og se selve licensen på den side, hvor værket ligger. Så ved du, om du må arbejde videre på værket eller skal bruge det, som det er.

Du kan gå direkte til Creative commons' søgeside på: http://search.creativecommons.org/#

Læs mere om Creative Commons

Hvordan kan man dele?

Når man gerne vil dele fx nogle eller alle af sine billeder med andre, kan man tilføje en Creative Commons licens på sin hjemmesideside gældende for de billeder, man vil dele. Inden man laver licensen skal man vælge, hvordan man vil dele:

  • Du går ind på Creative Commons hjemmeside (creativecommons.dk).
  • Klik på Publicér.
  • Vælg License Your Work øverst til højre.
  • Nu skal du vælge, om man vil give tilladelse til, at værket benyttes kommercielt og om andre må arbejde videre på værket.
  • Herefter sendes du videre til et link, du kan indsætte på sin hjemmeside.

Man kan vælge at værket må bruges med kildeangivelse (navnangivelse), om det må bruges kommercielt og om andre må bruge værket, som det er, eller om de også må arbejde videre med det. Dette illustreres med en række symboler:

Om Hvordan kan man dele?

Symboler

Navngivelse. Brugeren skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren.

Ikke-kommerciel. Brugeren må ikke bruge dette værk til kommercielle formål.

Ingen Bearbejdelser. Brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på dette værk.

Del På Samme Vilkår. Hvis brugeren ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må brugeren kun videresprede det resulterende værk under en identisk licens.

De små ikoner er hentet på Creative Commons hjemmeside.