Menu
• Indhold

Billeder

 

Billeder

Professor, dr.jur. Henrik Udsen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

GO GO eller NO GO? Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og billeder (animation).

Aftale om brug af billeder med Copydan BilledKunst

Billeder fra internettet - undervisning uden begrænsninger

De fleste danske folkeskoler kan allerede fuldt lovligt anvende alle typer fotos og billeder i undervisningen, da langt størstedelen har en licensaftale med Copydan BilledKunst. Det betyder, at lærere og elever frit kan downloade billeder af selv de største og mest berømte fotografer og kunstnere og bruge dem i undervisningen. Når din skole har en licensaftale med BilledKunst behøver du ikke længere tænke på, om billederne er ophavsretlig beskyttet, eller om du skal have tilladelse fra kunstneren. Licensaftalen sikrer kunstnernes rettigheder, og BilledKunst sørger for, at pengene går videre til kunstnerne. Du kan altså frit downloade Picasso til din gennemgang i historie, de nyeste fotografier til dansktimen eller illustrationer til natur og teknik, og billederne kan du f.eks. søge og finde på Google Billedsøgning. Alt sammen helt lovligt.
Kontakt Copydan Billedkunst på billedkunst@billedkunst.dk og hør, om din skole har en aftale. (Det har den højest sandsynligt).

 

 

Læs mere om Aftale om brug af billeder med Copydan BilledKunst

En god hovedregel

Lav dine billeder selv. Tag fotos med et kamera, tegn en tegning og scan den ind i computeren eller lav en tegning i et billedbehandlingsprogram. Brug kun billeder, du med sikkerhed har ret til at bruge. Skriv altid hvem, der har taget fotografiet eller tegnet illustrationen, og hvor du har det fra, medmindre du selv har rettighederne til det.

Du må gerne

  • Bruge eller lade eleverne bruge billeder fra SkoDa eller Polfoto, hvis du følger retningslinjerne.
  • Bruge fotos eller andre billeder med særlig licens, fx Creative Commons.
  • Lægge fotos af eleverne på nettet, hvis de er i gang med en skoleaktivitet på fotoet, og selve formålet med fotoet ikke er at afbilde bestemte personer. Dog må sådanne fotos aldrig vise elever eller andre personer i krænkende situationer.
  • Vise fotos eller andre billeder fra nettet i klassen, som du enten har fået lov til at fremvise af rettighedsindehaveren eller du selv eller skolen har rettighederne til.

Du må ikke

  • Dele kopier af billeder ud i klassen, som du ikke direkte har fået tilladelse til at bruge.
  • Lægge portrætbilleder eller klassebilleder på nettet uden forældrenes samtykke.
  • Lægge navn, adresse, telefonnummer eller lignende information på nettet, som er egnet til at identificere elever eller forældre.
Logo
 
 

Læs mere på E-læring og jura (Forskningsnettet)

  • Man må bruge billeder, der er så gamle, at de ikke beskyttes mere.
  • Hvis ens uddannelsesinstitution har en COPYDAN-aftale, der giver lærerne lov til at bruge billeder i e-læringssammenhæng, må man bruge billeder på den måde, der står i COPYDAN-aftalen. Selvom ens uddannelsesinstitution ikke har en COPYDAN-aftale, kan COPYDAN somme tider hjælpe med at skaffe de nødvendige tilladelser.
  • Man må bruge billeder af bygninger uden at skulle have lov af arkitekten, og af kunstværker, der er varigt anbragt på offentlige steder, uden tilladelse fra kunstneren. Man skal dog stadig have tilladelse fra fotografen.
  • Nogle onlinetjenester tilbyder digitale billeder til undervisningsbrug, fx Skolernes Databaseservice (SkoDa). Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med sådan en online-tjeneste, kan man bruge billeder på den måde, man aftaler med onlinetjenesten, der så sørger for, at det juridiske er i orden med ophavsmanden.
  • Hvis ophavsmanden til et billede helt eller delvist har fraskrevet sig retten til det, og accepteret, at andre bruger det i undervisningssammenhæng m.m., må man gerne det. Ophavsmanden kan bl.a. fraskrive sig nogle af sine rettigheder ved at lægge et billede på nettet med en Creative Commons-licens.
  • Hvis man vil bruge personbilleder, skal man somme tider have tilladelse fra den, billedet forestiller, efter reglerne i persondataloven.

Tjenesten "e-læring og jura" vil blive relanceret omkring 15.marts på www.deic.dk/jura.