Creative Commons
Om
130.225.254.150
Forskningsadjunkt, ph.d. Stina Teilmann, Danmarks Designskole
Creative Commons og ophavsret
Creative Commons licenserne tager udgangspunkt i at tekster, billeder, film og musik er beskyttet af ophavsretten. Hvis man udgiver sit værk under en af licenserne, beholder man altså ophavsretten dertil, men man giver en forhåndstilladelse til at værket bruges på måder som normalt ikke er lovlige ifølge loven om ophavsret. For eksempel kan man bestemme at andre gerne må lave bearbejdelser af éns værk eller give lov til at det kopieres og videredistribueres. Man kan også tilføje vilkår for brugen, eksempelvis at man vil have sit navn angivet. Creative Commons licenserne er oversat til dansk og er tilpasset dansk ophavsret.
Læs mere på E-Læring og jura (Forskningsnettet)
Tekster, billeder, film og musik der er beskyttet af ophavsret kan udgives under en Creative Commons licens. Licenserne kan både bruges til værker der udgives online og til værker som udgives på traditionel vis som for eksempel plader og bøger. Hvad kan ikke udgives under en Creative Commons licens? Tekster, billeder, film og musik der er ikke er beskyttet af ophavsret – eksempelvis fordi rettighederne er udløbet – kan ikke udgives under Creative Commons licenser. Creative Commons licenser kan heller ikke bruges til idéer, metoder, datamateriale og lignende fordi alt dette ikke kan ophavsretsbeskyttes.
Tjenesten "e-læring og jura" vil blive relanceret omkring 15.marts på www.deic.dk/jura.