Menu
• Indhold

Persuasivt design

 

Persuativt design

Forside - termometer og blomst
 

En hjemmeside er først og fremmest skabt for at give os informationer. Men samtidig er designeren af hjemmesiden ofte interesseret i at ændre vores handlinger eller adfærd. For eksempel vil en side som Amazon, der sælger bøger, vise os andre bøger, som vi måske kunne være interesseret i at købe. En side fra Dansk Røde Kors vil forsøge at få os til at give et bidrag. Og banken vil fx gerne signalere tillid ved hjælp af sin hjemmeside.

Men persuasivt design kan også hjælpe dig. Persuasivt design kan fx fortælle dig, hvis du er ved at bakke din bil ind i naboens bil. Eller et armbånd kan fortælle dig, at dit blodtryk er ved at stige, og du skal gå til læge. Eller robotsælen Paro kan ved et skrig fortælle, at du er for hårdhændede ved den.  Persuasivt design kan være komplicerede teknologier, som samler data om dine bevægelser og handlinger og på den måde kan interagere med dig og give tilbud, der passer til netop dig. Facebook er en effektiv platform for persuativt design. Her kan annoncører målrette deres annoncer efter din alder, dine interesser, dit erhverv eller det sted du bor.

Om

Persuasive teknologier får os i bevægelse

Persuasive teknologier har vist sig effektive til at gøre os sundere. Sundhedsstyrelsen forsøger fx at få os til at skifte adfærd med kampagnen Get Moving. Vi skal nemlig bevæge os mere. En måde at bevæge sig på er gennem de nye persuasive teknologier som fx computerspil og aktiviteter med GPS. Det kan du læse mere om her:

Læs mere om Persuasive teknologier får os i bevægelse

Etiske udfordringer

For at teknologierne kan hjælpe og guide os ved hjælp af persuasivt design er de nødt til at samle en masse data om os. Det er især her, de etiske udfordring ligger. Kan vi være sikre på, at alle de data, der samles om os, håndteres fortroligt. Det kan du blandt andet arbejde med i forbindelse med dette tema på EMU om overvågning.

Læs mere om Etiske udfordringer


 

Definition, B J Fogg, Stanford University: ”… ethvert interaktivt computersystem, som er designet til at ændre holdninger eller adfærd”.

Brug It-temaets artikelbase

Persuasive design- design der overtaler brugeren til mere.

Persuasive teknologier (DR)

Vores adfærd og holdninger præges i høj grad af interaktive teknologier. Det kan være fartmåleren langs vores veje, GPS'en i vores bil eller pulsuret, der styrer vores træning. Lektor Henrik Schärfe fortæller i denne forelæsning om, hvad persuasive teknologier er. Og han giver eksempler på, hvad denne slags teknologier kan bruges til.

Læs mere om Persuasive teknologier (DR)