Reklamer på nettet

Reklamebranchen har i mange år arbejdet med AIDA-modellen. AIDA står for: attention, interest, desire, action - opmærksomhed, interesse, lyst, handling – og er udtryk for de stadier en reklame forsøger at få os igennem. Først og fremmest skal den fange vores opmærksomhed. Det gør den måske, fordi den blinker, den er animeret eller den fylder meget. Så skal den gøre os interesserede – den skal altså udtrykke noget, som vi synes er interessant. Derfor bliver reklamer målrettet forskellige grupper og samme vare sælges på forskellig måde til unge og gamle. Interessen skal gerne efterfølges af en lyst til at opnå, hvad reklamen lover og endelig er det reklamens mål at få os til at handle. Vores dyrebareste resurser i dag er vores tid og vores opmærksomhed. Reklamerne afprøver derfor hele tiden nye måder at fange vores opmærksomhed på. Nettet har nemlig hårdt brug for reklamerne. Selvom nettet tilbyder en lang række tjenester helt gratis, har alting som regel en pris. Hvis ikke vi betaler med rede penge, betaler vi ofte med vores opmærksomhed, som forskellige former for reklamer kæmper om. Undersøgelser har vist, at børn og unge ikke ofrer meget tid eller opmærksomhed på almindelige internetreklamer. Internettet benytter sig derfor af en lang række nye reklameformer, som især retter sig mod børn og unge.

 En af de meste omtalte nyere reklameformer er viral markedsføring. En vellykket viral markedsføringskampagne har skabt et produkt, typisk en reklamefilm, der bliver så godt modtaget af forbrugerne, at de selv sørger for distributionen i deres egne netværk. Der kan være tale om en særlig morsom film, en film med en overraskende pointe eller en film, der giver stof til eftertanke. Hvis filmen rammer rigtigt, sender modtagerne den villigt videre til ders venner, og produktet profileres nu netop i den rette modtagergruppe. Men filmene er også med til at give afsenderen social status og er med til at opbygge hans eller hendes virtuelle profil. At sende filmene videre er med til at tegne et billede af afsenderens humor, interesser og stil. Den virale markedsføring dækker derfor flere af parternes behov, hvilket er med til at gøre den så effektiv. Det er derfor vigtigt at gøre børn og unge opmærksomme på, hvad det er for en økonomi, de er en del af. Selv tjenester, der ser ud til at være gratis, kan pludselig komme til at koste. En IQ-test fra Facebook, der sendes til din mobiltelefon, kan pludselig begynde at koste penge, hvis du ikke er opmærksom på, at du tillader afsenderen at overtaksere og dermed få betaling for tjenesten via din mobilregning. Vær derfor især opmærksom på tjenester, der benytter din mobiltelefon. Til forskel fra internettet er det relativt nemt at modtage betaling via mobiltelefonen.

Product placement er en måde at lægge skjult reklame ind i fx computerspil. Metoden er kendt fra film, måske mest kendt fra James Bond, hvor både biler, mobiltelefoner, cigaretmærker og drinks er nøje placeret med henblik på at reklamere for udvalgte produkter. Men fænomenet har bredt sig og er nu også almindeligt i fx computerspil.

Google har altid været en gratis søgemaskine, men har gennem de seneste år udviklet et avanceret reklamesystem, der ikke virker påtrængende for brugeren, men sørger for at placere produktets reklame hos de mest sandsynlige forbrugere. Reklamerne målrettes brugeren på baggrund af dennes søgninger på nettet og kan på den måde blive svaret på brugerens søgning. Når du søger på Google, bliver du altså overvåget. De data Google indsamler, bliver – sandsynligvis – kun brugt til at sende dig reklamer, som kunne passe til netop dine interesser

Også private sider benytter sig af mere eller mindre skjult reklame. Mange private mennesker skriver i dag blogs. En blog er en slags dagbog på nettet (en weB-LOGbog), hvor man nemt kan skrive indlæg og besøgende nemt kan kommenterer. Blogs har længe været i søgelyset, da bloggere ofte skriver om forskellige produkter, som i nogle tilfælde har vist sig at være reklamer. Bloggeren har så modtaget betaling for at omtale produktet på sin blog. Denne form for skjult reklamer er ikke tilladt i Danmark.

Endelig er SMS blevet en vigtig kilde for digital reklame. Digital reklame ved hjælp af SMS benytter sig både af ringetoner og afstemninger, som betales over brugerens mobilabonnement.