Menu
• Indhold

Det gode net-liv

 

Det gode net-liv

Klassens arbejde med det gode net-liv er en vigtig vej til at udvikle gode digitale kompetencer. Frem for at begrænse elevernes adgang til de nye medier, må klassen arbejde med den gode omgangstone og sikre, at alle får et godt net-liv. Dette arbejde skal helst finde sted hver gang klassen arbejder med digitale medier, men det gode net-liv kan også blive et tema for sig selv. På siden her er inspiration til arbejdet med det gode liv – og dermed det gode net-liv – og til arbejdet med at udvikle klassens regler for god webetik.

Om

Det gode liv

det gode skoleliv

Eksempel til arbejde med det gode liv gennem 6 punkter, fx: Hvilke handlinger kan der være tale om når vi siger: "En handling er god, hvis den bringer en større sum lykke ind i verden end smerte"? En tekst skal læses sammen med læreren, og spørgsmålene efter hvert afsnit skal diskuteres i klassen. En skriftlig opgave til sidst skal besvares på baggrund af klassediskussionen og surf på "etiske" websites.

Forløbet, der er udviklet med tilskud fra Egmont Fonden, er tiltænkt 7. - 10. klasse.

Læs mere om Det gode liv

Klassens webetik

klassens webetik

Gruppeopgave om at skrive klassens webetik. Dette forløb kræver, at teksten i "Hvad er etik og hvad er webetik?" læses først. Varighed: 3 - 8 timer.

Forløbet, der er udviklet med tilskud fra Egmont Fonden, er tiltænkt ungdomsuddannelserne.

Læs mere om Klassens webetik

 

Du er hvad du uploader

Hjarnees er en fiktiv person med en profil på diverse hjemmesider og netværk på Internettet. Hjarnees blogger, uploader billeder og videoer og sælger effekter på sin hjemmeside uden at bekymre sig om IT-sikkerhed eller webetik. Han er derfor et godt eksempel at trække frem, når klassen arbejder med netop disse emner. Materialet består af lærevejledning, diskussionsoplæg og opgaver, som kan løses på nettet og i klassen.

Læs mere om Du er hvad du uploader