Menu
• Indhold

Identitet på nettet

 

Identitet på nettet

Om

Logo Hjarnees

Hjarnees.dk

Hjarnees er en fiktiv person med en profil på diverse hjemmesider og netværk på Internettet. På siden her kan du finde inspiration til, hvordan du kan arbejde med Hjarnees og problematikker omkring sociale netværk og andre tjenester på nettet.

Identitet på nettet - undervisningsforløb

Persona

Internettet byder på et hav af muligheder for selv at være med til at skabe informationer og data.
Vi kan oprette blogs, twitte, deltage i debatfora og dele videoer, programmer og billeder.
Vi kan endda være med til at skrive online-leksika som fx Den Store Danske og Wikipedia.
Men deltagelse kræver også webetik. På siden her kan du finde inspiration til undervisningsforløb, der behandler webetiske spørgsmål, som har med redigering af nettet at gøre.

Læs mere om Identitet på nettet - undervisningsforløb

Identitet på nettet

Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget af ens virkelige identitet, man tager med i cyberspace. Og det er meget forskelligt, hvorfor man vælger en anden identitet. Nogle vil bare prøve, hvordan det er pludselig at have et andet køn og snakke med andre af samme eller det modsatte køn, mens andre bevidst er ude på at snyde og bedrage andre. Dem skal man passe på.

Der findes mange forskellige typer, fire af dem kunne se sådan ud:

Den virkelige
Han kalder sig Mads 16 - og han hedder Mads Madsen og er 16 år gammel.

Mads er virkelig - han er på nettet den samme som i virkeligheden. Men han er også forsigtig: han udleverer ikke sin adresse eller sit telefonnummer. På den måde kan man ikke finde frem til ham i virkeligheden.

Den pålidelige
Hun kalder sig NetPrimaDonna - men hun er Hanne Hansen, der i virkeligheden bor på Hansensvej 47 og har telefon 12 34 56 78 - og hun opfører sig ligesom hende.

NetPrimaDonna er fiktion - men vi ved alle sammen, at hun ikke i virkeligheden hedder NetPrimaDonna, og hvis hun ellers er fornuftig at snakke med, så kan det ikke gå helt galt. Vi møder hende jo kun på nettet, og hvis hun siger noget, vi ikke bryder os om, så kan vi jo bare slukke for hende.

Den naive
Han kalder sig Jens Jensen, Jensensvej 47, telefon 12 34 56 78 - og han er Jens Jensen, der i virkeligheden bor på Jensensvej 47 og har telefon 12 34 56 78.

Jens er ikke for klog - han har nemlig fortalt alle, hvem han er, og hvor han bor. Nu kan folk begynde at ringe til ham eller komme på besøg - han kan ikke længere bare slukke for dem, hvis han bliver træt af dem.

Den ondskabsfulde
Han kalder sig Mette Jensen 8 - men han er Peter Petersen og er 16 år gammel. Han kalder sig bare Mette, fordi han så kan skrive lede ting til andre, uden at de ved, hvem han er. Peter kan vi ikke stole på, så når vi finder ud af, at han ikke er Mette, så skal vi nok råde ham til at være lidt sødere på nettet og at få et nyt navn. Ingen gider jo at tale med en 16-årig dreng, der skriver lede ting og lader som om, han er 8 år gammel!

Når man skaber en identitet

Man skal vælge sin netidentitet med omhu. Andre mennesker kan nemlig ikke lide at blive snydt. Det er helt i orden at bruge et dæknavn, men man skal tænke sig rigtigt godt om, når man udgiver sig for at være noget eller nogen, man ikke er. Og man må ALDRIG udgive sig for at være en anden person, som findes i virkeligheden, fx en klassekammerat. At bruge et dæknavn er ok - men at udgive sig for at være fx læge, er ikke ok. For tænk hvis nogen fulgte dine råd som læge og gik hen og blev rigtigt syge! Man skal derfor hele tiden tænke over, om det er bedst at være sig selv, eller om det er i orden, at være en anden.

Når man besøger en konference i SkoleKom, er man nødt til at være sig selv. Man bruger nemlig sin e-mail, og med den kan man altid blive identificeret. På Arto er det lidt anderledes. Måske vil man gerne være sig selv, men fordi der er så mange, der kan læse, hvad man skriver, er det bedst, hvis man ikke bruger sit rigtige navn. Man kan også vælge at "spille" en anden type, end man er i virkeligheden. Men så kan man heller ikke få rigtige venskaber med mennesker, man ikke har mødt, for de vil på et tidspunkt kunne gennemskue dig - og så vil de føle sig snydt.

Når andre mennesker ikke kan se dig, så kan de heller ikke vide, om det er virkelig er dig, de snakker med. Derfor kan du på nettet vælge at hedde noget helt andet, end du gør i virkeligheden. Man kan sige, at det er en god måde at beskytte sig selv. Man kunne også tro, at man så kan gøre lige, hvad man vil. Men selvom du bruger et andet navn på nettet, bliver denne person jo kendt på nettet. Efterhånden vil de andre brugere lære dig at kende, selvom du fx hedder NetPrimaDonna. Hvis NetPrimaDonna ikke opfører sig ordentligt på nettet, så vil de andre ikke snakke med ham. Og hvis du er NetPrimaDonna, er der ingen, der vil tale med dig. Og du bliver måske ligefrem smidt ud af det fællesskab du ellers er med i.

Man har med andre ord en identitet på nettet, som man skal passe på.

Når man opretter en profil på nettet er det vigtigt, at fremmede ikke kan finde ens rigtige identitet. Det er altså ikke en god idé at have en profil som NetPrimaDonna og samtidig skrive sit rigtige telefonnummer eller sin rigtige adresse. I stedet skal man sørge for, at NetPrimaDonna har sin egen e-mail, som andre kan skrive til.

Selvom man har en profil på nettet som NetPrimaDonna, så er der altid nogen, der kan finde frem til dig. Din computer har nemlig en IP-adresse, som du kan spores på. Så din internetudbyder eller i værste fald politiet vil normalt altid kunne finde dig. Så også NetPrimaDonna er nødt til at opføre sig ordentligt.

Man kan ikke se hinanden

Når man snakker sammen på nettet eller med SMS, kan man normalt ikke se hinanden. Derfor kan det være svært at forstå hinanden. Selvom det er meget nemt at forstå, når nogen siger "ja" eller "nej" til en, kan der være en hel masse man ikke forstår, når man bare læser det. Man kan jo ikke se, hvordan folk ser ud, når de skriver det. Er det fx sagt for sjov eller meget alvorligt? Derfor er der mange der bruger smiley'er, når de skriver sms'er eller skriver på nettet.;-) betyder fx, at noget er sagt i sjov.

Mange steder kan man bruge grafisk smilies, men du kan også lave dem selv:

:-) betyder smil
;-) betyder at blinke
:D betyder meget glad… og så videre.

Net-credit

Hvis man har et godt ry "på gaden" har man street-credit. På nettet må man have net-credit. At skabe en identitet på nettet kan være hårdt arbejde. Derfor kan det være fristende at gøre noget ekstraordinært. Der findes fx en masse "jackass" videoer på YouTube, hvor folk laver ekstreme stunt og gakkede happenings for at fange andres opmærksomhed og gøre sit navn kendt.

Men legen kan hurtigt blive alvor …

Happy-slapping er et eksempel på at tilfældig vold pludselig rammer uskyldige og samtidig optages på video og distribueres på nettet. Vold er en strafbar handling og den der holder kameraet, er medvirkende.

To unge mennesker, der skruede rattet af en bil med 100 km i timen er et andet eksempel. Legen kunne være blevet meget alvorlig, men endte med en anmeldelse af de to, der kunne identificeres ud fra nummerpladen.

Men man kan også vælge at blive berømt frem for berygtet. Søg fx på YouTube efter "japanese human art" - måske kunne der være noget, I kunne gøre dem efter?

Cyborgs

Identitet er vigtig på nettet, og nettet bliver mere og mere vigtigt for vores identitet.

På en måde bliver vi mere og mere afhængige af maskiner, og man kan måske sige, at mennesket er ved at udvikle sig til halvt menneske og halvt maskine. Den slags kan man også kalde cyborgs eller cyper-organisms.

Selvom det næsten lyder som en fremtidsfilm, så er der allerede mange cyborgs iblandt os. Tænk fx på alle de mennesker, der går med kontaktlinser, for at kunne se bedre.

Etisk Råds hjemmeside kan man læse om cyborgs: folk med pacemaker eller kunstige hofter. Men man kan også læse om, hvordan elektroniske følere på hjernen kan få os til at styre en computer med tankens kraft og den banebrydende forskning mod mere og mere avancerede maskiner i den menneskelige krop.

Cookies

Hvilke elektroniske spor efterlader du, når du surfer på nettet, og hvordan kan fx firmaer udnytte din færden. Se sjov og lærerig film fra Forbrugerrådet.

Læs mere om Cookies

Pige på barstol
 

Identitetstyveri og skjulte identiteter

I det virkelige liv er det svært at udgive sig for at være en anden. Men hvis man giver alt for mange informationer på nettet, kan man risikere, at andre kan stjæle ens identitet. Der kan gå lang tid, før man opdager det. Der er lavet flere film om identitetstyveri, men også film om hvad der kan ske, når man ikke kender hinandens identitet, fx kortfilmen Sort-hvid af Peder Norlund (læs mere på www.dr.dk/kortfilm).

På hvor mange forskellige måder kan man egentlig sige "nej"?

På hvor mange forskellige måder kan man egentlig sige nej? Prøv at sætte et kamera op i klassen. I grupper skriver i en masse spørgsmål, hvor man kan svare "ja" eller "nej". I sætter jer nu på skift foran kameraet. En interviewer stiller et spørgsmål, og interviewpersonen svarer "nej". Nu prøver I i videoredigeringen at sætte spørgsmål og svar sammen på en ny måde, så I først hører et spørgsmål og derefter svaret "nej" - som det lød, til et andet spørgsmål.

Identitet og chat i undervisningen

Logo undervisning

Forløb, der handler om chat og at skabe og udvikle identiteter. Målgrupperne er elever i 4. - 10. klasse.

Læs mere om Identitet og chat i undervisningen

Logo sikker Chat

Sikkerchat.dk

Når du chatter - fra sikkerchat.dk
Sæt grænsen " mød aldrig en chatven alene " afgiv ikke personlige oplysninger " reager og gem beviserne " tal med en du stoler på.

Cybergs i I, Robot og Terminator

De fleste kender cyborgs fra sciencefiction-film. I filmen I, Robot spiller Will Smith helten med en kunstig superarm, og i filmen Terminator er Arnold Schwarzenegger en ond cyborg, der udsendes fra fremtiden for at udrydde menneskeracen.