Artikel

Kompetencer til aktivt medborgerskab

Artiklen udfolder ni kompetencer til aktivt medborgerskab, der kan understøtte arbejdet med elevers demokratiske deltagelse. Materialet henvender sig til lærere og vejledere i udskolingen.

Stor viden, men lav deltagelse

Danske unges demokratiske deltagelse er lav sammenlignet med andre lande. Ifølge undersøgelsen The International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) 2016 er danske unge optagede af globale problemstillinger og har stor viden om demokratiske institutioner, samfund og politik. Alligevel har danske unge et lavt demokratisk engagement (Bruun et al., 2017). Undersøgelsen peger således på en kløft mellem danske unges viden om demokrati og danske unges deltagelse i demokratiet.

 

Hvorfor aktivt medborgerskab?

 

Ikon for verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
© verdensmaal.org

Uddannelse til medborgerskab er en del af verdensmålene. FN’s Verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse handler blandt andet om, at alle elever inden 2030 skal have tilegnet sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling. Blandt andet gennem undervisning i bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, ligestilling og globalt medborgerskab (FN’s udviklingsprogram et al., s.d.).

Dette inspirationsmateriale sætter fokus på elevers demokratiske deltagelse gennem ni kompetencer til aktivt medborgerskab.

 

Begrebet aktivt medborgerskab

Hvad vil aktivt medborgerskab sige? Det findes der mange forskellige definitioner på. Nedenstående definition er udarbejdet med afsæt i OECD’s Learning Compass 2030 (OECD, 2019a) og Europarådets Reference Framework of Competences for Democratic Culture (Europarådet, 2018).

Aktivt medborgerskab kan defineres som det, at man:

  • tager kritisk stilling, træffer reflekterede valg og sætter sin erfaring, viden, evner og værdier i spil gennem selvbestemmelse, medbestemmelse og/eller medansvar – for sig selv og i fælleskab med andre
  • har forståelse og respekt for samfundets demokratiske institutioner, processer og rettigheder samt værdierne åndsfrihed, ligeværd, tolerance, solidaritet og ansvar
  • deltager på den baggrund i det demokratiske samfund. Det kan både være politisk og ikke-politisk, og det kan være på alle niveauer (lokalt, nationalt og globalt).

Aktivt medborgerskab kan komme til udtryk som stillingtagen, støtteerklæring, medlemskab, deltagelse eller andre former for engagement i såvel lokale, nationale og globale foreninger, politiske organiseringer, bevægelser, med videre.

Aktivt medborgerskab skal forstås som et bredt begreb, der gælder online såvel som fysisk deltagelse, og som kan finde sted i relation til skolen såvel som uden for skolen.

 

Ni kompetencer til aktivt medborgerskab

For at arbejde med aktivt medborgerskab i undervisningen, kan aktivt medborgerskab brydes ned til ni kompetencer. Begrebet kompetence skal forstås bredt som et paraplybegreb for den enkelte elevs evner, værdier og viden, som er nødvendige, for at kunne handle som aktiv medborger (Europarådet, 2018: 14).

De ni kompetencer skal ikke ses som en udtømmende liste over, hvad er skal til for at være en aktiv medborger. De skal nærmere ses som nogle grundsten, der kan arbejdes med. De ni kompetencer til aktivt medborgerskab er et redskab til at sætte fokus på forskellige aspekter af aktivt medborgerskab.

Nedenstående ni kompetencer til aktivt medborgerskab er inspireret af Europarådets koncept Uddannelse for demokratisk medborgerskab (Europarådet, 2018: 72) samt værktøj Reference Framework of Competences for Democratic Culture.

Framework of Competences for Democratic Culture’ (RFCDC) er udarbejdet af Europarådet på tværs af de europæiske lande, og har til formål at understøtte og udvikle demokrati hos europæiske unge. RFCDC indebærer 20 kompetencer, der er delt op i fire kategorier.

Figuren viser ni pejlemærker for aktivt medborgerskab.
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

1. Samfundsforståelse – Elevers viden om demokrati og samfundsforhold

For at kunne deltage i samfundet og demokratiet kræver det forståelse for samfundets indretning og demokratiets organisering. Dette aspekt af aktivt medborgerskab repræsenterer teknisk ’viden om’ samfundet, for eksempel kendskab til det politiske system, velfærdsamfundet, samfundsøkonomi og andre samfundsmæssige strukturer og systemer (Europarådet, 2018: 52-55). Det er denne kompetence til aktivt medborgerskab, ICCS-undersøgelsen 2016 peger på, at danske unge mestrer.

 

2. Deltagelsesevne – Elevers evne til samfundsmæssig deltagelse og praksiserfaring med at deltage

Ud over en forståelse for samfundet og demokratiet kræver aktivt medborgerskab kompetencer til at handle. Dette aspekt af aktivt medborgerskab repræsenterer behovet for at lære, afprøve og træne at deltage, bidrage og handle i praksis.

Gennem læring, hvor elever handler og skaber, opnås ejerskab, ansvarsbevidsthed og en forståelse af, at den enkelte kan gøre en forskel i samfundet (OECD, 2019a: 8), (OECD, 2019b: 7), (Leadbeater, 2017: 73). Det kan for eksempel ske ved simulering af beslutningsprocesser i samfundet og gennem egne undersøgelser.

 

3. Samfundserfaring – Elevers førstehåndserfaring med samfundets instanser og aktører

Aktivt medborgerskab handler endvidere om elevers erfaring med samfundet og demokratiet i praksis – uden for klasselokalet. Skolen er ikke det eneste sted, hvor elever lærer. Når lokalsamfundet er involveret i elevers uddannelse, lærer elever om deres muligheder og fremtid, og om hvordan man er en engageret og ansvarlig borger.

Et læringsmiljø, der ikke blot involverer lærere og studerende, men også familie og lokalsamfund er frugtbart for elevers læring (OECD, 2019a: 7-8). Det kan for eksempel være gennem virksomhedsbesøg, besøg fra samfundsinstanser på skolen, praktik, case-arbejde for organisationer, studieture, feltstudie, eller som læring gennem autentiske henvendelser til samfundsinstanser, aviser, politikere, eller lignende.

 

4. Samarbejdsevne – Elevers fællesskabsforståelse og relationelle kompetencer

Et andet aspekt af aktivt medborgerskab er den sociale del i form af medborgerskab. Dette aspekt omhandler evnen til blandt andet at samarbejde, nå konsensus, indgå kompromiser og løse gruppekonflikter og andet, der indebærer deltagelse i forskellige fællesskaber (Europarådet, 2018: 46, 48-50). Det vil sige at lære at samarbejde, lære gennem samarbejde, lære om fællesskab og relationer.

 

5. Demokratisk værdisæt – Elevers forståelse og respekt for demokratiske værdier og principper

Aktivt medborgerskab kræver ligeledes en forståelse for de ideologiske og demokratiske værdier og principper som samfundet og samfundets institutioner er indrettet efter, heriblandt ytringsfrihed, religionsfrihed, ligeværd, rettigheder samt tolerance og respekt for diversitet (Europarådet, 2018: 37-40, 53-54). Det vil sige, at eleverne skal have forståelse for diversitet, sociale klasser og respekt for forskellige kulturer og verdenssyn.

 

6. Ansvarsbevidsthed – Elevers ansvarsfølelse, retfærdighedssans og miljøbevidsthed

Ud over et demokratisk værdisæt kræver aktivt medborgerskab et moralsk kompas samt ansvarsbevidsthed. Aktivt medborgerskab bygger på frivillighed og dermed er ens egen ansvarsfølelse, solidaritet og forståelse for etik væsentlig.

Deltagelse i samfundslivet og samfundets bæredygtige udvikling kræver, at man er bevidst om sin egen adfærd og konsekvenserne heraf, samt har forståelse for begreber som ulighed, retfærdighed og social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed (Europarådet, 2018: 38, 41, 55). Det vil sige at tage medansvar over for sine medmennesker, samfund, natur og miljø, egen adfærd, bæredygtig udvikling og global ulighed.

 

7. Kritisk sans – Elevers analytiske evne, evne til kritisk tænkning og selvstændig stillingtagen

Handling forudsætter selvstændig stillingtagen, og for at kunne deltage aktivt i samfundet og demokratiet, kræver det refleksion og kritisk tænkning i form af evnen til at opsøge, undersøge, vurdere, stille spørgsmålstegn ved og træffe selvstændige valg. Dette forudsætter ligeledes tiltro til egne evner (demokratisk selvtillid) (Europarådet, 2018: 51, 54-55). Det vil sige at lære at tænke analytisk, kritisk og selvstændigt samt at arbejde undersøgende og kildekritisk.

 

8. Medbestemmelse – Elevers indflydelse

At udøve medbestemmelse gennem stillingtagen, aktiv deltagelse og medansvar forudsætter, at man inddrages og overlades ansvar og medbestemmelse. Derudover forudsætter det, at man forstår, at ens deltagelse og perspektiver har værdi, og at demokratiske processer er for alle (Europarådet, 2018: 37-38).

Dette aspekt af aktivt medborgerskab er således både en rettighed og en kompetence. Det kunne være ved at have indflydelse på den fælles læring, tilrettelæggelse af undervisningen og skolens øvrige virke, for eksempel gennem elevråd og elevrepræsentation i skolens beslutningsorganer.

 

9. Selvbestemmelse – Elevers agens

At udøve selvbestemmelse gennem stillingtagen og valg forudsætter, at den enkelte elev overlades ansvar og har valgfrihed. Derudover er det nødvendigt, at man stoler på egne vurderinger og valg og på, at ens egne handlinger kan gøre en forskel (Europarådet, 2018: 42).

Ligesom medbestemmelse, er dette aspekt af aktivt medborgerskab således både en rettighed og en kompetence. Denne kunne for eksempel være ved, at elever har selvbestemmelse eller valgfrihed over dele af egen læring gennem valgfag, valgfrie opgaver og eksamensformer.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Danmarks formandsskab for Nordisk Ministerråd 2020, Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber.

 

Bilag

Øverst i artiklen findes analysenotatet Kompetencer til aktivt medborgerskab. Analysenotatet er en komparativ analyse af kompetencer til aktivt medborgerskab i de nordiske landes skolelovgivninger for folkeskolen, alment gymnasium og erhvervsuddannelserne samt læreplaner for samfundsfag i 9. klasse.


Bruun, J; Lieberkind, J; & Schunck, H. (2017). ICCS 2016 – Internationale hovedresultater.

Århus Universitet. Rosendahls A/S. Hentet d. 20/10/20 fra: https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/IEA-ICCS/ICCS2016_Internationale hovedresultater.pdf

 

Europarådet (2018). Reference Framework of Competences for Democratic culture – volume 1. Council

of Europe Publishing. Strasbourg. Hentet d.20/10/20 fra: https://rm.coe.int/prems-008318-gbr-2508-reference-framework-of-competences-vol-1-8573-co/16807bc66c

 

FN’s udviklingsprogram (UNDP Danmark), Globale Gymnasier og Mellemfolkeligt Samvirke (s.d.). FN’s Verdensmål for

 bæredygtig udvikling. Hentet d. 22/03/21 fra: https://www.verdensmaalene.dk/maal/4

 

Leadbeater, C. (2017). Student Agency. I: OECD (2017). Conceptual learning framework: Conceptual

papers. Hentet d. 17/11/20 fra: https://www.oecd.org/education/2030-project/contact/

 

OECD (2019a). Student Agency for 2030. Hentet d. 20/10/20 fra:

http://www.oecd.org/education/2030-project/teaching-and-learning/learning/student-agency/Student_Agency_for_2030_concept_note.pdf

 

OECD (2019b). OECD Future of Education and Skills 2030. Conceptual learning framework.

Anticipation – action – refection cycle for 2030. Hentet d. 27/11/20 fra: http://www.oecd.org/education/2030-project/teaching-and-learning/learning/aar-cycle/AAR_Cycle_concept_note.pdf


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.