Forskning og viden
En længere og mere varieret skoledag - 2016
Denne rapport viser, at lærerne efter reformen lægger vægt på trivsel og i langt højere grad inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Derudover har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.
Seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen fra KORA fortæller om lærernes og pædagogernes vurdering af den længere og mere varierede skoledag to år inde i folkeskolereformen. Videoklip (5:52 min).
Formål
Formålet med kortlægningsrapporten er at undersøge, hvordan lærere og pædagogers oplevelser af de forskellige elementer i den længere og mere varierede skoledag har ændret sig over tid.
Hovedpointer
- Lærernes besvarelser om undervisningen viser, at 93% af lærerne lægger stor eller meget stor vægt på at øge elevernes trivsel i det daglige arbejde.
- Pædagogerne oplever, at de har flere forskellige undervisningsrelaterede opgaver i 2016 end i 2014. Pædagogerne har især fået flere opgaver vedrørende lektiecafeer eller lektiehjælp, planlægning af undervisningen, gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen og undervisningens gennemførelse.
- Lærerne inddrager mere motion og bevægelse i undervisningen end før reformen, og de oplever også, at eleverne bliver mere læringsparate af at inddrage motion og bevægelse i undervisningen.
- Derudover er der stort set ingen ændringer i lærernes besvarelser fra 2014 til 2016 i forhold til ro og orden, brug af fælles mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel i undervisningen, feedback til eleverne, teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte.
Der ses dog nogle forskelle mellem klassetrin, lærernes alder og forskelle mellem dansk- og matematiklærernes oplevelser:
- Ro og orden: Lærerne oplever en markant forskel på graden af ro og orden i klasserne på tværs af årgange. Jo højere klassetrin, desto mere ro oplever lærerne, at der er i klasserne. Dertil er der en tendens til, at ældre lærere oplever mere ro i klasserne end yngre lærere.
- Variation i undervisningen: Der ses en tendens til, at dansklærerne varierer undervisningsformen mere end matematiklærere. I forhold til brugen af Åben Skole viser rapporten, at der anvendes mere i udskolingen end i indskolingen ligesom anvendelsen af Åben Skole øges med lærernes alder. I forhold til it, anvendes der langt mere it på de høje klassetrin og markant mere it i dansk end i matematikundervisningen. Derudover inddrages mest motion og bevægelse i undervisningen på de laveste klassetrin.
- Feedback til eleverne: Brugen af nationale test og elevplaner er størst i indskolingen, hvorimod brugen af læringsmål er størst på de højere klassetrin.
Faktaoplysninger
Kortlægningsrapporten er udgivet af KORA som del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen og er udgivet i 2016.