Kvalitetsrapporter som styrings- og opfølgningsredskab - også for inklusion

Der er god grund til at anvende kvalitetsrapporten som et systematisk opfølgningsredskab. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført tre undersøgelser af kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter.

Hovedpointer

I den tredje undersøgelse analyserer EVA den tredje generation af kvalitetsrapporter og opfølgningen på dem. Undersøgelse giver indblik i, hvordan kvalitetsrapporterne bruges i landets kommuner og på landets folkeskoler, og peger på forskellige faktorer der understøtter, at kvalitetsrapporten bliver et godt redskab til kvalitetsudvikling:

• Tre ud af fire skoleledere i folkeskolen oplever det som noget positivt, når kommunen pålægger en skole at gennemføre forbedringer på baggrund af den kommunale kvalitetsrapport
• Et flertal af skolelederne vurderer, at kvalitetsrapporten har en positiv virkning på skolens resultater i form af fx afgangsprøver og test, når forvaltningen aktivt interesserer sig for skolen og følger op på eventuelle problemer.

Samtidig peger undersøgelsen på, at kun 15 procent af skolerne – fordelt på en tredjedel af landets kommuner - har fået et pålæg fra kommunen (i forbindelse med kvalitetsrapporterne for 2008/09).

• 73 procent af forvaltningerne er enige eller overvejende enige i, at problemerne på en skole skal være alvorlige før de tager initiativ til en politisk vedtaget handlingsplan for skolen.

Find rapporten på eva.dk

Find EVA's rapporter om kommunale kvalitetsrapporter på eva.dk

Inklusionsindsatsen

Kvalitetsrapporten rummer mere end et inklusionsfokus, men forvaltning og kommunalbestyrelse kan med fordel indtænke kommunens inklusionsmålsætninger i det fremadrettede arbejde med kvalitetsrapporter.

Inklusionsarbejdet kan med fordel beskrives og følges op i de afsnit i kvalitetsrapporten, der behandler de pædagogiske processer, herunder blandt andet evaluering og skole-hjem-samarbejde.