Redskab

Undervisningens tilrettelæggelse og indhold

Elevernes tekniske færdigheder i anvendelsen af it og medier er meget forskellige. Men overordnet set tager børn og unge hurtigt nye teknologier til sig. Dermed er børn og unge også i stigende grad en målgruppe for mange nye produkter. Samfundet forandrer sig hastigt, og det er i den virkelighed, at skolen skal finde sin vej og navigere i de nye formelle og uformelle krav fra samfundet.

Samfundets vægtning af uformelle læringstilgange betyder bl.a., at skolen kan og bør støtte, at eleverne får øget indflydelse på at planlægge og tilrettelægge deres egne læreprocesser.

I disse processer kan de didaktiske design medvirke til, at eleverne opøver kompetencer i selvstyring, og derved skabe rum for, at elevernes uformelle og fritidsbaserede omgang med it og medier bliver en ressource og aktivt kommer til at indgå i tilrettelæggelsen af skolens dagligdag. 

 

Fag og tværfaglighed

Internettet og fremkomsten af digitale medier har grundlæggende ændret adgangen til læringsressourcer til undervisningen. Skolerne bruger fortsat analoge læremidler i stor stil, men digitale og online ressourcer præger i stigende grad undervisningens planlægning og indhold. Skolerne kan købe sig adgang til forlagenes didaktiserede undervisningsforløb, og der findes en mangfoldighed af ikke-didaktiserede (gratis) online værktøjer og programmer med et stort læringspotentiale. Det pædagogiske læringscenter skal skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer og have et solidt kendskab til, hvilke læringsressourcer der understøtter opfyldelsen af hvilke læringsmål. Med de forenklede Fælles Mål ændres fokus fra undervisningens indhold til elevernes læring, og arbejdet med it og medier i de enkelte fag tydeliggøres.

En væsentlig vejledningsfunktion for skolernes pædagogiske læringscentre bliver at støtte det undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af en mere læringsmålstyret undervisning, hvor it og medier integreres i alle relevante sammenhænge. Arbejdet med it og medier – fx digital produktion – giver gode muligheder for at skabe en innovativ og eksperimenterende praksis inden for det enkelte fag og på tværs af fagene, hvor læringen understøttes, samtidig med at opmærksomheden på it og mediers særlige muligheder og egen æstetik skærpes.

 

Inkluderende læringsmiljøer 

Arbejdet med it og medier rummer gode muligheder for undervisningsdifferentiering, fordi der forholdsvis enkelt kan formuleres opgaver, der inden for klassens fællesskab kan udfordre alle elever. Det gælder blandt andet, når eleverne arbejder med digital produktion som film, animation, lydcollage eller fremstilling af websites. Her kan der fx undervisningsdifferentieres i forhold til produktkrav og elevernes viden om det valgte medies særlige æstetik og formsprog.

Med it og medier kan der skabes rammer for en læring, der er åben, fleksibel og fx projekt- og produktionsbaseret. It og medier bidrager til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt, fastlagt tidsforløb. Således kan skolens hverdag fremover blive præget af didaktiske design, der er rettet mod læreprocesser, læringsresultater og dannelse i et globalt medborgerperspektiv. Det kan understøtte, at eleverne udvikler sig til aktive, deltagende borgere i samfundet.

Det didaktiske design skal gå hånd i hånd med tydeligt formulerede læringsmål og forventninger til indsats og samarbejde for at sikre alle elever optimale læringsbetingelser. Et vigtigt element i denne sammenhæng er procesevaluering med løbende nedslag og slutevaluering, hvor elevernes selvrefleksion, medevaluering og lærerrespons er centrale for læreprocesserne.

 

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning 

Den nye skole byder på gode muligheder for, at skolebøgernes teori og den verden, eleverne selv kender, i endnu højere grad integreres i undervisningen. Det kan for eksempel ske ved at:

  • bringe udeskoler og bevægelsesrelaterede aktiviteter i spil i undervisningen
  • bruge it og de sociale medier
  • indgå en aftale med det lokale mejeri om at vise og forklare processen bag fremstilling af mælkeprodukter
  • bruge skolevejen, lejrturen eller noget helt tredje fra elevernes hverdag som genstand for matematik-, dansk- eller engelskundervisningen.

Det centrale er lærerens didaktiske overvejelser om, hvordan brugen af varierede undervisningsmetoder kan understøtte læringen og give udfordringer til den enkelte elev. Læreren kan fremme læring i diskussioner, men også ved, at der sættes flere sanser og flere oplevelser på fagligheden. Det betyder, at når eleverne tilegner sig viden, skal de samtidig forstå, hvordan den viden kan omsættes til produkter mv. af værdi for andre. Det skulle gerne komme både deres faglige, sociale og alsidige udvikling til gode. Virkelighedsnære og praksisorienterede undervisningsmetoder kombineret med teoretisk viden skal fremme innovation, entreprenørskab og kreativitet og bidrage til, at flere elever får øjnene op for de muligheder, som blandt andet en erhvervsuddannelse kan tilbyde.

 

Bevægelse

På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.

Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter, fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed.

 

Den åbne skole

Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors eller bymuseet. Kultur- og foreningslivet skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære.

 

Den understøttende undervisning 

Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Den understøttende undervisning skal give plads til, at skolerne i højere grad arbejder med kobling af teori og praksis. Undervisningen skal også i højere grad inddrage situationer fra dagligdagen, som eleverne genkender og derfor oplever som relevante og interessante.

Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lektiehjælp og faglig fordybelse.

Siden er opdateret 15. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.