Videns- og netværkssamfundet

Vidensproduktion og kreative og innovative løsninger får en stadig større andel af værdiskabelsen i samfundet. Inden for arbejdslivet ser man nye arbejdsformer blive understøttet og inspireret af digitale teknologier og tilhørende netværksmuligheder. Også for skolen indgår it og medier i en udvikling af skolens arbejdsformer og rum og er tilknyttet alle fag. It og medier er ikke længere kun redskaber for læring, men også læringsomgivelser. De fysiske rum og online rum integreres med formelle og uformelle læringskontekster til hybride rum.

It og medier

I dette vejledende materiale anvendes begreberne it og medier sammenstillet. It kan defineres som informationsteknologi til opsamling, behandling, lagring og udbredelse af information, mens medier her er defineret som digitale medier, der forstås som digitalt baserede veje og miljøer for fx information, kommunikation, læring og underholdning. I et lærings- og undervisningsperspektiv understreger sammenstillingen, at der både er fokus på teknologi og kommunikation.

Teknologien påvirker både vores fritids- og arbejdsliv, mens samfundsændringer tilsvarende fordrer udvikling af ny teknologi. Disse aspekter påvirker også skolen. Ud over inddragelse af traditionelle computere skal der fokuseres på, hvordan mobile enheder, aktuelle gadgets som 3D-printere og digitale mikroskoper kan tilføre læringsrummet nye dimensioner.

Samfundets medialisering og digitalisering

Et grundlæggende vilkår for samtiden er medialiseringen af samfundet. Medialisering defineres som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Kommunikationen vil i stigende grad foregå gennem medierne. Det gælder både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed.

Et andet grundlæggende vilkår ved samtiden er, at information digitaliseres. Digitaliseringen gør informationen let at bevare. Et digitaliseret objekt kan kopieres uendeligt og uden tab af information. Digitaliserede objekter kan genbruges i deres helhed og dele af det digitaliserede materiale kan indgå i nye sammenhænge, hvor det sjældent er praksis at skabe originalt materiale fra bunden.

Staten og kommunerne stiller krav til borgerne om at kunne fungere i en digital offentlighed. En række offentlige serviceydelser, der omhandler fx skat, boligforhold og betalinger, udvikles primært til digital betjening. På det politiske plan er internettet, herunder sociale medier, blevet en del af kommunikationen og formidlingen i de demokratiske processer. Hertil kommer, at nyhedsformidlingen er blevet digital og benytter flere medier i konkurrencen om at formidle først og bredest muligt.

I en digitaliseret og medialiseret kommunikation bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet – og derfor også i skolen. De etiske, private, offentlige og sikkerhedsmæssige forhold ved brugen af it og digitale medier bliver meget centrale for eleverne. De må kunne anvende it, når det er hensigtsmæssigt, og forstå medierne og deres indflydelse på samfundet for derigennem at opnå kompetence til at kunne reflektere over egen brug af de sociale medier og til at opnå egne og fælles mål gennem medierne. It- og mediekompetencer og evnen til at ajourføre dem er væsentlige forudsætninger for, at man som borger kan tage aktivt del i et medialiseret og digitaliseret samfund.

It- og mediekompetence

It- og mediekompetencer handler blandt andet om at kunne kommunikere gennem medierne ved at finde og dele information digitalt, skabe indhold og deltage i sociale processer via it og medier. It er ikke et isoleret værktøj eller en teknologi, som rummer sin egen afgrænsede faglighed.

Stadig flere kulturprodukter bliver digitale, og i denne proces ser vi en integration af forskellige udtryksformer eller modaliteter, som forskellige former for tekster, billeder og lyd og en kobling mellem disse i multimodale produkter. Dette giver eleverne nye tilgange til læring, og samtidig stiller det krav om, at eleverne har kompetencer i kvalificeret at kunne anvende disse multimodale tilgange.

Brugen af it og medier i skolen har både udfordret skolen og givet nogle nye muligheder for undervisning og læring, som også betyder, at relationerne mellem lærere og elever er ændret. Elevernes tilgang til viden er ændret, og det samme gælder deres måder at lære på.

Opsummerende kan man sige, at it- og mediekompetence rummer en række væsensforskellige aspekter: Eleverne skal både kunne søge, analysere, producere og deltage i og ved hjælp af digitale medier. Dette vejledende materiale opererer med fire positioner, som eleverne kan indtage i forbindelse med arbejdet med it og medier i skolen. De fire elevpositioner afgrænser nogle særlige forholdemåder og kendetegn for elevernes læreprocesser. I praksis vil der naturligvis være tale om store overlap og sammenfald, men de fire elevpositioner kan forhåbentlig være klargørende i forhold til at fastholde fokus på de forskelligartede krav, der er til eleverne. Elevpositionerne benævnes:

1. Eleven som kritisk undersøger　　　 　　　

2. Eleven som analyserende modtager

3. Eleven som målrettet og kreativ producent

4. Eleven som ansvarlig deltager.