Arrangementer

Nordisk konference om tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge

Deltag i den virtuelle konference ’Lyt til børn og unge’ onsdag den 18. november 2020. Konferencen sætter fokus på vigtigheden af det professionelle samarbejde på tværs af fag og sektorer, der understøtter udsatte børn og unge.

Hvordan udvikler man et sammenhængende, helhedsorienteret og relevant støttetilbud for udsatte børn, unge og deres familier? Det har været omdrejningspunktet for det nordiske projekt ”Tværsektorielt samarbejde for udsatte børn og unge”.

På konferencen vil deltagerne dele deres erfaringer og vise konkrete eksempler fra landenes projekter. Målet med konferencen er at inspirere til et bedre samarbejde, så børn og unge kan få den støtte, som de har brug for til at deltage i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Målgruppen for konferencen er de kommunale og nationale myndigheder, fag- og interesseorganisationer, centrale aktører på uddannelses-, sundheds-, børn og unge-, samt det sociale område. 

Konferencen finder sted onsdag den 18. november 2020 klokken 12.00-15.30 CET. Konferencen er virtuel, og alle, som er tilmeldte, får tilsendt et link. 

Tilmeldning

Tilmeldingsfrist: Den 6. november 2020. 

Du kan tilmelde dig konferencen via konferencens hjemmeside (berg-hansen.no) her 

 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.