Forløb

Religion og samfund

Udskoling: Dette forløb lægger op til, at eleverne arbejder undersøgende i forhold til samfundsaktuelle problemstillinger, hvor religiøse dogmer kan være svære at forene med samfundets normer.

Forløbet er henvendt til udskolingen

Anslået tidsforbrug: ca. 5 lektioner

I forløbet arbejdes der primært med kompetenceområdet Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser i samspil med kompetenceområdet Etik og livsfilosofi. Ud fra aktuelle problemstillinger lægges der op til, at eleverne arbejder med religioners betydning for livsopfattelsen, og hvordan religiøse opfattelser ikke altid umiddelbart er forenelige med samfundets normer. Gennem viden om religiøse dogmer, som de udtrykkes i forskellige kilder, er det hensigten, at eleverne sagligt kan redegøre for forskelle, ligheder og dilemmaer, samt formidle og begrunde deres holdninger.

 

Forudsætninger, form og indhold

I kristendomskundskab er en problemstilling karakteriseret ved at være noget, eleverne undrer sig over. Det kan være en faglig, en etisk, eksistentiel eller religiøs problematik i samfundet, som vækker undren over forskellige holdninger samt over hvordan disse holdninger er forskellige. Læreren kan i dette forløb overveje at inddrage aktuelle debatter, der udspringer af forskellige religiøse dogmer. Elevernes kildearbejde kan stilladseres igennem forløbet, og der er fokus på løbende feedback, så elevernes besvarelse af problemstillingen hviler på et velovervejet kildegrundlag. Den formative feedback kan understøtte stilladseringen og give eleverne anvisning på, hvor de er, hvordan de klarer opgaven, og hvordan de kan komme videre.

Det er en forudsætning for forløbet, at der skabes et læringsrum, hvor der er plads til forskellige holdninger, og at eleverne har forståelse for, at mennesker opfatter religiøse dogmer og samfundsfaglige normer forskelligt. Det kan understøttes ved at arbejde med måder, eleverne spørger på og indgår i dialog med hinanden, eksempelvis: Hvorfor mener du? Kan man se det fra andre vinkler? Arbejdet med forskellen på perspektiver indefra og udefra i forhold til religioner, kan også understøtte et godt læringsrum med plads til forståelsen for holdningsforskelle.

Hvis eleverne skal søge på centrale begreber fra forløbet, er det vigtigt, at eleverne tidligere har arbejdet med søgninger og er i stand til at vurdere de kilder, de søger frem.
Læs mere om kildeabejde i kristendom her (emu.dk)

Forløbet består af tre faser og en afsluttende evaluering. I første fase aktiveres elevernes forforståelse, og der arbejdes med en bred vifte af ideer til problemstillinger i forholdet mellem samfund og religioner.  I anden fase udvælges og bearbejdes problemstillingen med et særligt fokus på kildevalget. Tredje fase er formidlingsfasen, hvor eleverne kan præsentere deres svar på problemstillingen.

 

Tilrettelæggelse

Det skal overvejes, hvordan eleverne skal præsenteres for de forskellige aktuelle problemstillinger. I nogle klasser kan det virke godt at tage udgangspunkt i en meget markant udtalelse eller handling. Om det er en afbrænding af hellige bøger eller en artikel om ytringsfrihed med billede af Muhammed, der skal være fokus på, må læreren overveje i forhold til den aktuelle elevgruppe.

Eleverne kan bidrage til at formulere spørgsmål til, hvad de skal undersøge for at belyse den overordnede problemstilling.

Der kan differentieres i forhold til de kildetyper, eleverne arbejder med. Nogle elevgrupper har fordel af, at læreren præsenterer et udvalg af kilder til en udvalgt problemstilling, hvorimod andre kan udfordres ved selv at skulle finde kilderne. Nogle elever kan arbejde med komplicerede fagtekster som dybdegående avisartikler eller debatprogrammer, og andre kan have fokus på tekster fra grundbøger, korte nyhedsindslag eller overordnede nyhedsartikler. Kildetyper som genstande, billeder og elevproducerede interviews kan tænkes ind, hvis der er tid, og hvis eleverne kender til disse kildetyper.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres

  • Hvilke kildetyper og problemstillinger skal introduceres?
  • Hvordan sammensættes grupperne, så der er plads til elevernes forskellige holdninger og opfattelser?
  • Kan eleverne finde forståelige og anvendelige kilder, der besvarer deres problemstilling?
  • Hvordan understøtter og stilladserer jeg som lærer bedst muligt elevernes kildesøgninger og brug af kildekritik igennem forløbet?
  • Hvilke krav skal der stilles til elevernes formidling til sidst i forløbet?

 

Opbygning

Forløbet er i tre faser.

1. Idemylder og spørgsmål
Hvis eleverne har brug for at få præciseret de store forskelle inden for de forskellige religioner, kan det overvejes, om eleverne skal lave en liste over disse. Listen kan indeholde de fem ting, eleverne anser for det mest centrale i forhold til den religion, de har valgt. Listerne kan efterfølgende præsenteres i klassen. På den måde vil det blive tydeligt, at mennesker ikke har en entydig forståelse af, hvad en religion er, og eleverne kan tale om flere fortolkninger og retninger inden for de enkelte religioner.

Det kan overvejes, om eleverne skal søge på begreberne dogmer og normer, inden forløbet startes, og om der eventuelt skal laves en fælles begrebsoversigt.

Læreren kan starte med at præsentere forskellige aktuelle problemstillinger, der udspringer af religiøse dogmer i forskellige religioner. Det kan være:

  • Kristendommens dogme om, at verden er skabt af Gud.
  • Omskærelse af jødiske drenge.
  • Spiseregler i islam.
  • Hellige køer i hinduismen.

Eleverne kan også selv komme med problemstillinger, de kender eller har hørt omtalt.

I grupper kan eleverne udvælge en problemstilling, de vil arbejde videre med. Eleverne kan give feedback på hinandens ideer, eksempelvis ved at de finder sammen med en elev fra en anden gruppe, som de præsenterer deres ide for, og som giver feedback på ideen.
 

2. Bearbejdning af spørgsmål
I grupper kan eleverne nu forholde sig de religiøse problemstillinger, som de har valgt og fået feedback på. De kan søge på kilder, der kan være med til at besvare problemstillingen.

Eleverne kan reflektere over spørgsmål som:

  • Hvor centralt er det religiøse dogme?
  • Hvad er det religiøse dogme begrundet i?
  • Hvordan passer det religiøse dogme med samfundets normer?
  • Er det religiøse dogme en udfordring i samfundet, eller kan det religiøse dogme tilpasses til samfundet eller omvendt? 

Eleverne kan udvælge citater, billeder, nyhedsklip eller andet, de synes er med til at belyse problemstillingen, og som de vurderer som troværdige og brugbare.

Til sidst kan eleverne sætte sig sammen med en anden gruppe og præsenterer deres kildevalg. Der kan spørges ind til kilderne ud fra spørgsmål som:

  • Hvilke overvejelser har gruppen gjort sig?
  • Hvorfra stammer kilden?
  • Er den troværdig?
  • Kan der være udfordringer med kildevalget?
     

3. Præsentation af refleksioner over problemstillingerne og mulige løsninger
Eleverne kan til sidst præsentere problemstillingerne og deres refleksioner og eventuelle svar på problemstillingen for hinanden.

Det kan gøres på flere måder, her præsenteres et par ideer:

  • Podcast: Eleverne kan lave en podcast, hvor de gennem for eksempel fiktive interviews belyser problemstillingen fra forskellige religiøse og samfundsrelevante vinkler. De kan vælge forskellige perspektiver at belyse problemstillingen fra, eksempelvis:

Den almindelige mand/kvinde på gaden
Præsten/Imamen/Rabbiner
Politikeren
Unge/ældre

  • ”Mads & Monopolet”, hvor eleverne skal indtage forskellige roller, som de får tildelt. Der kan være en, der er for en ændring, en der er imod, og en der mener, at ændringen er et lille problem.
  • Præsentationer: Elevernes arbejde kan præsenteres for andre klasser på skolen og være med til at udbrede forståelserne og nuancere aktuelle problemstillinger, der kan relateres til religiøse dogmer.

 

Evaluering

Der kan løbende gives feedback på elevernes proces og stilles spørgsmål, der hjælper dem videre. Det kan eleverne med fordel bruge hinanden til. Der kan arbejdes med sætningsstartere til gruppernes spørgsmål, som stillads til konstruktiv feedback:

  • Hvorfor synes I, problemstillingen er…?
  • Er problemstillingen relevant for…?
  • Kan I begrunde valget af…?
  • Kunne andre kildetyper være…?

Gruppernes afsluttende produktioner vil vise, i hvor høj grad eleverne er nået i mål med forløbet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvor høj grad lykkedes det eleverne at give hinanden feedback? Skal dette arbejde stilladseres anderledes en anden gang?
  • Hvor godt mestrer eleverne at finde kilder, og hvordan skal der arbejdes videre med deres kildekompetencer?
  • Har eleverne udviklet en forståelse for, hvorfor mennesker har forskellige holdninger, og at vi skal lytte til hinanden?
  • Skal elevernes valg af præsentationsform rammesættes på en anden måde næste gang?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL.

Siden er opdateret 10. oktober 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.