Fra data til pædagogisk praksis

Alle kommuner og skoler har i dag nem adgang til data, der giver information om elevernes trivsel og læringsudbytte. Spørgsmålet er blot, i hvilken grad disse data bliver analyseret og brugt til at forbedre praksis? 

 

Hvad skal der til, for at data kan blive et værktøj i skolen, som kan medvirke til udvikling af pædagogisk praksis, der fremmer elevernes læring og trivsel? Og hvordan medvirker forvaltningen til at fremme en datainformeret kultur på skolerne?

Internationale undersøgelser viser, at aktiv brug af data i skolen forbedrer elevernes læringsudbytte. Kommuner og skoler har adgang til mangfoldige data, fx resultater fra 9. klasses afgangsprøver, de nationale og kommunale test og trivselsmålinger, ligesom mange skoler iværksætter lokale målinger og undersøgelser på forskellige klassetrin og i de enkelte klasser.

Data og resultater af test og undersøgelser i sig selv har kun ringe værdi, hvis de ikke bruges. Det er analysen af data, refleksionen over den gennemførte undervisning og iværksættelsen af tiltag, der kan forbedre undervisnings- og læringsmiljøet, som er afgørende. Men det kræver indsigt i data og forskningsbaseret viden samt systematisk arbejde, når data skal analyseres og omformes til beslutninger om ændret pædagogisk praksis, som skal fremme elevernes læringsudbytte og trivsel i skolen.

 

1. Datainformeret ledelse – kommunalt niveau

At arbejde datainformeret kræver, at kommunerne rammesætter og understøtter en udvikling, der kan fremme en kultur, hvor systematisk arbejde med data indgår på alle niveauer i det kommunale styringshierarki. Datainformeret ledelse bør være i fokus på alle niveauer i den kommunale styringskæde – i ledelsen af at sikre og skabe dokumentation for arbejdet med at realisere overordnede nationale, kommunale og lokale mål for elevernes læring og udvikling.

Forvaltningerne og det politiske niveau har behov for data om skolen, så beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Desuden er det vigtigt at tage data om skolens resultater alvorligt. De indsamlede data bør diskuteres med skolelederne, ligesom der bør iværksættes tiltag for at opretholde og forbedre resultaterne.

De kommunale forvaltninger bør være opmærksomme på, at såvel skoleledere som skolens pædagogiske personale skal have hjælp til at udvikle deres kapacitet til at arbejde datainformeret i deres ledelse og pædagogik. Det kan være i form af fælles kompetenceudvikling og kollegiale netværk på tværs af skolerne, hvor videndeling og fælles refleksion i forhold til at arbejde datainformeret er på dagsordenen. Men også i de konkrete handlinger, hvor dialogen om en skoles udvikling drøftes, indgår data og forskningsbaseret viden som væsentlige elementer for beslutninger i skolens fremadrettede pædagogiske udvikling – i det som den norske skoleforsker Thomas Nordahl kalder skolens forbedringsarbejde (Nordahl 2015).

 

2. Datainformeret ledelse – skoleniveau

En datainformeret skolekultur handler om at benytte forskellige både kvantitative og systematisk indsamlede kvalitative data, der kan medvirke til konstruere billeder af og give overblik over, hvor skolen er i forhold til skolens målsætninger, og samtidig skabe tydelighed om, hvor skolen ønsker at være i fremtiden. Ud fra en sådan analyse skal der tages stilling til, i hvilken retning skolen skal gå for at komme derhen. For at dette systematiske arbejde skal give effekt, skal det ifølge DuFour og Manzano (2015) ske i professionelle læringsfællesskaber og i en dialog, hvor skolens ledelse deltager. Det handler således om at udvikle en datainformeret kultur, hvor der både blandt skoleledere og lærere eksisterer kompetence og interesse for at stille spørgsmål om indsamling og analyse af data i forhold til målsætninger og udfordringer – og ud fra analysen beslutte og igangsætte nye tiltag (Nordahl 2015).

I det professionelle læringsfællesskab handler værdier og indstillinger i skolekulturen om at acceptere, at det faktisk er, som data viser – og ikke bortforklare men supplere tilgængelig data med observationer og professionel dømmekraft. Data skal nemlig bruges til at stabilisere og forbedre resultater og danne udgangspunkt for de valg og professionelle beslutninger, som det pædagogiske personale træffer for at forbedre elevernes læringsudbytte.

Skolelederen er ifølge Nordahl (2015) den afgørende faktor i udvikling af en datainformeret skolekultur, og han nævner tre hovedområder, som er afgørende i implementeringsprocessen med brug af data på skolen:

  1. Sørg for formelle og uformelle strukturer, som støtter brugen af data
  2. Hav fokus på forbedring af undervisningen
  3. Implementer datainitiativer på målrettet måde.

Skolens ledelse bør også selv være deltager i de professionelle læringsfællesskaber, når data bliver analyseret og danner udgangspunkt for beslutninger om nye tiltag i pædagogisk praksis.

 

3. Data

Kommuner og skoler har adgang til store mængder data – såvel kvantitative som kvalitative data.

Kvantitative data, fx

 

Kvalitative data, fx

 

  • 9. klasses prøver
  • Nationale test
  • Kommunale standardiserede test
  • Demografiske data
  • Trivselsmålinger
  • Klassetest

 

  • Elevobservationer
  • Klasseobservationer
  • Videooptagelser
  • Interviews
  • Elevarbejder

 

 

Indsamling af data

Udgangspunktet for indsamling af data sker i forhold til de mål og de problemstillinger, man arbejder med. Det pædagogiske personale og skoleledelse må vurdere deres adgang til data ud fra ønsket om at få så mange datakilder som muligt, der kan bidrage til skolens og det pædagogiske personales egen vurdering. Spørgsmål ved indsamling af data kan være:

  • Hvilke kvantitative og kvalitative data er til rådighed til at belyse effekten af arbejdet med et bestemt mål eller problemstilling?
  • Hvilke andre data er der behov for at skaffe?

Det handler om at vælge data, der kan bidrage til, at lærernes og skoleledernes vurderinger bliver mere gyldige, og at vælge pædagogiske tiltag, som vil øge sandsynligheden for, at eleverne udvikler sig godt fagligt, socialt og personligt og således realiserer sine muligheder. På den måde arbejder skolerne datainformeret med undervisningen – og ikke databaseret, idet data bliver et bidrag til skolens og det pædagogiske personales egen vurdering.

 

Brug af data

Når de indsamlede data skal i anvendelse, er det vigtigt, at det professionelle læringsfællesskab besidder en kapacitet, som gør det muligt at forstå data. Det handler om at sætte data for forskellige områder sammen og have en undersøgende og analyserende tilgang, men også at have indsigt i forskellige statistiske begreber, så data kan forstås og anvendes korrekt. Fx: frekvensfordeling, gennemsnitsscoringer, normalfordeling og standardafvigelser.

 

4. Den datainformerede samtale

Nordahl fremhæver, at analyser af data skal ske i de professionelle læringsfællesskaber, hvor det pædagogiske personale og skoleledere samarbejder på en systematisk og undersøgende måde til fordel for elevernes udvikling og læring. For at dette skal lykkes, må deltagerne indgå i samtalerne med en undersøgende indstilling, forstå og anvende data og møde og indgå i dialogen med respekt for hinandens opfattelser og udfordringer. Det kollektive samarbejde skal sikre, at deltagerne i dialogen lærer i fællesskab, og at alle bidrager til de beslutninger og implementering af ny pædagogisk praksis, som bliver resultatet af den datainformerede samtale.

Datainformerede samtaler forløber i en proces. I processen fremkommer datamønstre og vurderinger af pædagogisk praksis, som analyseres. Nye tiltag til fremme af målene skal vælges. Valg af nye tiltag bør ifølge Nordahl (2015) baseres på den kontekst, tiltagene skal implementeres i, og de skal bygge på forskningsbaseret viden om undervisning og læring. Forvaltningsledelse, -konsulenter, skoleledere og lærere må således kende til forskningsbaseret viden og kunne reflektere over denne viden i forhold til deres egen kontekst.

Den datainformerede samtale er således et vigtigt element i samarbejdet mellem forvaltning og skole. Forvaltningens konsulenter er vigtige aktører i samtalerne med skoleledelse og skolens ressourcepersoner i samtaler om skolens resultater. Her inddrages skolens egne pædagogiske analyser og tiltag til aktuelle målsætninger og udfordringer. Samtalen kan således føre til handleplaner for såvel skole- som forvaltningsniveau, hvor fx kapacitetsopbygning og indsamling af ny data bliver opgaver, som skal medvirke til at kvalificere arbejdet med udfordringer og målsætninger gennem tydelig ansvarsfordeling og samarbejde.

 

5. Data – et værktøj til udvikling

Et vigtigt resultat af det kollektive arbejde i den datainformerede samtale er, at det pædagogiske personale udvikler deres professionalitet. Systematisk brug af data i professionelle læringsfællesskaber betyder, at det pædagogiske personale får redskaber og argumentationer i deres vurderinger og feedback om elevernes læring og udvikling. Derved får det pædagogiske personales vurderinger en højere grad af gyldighed. Dette er en forudsætning for, at man vælger pædagogiske indsatser, som kan sikre, at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt, fagligt, socialt og personligt. Gyldighed i vurderinger og kvalificeret feedback til elever og forældre skaber udvikling for eleverne men også videre i styringshierarkiet gennem skoleledelse, forvaltningsledelse og til det politiske niveau – og kan dermed også medvirke til at påvirke skolevæsenets samlede udvikling.

 

Kreditering 

Artiklen er udarbejdet af Hanne Birkum, Cand. pæd. Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner.

 

Litteratur

Nordahl, Thomas (2015): Datainformeret forbedringsarbejde i skolen. Dafolo

DuFour, R og Marzano, R.J. (2015): Ledere af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring. Dafolo.

Siden er opdateret 21. maj 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.