Artikel

Ledelse kan understøtte vejledning med en mellemform

På Stokkebækskolen har ledelsen etableret en mellemform i udskolingen, de kalder læringsrampen, som giver et fælles arbejdsrum for elever, lærere og UU-vejledere. Læs afdelingsleder Marie Søndergaards anbefalinger her.

Portræt af Marie Søndergaard
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hvordan kan skoleledelsen give lærere og vejledere de bedste vilkår for arbejdet med at forberede eleverne til at træffe valg om deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv?

På Stokkebækskolen i Svendborg Kommune arbejder afdelingsleder i udskolingen, Marie Søndergaard, med en særlig mellemform i udskolingen som de kalder Læringsrampen, der har fokus på elevernes forståelse og udvikling af deres elevkompetencer.

Det har ikke alene givet eleverne et rum til at tale om uddannelsesvalg, men har også haft en overordnet positiv effekt: Skolen oplever, at eleverne tager større ansvar for egen læring generelt.

Læringsrampen blev etableret i 2021 og er nu et fast tilbud til udskolingseleverne. Her deler Marie Søndergaard ud af skolens erfaringer med gode råd til etableringen af en mellemform.

 

Anbefaling 1: Træf et valg om at prioritere mellemformen

Jeg anbefaler, at man etablerer en mellemform, som arbejder med udskolingselevernes elevkompetencer. Mellemformen fungerer som en forlængelse af læringsfællesskabet, hvor lærere og uddannelsesvejledere arbejder ud fra forståelsen af ”vores elever” frem for ”mine elever”.

Mellemformen giver en ramme, hvor eleverne bliver bevidste om, hvordan de kan arbejde med sig selv frem mod at blive den bedste ”elevudgave” med de forudsætninger, den enkelte besidder.

Det har gjort den forskel hos os, at eleverne tager et større ansvar for deres egen læring. De tilgår en kollektiv besked, samarbejde, tilgangen til en given opgave mm. med en større bevidsthed.

Det kan være en udfordring at få de elever, som kan profitere mest af mellemformen, til at benytte den. Det kan være sårbart at vise, at man gerne vil arbejde målrettet med at dygtiggøre sig.

Få mere inspiration til arbejdet med mellemformer på emu. 

 

Anbefaling 2: Inviter UU-vejlederen ind fast og ofte

Jeg anbefaler, at man inviterer skolens UU-vejleder til at have sin daglige eller ugentlige gang i mellemformsrummet.

På den måde kan man understøtte skabelsen af et arbejdsrum i mellemformen, hvor elever, lærere og UU-vejleder mødes om den fælles praksis, som handler om at kunne levere den optimale støtte med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen for vores elever i 9. klasse.

Det anbefaler jeg, fordi de kompetencer, som eleverne arbejder målrettet med i mellemformen, ofte er kompetencer, som er nødvendige at styrke, for at man bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

På den måde kan UU-vejlederen være sammen med relevante elever på tværs af 7.-9. årgang. Det har gjort den forskel hos os, at det bliver mere synligt, hvad den enkelte elevs forudsætninger og behov er. Det styrker os i det fælles samarbejde, vi har omkring eleverne, og det udvikler et fælles sprog, som også kan bruges i forældresamarbejdet.

Det kan være en udfordring, hvis man ikke prioriterer de rette ressourcer til mellemformen. Her er det vigtigt, at det er faglærere i dansk- eller matematikfunktionen i udskolingsklasserne, som er kendt med parathedsvurderingen, som varetager mellemformstimerne. Derudover skal UU-vejlederen kunne prioritere en fast ugentlig dag eller halv dag, hvor vedkommende fast er til stede på skolen.

 

Anbefaling 3: Skab sammenhæng med begreber fra parathedsvurderingen

Jeg anbefaler, at man i mellemformen arbejder ud fra de samme personlige og sociale kompetencer, som lærerne bruger i deres parathedsvurderinger af eleverne.

Det gør jeg, fordi det giver eleverne en bedre forståelse for kompetencernes indholdsside. På den måde bliver det lettere for eleverne at arbejde med styrkelsen af kompetencerne i deres hverdag.

Det har gjort den forskel hos os, at eleverne ikke længere sidder til uddannelsesparathedssamtaler og er uforstående over for, hvad de kan gøre anderledes. De møder nu begreber som ”vedholdenhed”, ”motivation”, ”engagement” osv. i deres arbejde med deres personlige og sociale mål, som styrker dem i deres arbejde frem mod de faglige mål.

Det kan være en udfordring at skabe sammenhæng mellem en uddannelsesparathedssamtale og elevens hverdag. Der skal være en kontinuerlig evaluering og et stadigt fokus på at støtte elevernes udvikling frem mod at blive klar til deres videre uddannelsesforløb.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.