Artikel

Lærerens rolle i elevens dannelse

Lars Geer Hammershøj giver her et bud på, hvordan læreren kan fremmer elevernes dannelse i undervisningen.

Dannelse handler om at blive menneske gennem andre mennesker. I skolen dannes eleverne ved at gøre erfaringer med at forholde sig som subjekter i skolens fællesskaber og fag. Dannelse fremmes ved, at læreren åbner verdener for eleverne og præsenterer dem for efterlignelsesværdige måder at forholde sig på.

 

Dannelse til menneske

Dannelse er et af de mest abstrakte og uklare begreber, vi har. Det er det, fordi dannelse grundlæggende handler om at blive menneske. Hvad det vil sige, er i sagens natur et vanskeligt spørgsmål at besvare. Men ofte forklares indholdet af dannelse heller ikke, fordi dannelse i stedet bliver brugt som kritisk begreb. Enten bruger kritikere dannelse som begreb for alt det andet, der også er vigtigt at lære i skolen, og som for eksempel ikke kan måles, testes eller bruges i konkurrencestatens tjeneste. Eller også bliver diskussioner om dannelse til kampe om, hvorvidt eleverne skal dannes til verdensborgere, medborgere eller kritiske borgere, og kampe om hvilke fag og værker der tilvejebringer dannelse, for eksempel i kanondebatter.  

Dannelse har som kritisk begreb en vigtig funktion, men det er ikke til meget hjælp for den lærer, der ønsker at vide, hvordan man konkret fremmer elevers dannelse i undervisningen. Det kræver en bestemmelse af dannelse samt viden om elevernes dannelsesprocesser.

 

Dannelse angår formål

At blive menneske handler om at ændre sin måde at forholde sig til sig selv, andre mennesker og verden på. Det kommer til udtryk ved, at man ændrer sine holdninger og værdier eller sin indstilling og tankegang. Mennesker kan ikke dannes uden at vide og kunne noget, men dannelse handler ikke om at tilegne sig en bestemt viden eller udvikle bestemte kompetencer.

Dannelse angår derfor ikke fagenes indhold eller mål, men derimod skolens formål. Indholdet er den viden, som eleverne skal tilegne sig, og fagenes mål er de færdigheder og kompetencer, som eleverne skal udvikle gennem uddannelsen. Indhold og mål handler derfor om, hvad eleven skal lære, mens skolens formål handler om, hvorfor det er vigtigt at lære netop det. Det angår spørgsmålet om, hvilket livs- og arbejdsdueligt menneske eleven skal dannes til for at kunne leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet. Folkeskolens formålsparagraf er præcis et bud på en formulering af dette.   

 

Dannelse gennem andre

Da mennesket er et socialt og kulturelt væsen, kan man alene dannes til menneske gennem andre mennesker. Men dannelse foregår i frihed, til forskel fra socialisering og opdragelse, hvor man ubevidst eller med tvang overtager gruppens eller samfundets værdier og praksisser. Dannelse indebærer, at mennesket af egen kraft overskrider sin verden og er åben for at involvere sig med større verdener i mødet med andre. Dette kræver evner til at håndtere sociale situationer og relationer, men dannelse er ikke det samme som at udvikle sociale kompetencer. Kompetencer er ikke gode i sig selv. For eksempel kræver mobning superskarpe sociale kompetencer, såsom at vide, hvem der er svag, hvad der sårer, og hvordan man får andre med på at mobbe. Det kommer derfor an på, hvordan man bruger sine kompetencer. 

I dannelse bruges sociale kompetencer til at forstå og forholde sig åben over for andre. Dannelse sker derfor i det, Dewey kalder den ’levende kommunikation’, hvor mennesker ikke blot udveksler informationer, men derimod lytter oprigtigt til hinanden og er parate til at ændre opfattelse eller holdning.   

 

Dannelsesprocessens faser

Dannelsesprocessen forløber i faser, som kan forstås ud fra Klafkis beskrivelse af dannelse som den ’gensidige åbning’ af subjekt og verden.

I de første faser åbner subjektet sig for verden. Det sker for eksempel ved at holde et ’nej’ tilbage, man sædvanligvis ville have ytret. I stedet for at sige ’nej, det er ikke lige mig’, er man ikke på forhånd afvisende. Man går i stedet med på legen. Anledningen vil ofte være en fornemmelse af måske at gå glip af noget ved at sige nej.  

I de næste faser åbner verden sig for subjektet. Det sker, når mennesket involverer sig med verdener, der er anderledes end dem, det er fortrolig med. For det første fyldes man af begejstring over at opleve, at verden er lidt større. For det andet foruroliges man også af at erfare, at verden er anderledes end antaget. Det er denne erfaring, der åbner for at ændre måden at forholde sig til sig selv, andre og verden på.

 

Dannelse i skolen

I skolen har dannelse karakter af erfaringsdannelse. Eleverne er optagede af at gøre erfaringer med at være sådan én, der er en god ven eller holdspiller, eller sådan én der kan skrive, regne eller fortælle jokes. Dermed dannes eleverne ved at forholde sig til andre gennem de roller, der er typiske for det pågældende fællesskab. Disse erfaringer gør eleverne sig ikke mindst i skolens sociale fællesskaber og faglige verdener. Skolens fag består nemlig ikke blot af viden og kompetencer, der skal tilegnes. Fagene har også karakter af at være større verdener, som eleverne skal gøre erfaringer med at forholde sig til.

I fremtiden vil det være afgørende ikke blot at kunne håndtere forandring. Man skal også kunne skabe forandring. Leg og humor er børns naturlige måder at være kreative på. Begge er karakteriseret ved, at børnene i en munter stemning forholder sig åbne for hinandens nye og anderledes idéer og dermed både skaber og håndterer forandring.

 

At fremme elevernes dannelse

Der er for mig at se to måder at fremme elevernes dannelse på. For det første kan læreren agere ’dannelsesrejseleder’ og tage eleverne med på dannelsesrejser til større verdener. Det kan for eksempel være, at der gennem fortælling eller museumsbesøg rejses til historiske verdener, hvor mennesker som os levede helt anderledes og gjorde os til dem, vi er i dag. Her er fokus på at åbne nye verdener, og det gør læreren ikke mindst ved at vise sin egen begejstring for faget eller samværet. 

For det andet kan læreren være ’rollemodel’ for, hvordan man forholder sig inden for faget eller fællesskabet. Det handler om at være forbillede ved at præsentere efterlignelsesværdige måder at forholde sig på, som eleverne bliver inspireret til at efterligne. Det kan for eksempel være måder at forholde sig nysgerrigt til sprog og lyttende til litteratur på.

Endelig er det vigtigt at have blik for elevernes dannelsesprocesser og tegnene herpå. For eksempel er et tydeligt tegn på, at elever dannes, at de tilbageholder et vanligt nej, og at der i processen sker et skift fra en begejstret til en foruroligende stemning, og at de ændrer indstilling, holdning eller tankegang.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

 

Inspiration

Find hele temaet om dannelse i skolen her: Dannelse i skolen


Dewey, J. (1916): Demokrati og uddannelse. Aarhus: Forlaget Klim.

Hammershøj, L. G. (2017): Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag

Klafki, W. (1996): Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Aarhus: Forlaget Klim


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.