Eksempel fra praksis

Dialog og eksperimenter skaber alternative læringsrum: Praktisk-æstetisk erkendelse i Åben skole

På Kunsten står undersøgende dialog og værkstedseksperimenter centralt i undervisningen, og i værkstederne har eksperimentet forrang over det færdige produkt. Det skal gøre elever bedre til at se ting på nye måder.

Undervisning der orienterer sig mod Folkeskolens formål

På Kunsten i Aalborg skal dialogbaseret undervisning understøtte Folkeskolens formål: skabe oplevelser, fordybelse og virkelyst og udvikle elevernes tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det er ikke fordi, man på Kunsten ser et problem med Fælles Mål, men det er bevidst, at man tilbyder et andet afsæt for undervisningen:

“Lærings- og kompetencemål kan være gode i mange sammenhænge, men ikke lige her, siger Peter Juul, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Kunsten. ”Her skaber vi et alternativt læringsrum. Det skal være et sted, der i sin arkitektur, rammer, didaktik og metoder kan noget andet. Hos os handler det ikke så meget om årstal eller at kunne sige de rigtige navne men om at sætte kunsten i perspektiv til, hvad der fylder i samfundsdebatten, og hvad der optager eleverne. Man kommer i en ny rolle som barn.”

 

Uanset om eleverne møder en kunstformidler i udstillingerne eller møder en kunstner og deltager i praktisk-æstetiske aktiviteter, er formålet det samme: at iscenesætte et åbent møde med kunst, hvor elever oplever, at deres perspektiver og udsagn er væsentlige. I mødet med kunsten kan alle elever byde ind, fordi det sanselige møde, som alle kan forholde sig til, er udgangspunktet.

“Det er det, vi arbejder efter”, fortæller Peter Juul, ”at få skabt så gode muligheder for dialog at eleverne tør sige noget og deltage. Når eleverne samtaler om et kunstværk, eller når de arbejder med en kunstner der viser dem nye veje, kan det give en tro på, at man kan noget.”

 

Dialog som kreativitetsfremmer

På Kunsten findes der ikke entydige svar i dialogen og forståelsen af et værk. Det åbner op for, at eleverne undersøger og eksperimenter med nye udsagn og skal understøtte deres kreativitet. Det ville næppe ske, hvis undervisningen var præget af foredrag eller monolog, fortæller Peter Juul:

“Det hænger sammen med det, som kunsten kan. Kunstværkerne er åbne for fortolkning. Eleverne skal have følelsen af at se på et værk og tænke, at der ikke er noget rigtigt svar. Det indebærer blandt andet, at vores kunstformidlere har som mål ikke at forholde sig kritisk til elevernes udsagn, uanset hvad de siger. I stedet er de dygtige til at sammenkæde de udsagn, der kommer. Når man er i værkstedet sammen med en kunstner, foregår det på samme måde. Så er der ikke noget færdigt svar.”, siger Peter Juul.

 

Fokus på eksperimentet

Kunst kan beskues ud fra flere vinkler. Dialogbaseret undervisning er derfor kun en af flere tilgange på Kunsten. Elever kan også komme i værksteder og deltage i praktisk-æstetiske aktiviteter sammen med udøvende kunstnere. I værkstederne er der fokus på at eksperimentere med materialer og metoder.  

 

“Kunstnerne er dygtige til at lave processer og eksperimentere, for eksempel med afsæt i en aktuel udstilling. På den måde bliver kunsten omsat på en anden måde, hvor eleverne får fingrene i kunsten, sanser og prøver ting af.

Kunstens undervisning er måske en lille kontrast til det produkt- og præstationsorienterede. For når eksperimentet er målet, åbner det op for, at eleverne gør og tør noget andet. De kunstneriske processer er uafsluttede og eksperimenterende. Det betyder, at eleverne træner deres evne til at være i og acceptere det uafsluttede. Man bliver ikke færdig med kunsten og forståelse af dens processer.

”Det handler ikke om innovation eller at opfinde nye ting, men om at kigge på sig selv og tænke: jeg kunne gøre det på en anden måde.” At eleverne forholder sig anderledes til sin familie eller til en aktuel samfundsdebat. At turde tænke anderledes”, siger Peter Juul.

 

Kreditering

Tak til undervisnings- og udviklingsansvarlig Peter Juul, Kunsten, for at deltage i udarbejdelse af casebeskrivelsen.

Casebeskrivelsen er udarbejdet af Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer. Skoletjenesten udvikler og deler viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer, blandt andet med afsæt i undervisningspraksis på en række kulturinstitutioner. Se mere på Skoletjenestens hjemmeside.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.