Når elever stiller spørgsmål til fortiden: Historisk bevidsthed i Åben skole

Fortiden bliver konkret

På Vikingeskibsmuseet ønsker man ikke kun at formidle historien til eleverne. De skal selv undersøge den. Formålet er, at eleverne forstår, hvordan viden om fortiden bliver skabt i samarbejde mellem forskellige faggrupper og ikke bare findes som skriftlige kilder og genstande.

”Vi siger ikke: sådan var det i Vikingetiden, forklarer Kathrine Noes Sørensen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Vikingeskibsmuseet. ”Historien bliver aktiv for eleverne, når de undersøger skibene. Og når de kommer ud at sejle og oplever havet, kan de måske bedre sætte sig i vikingernes sted. Så dukker der spørgsmål op: Hvor kunne vikingerne sejle hen, hvordan gik man på toilettet og lavede mad ombord. Eleverne forholder sig til det at være menneske i fortiden.”

Elever er historieskabte og historieskabende

Når elever undersøger skibene som historiske fænomener eller bruger værktøjer i værksteder, er det med til at udvikle deres undersøgelseskompetencer og forståelse af, at historien er konstrueret ud fra eksisterende viden.

”Vi vil gerne arbejde med, at eleverne får undersøgelseskompetencer i forhold til, hvad viden er, og hvordan den skabes. Vi oplever, at elever tror, at eksisterende viden om fortiden er sandheden. Det handler om, at eleverne stiller spørgsmål, der åbner op for nye perspektiver på historien. Det er en grundpræmis her: Man skal stille spørgsmål. Vi kan ikke altid dvæle ved spørgsmålene, men bare det at få dem stillet, få dem iltet, det åbner for nye tanker. Det kobler også elevernes erfaring til stedet og genstandene. Vi vil godt have, at de forstår, at man ikke kan sige noget absolut til alle tider: historisk viden er dynamisk”, forklarer Kathrine Noes Sørensen.

Den undersøgende og konkrete, fysiske tilgang til fortiden indebærer også, at eleverne forstår sig selv som historieskabte og historieskabende.

”Når vi lægger op til, at eleverne skal stille spørgsmål i undervisningen, er det også for at deres erfaringer bliver forankret i Vikingeskibsmuseet, genstandene og vores fælles fortid, forklarer Kathrine Noes Sørensen. ”Eleverne får en forståelse for, at vores fortid er fælles, og at vi alle er med til at definere fremtiden.”

Elever blev museumseksperter

Igennem et længerevarende forløb oplevede en 3. klasse at få et tæt tilhørsforhold til Vikingeskibsmuseet, dets faglighed og genstande. Klassens dansklærer, Rikke Friis Andersen, fortæller:

“Vi besøgte hende der laver udstillinger og hørte om, hvordan man arbejder på et museum. Vi var hos en marinarkæolog og en bådbygger. Vi har lært mere om, hvad et museum er. Vi har selvfølgelig også set skibene og lært noget om dem. Det har været super interessant”.

Forløbet mundede ud i, at eleverne lavede en omvisning for forældre, bedsteforældre og frivillige. Rikke Friis Andersen kalder det for den bedste arbejdsdag i det halvår i skolen. Blandt andet fordi hun oplevede, at nogle af de børn, der ikke siger så meget, lavede en 45 minutters omvisning. Når hun skal forklare hvorfor det blev et godt forløb, peger hun på flere ting:

“Det her hands-on, du kan se et vikingeskib, se hvor stort det er. Indendørs har de et andet skib, man kan gå ombord i, og det er fyldt med udstyr og genstande, man kan tale om. Så bliver historien, man får fortalt om Erik den Røde, og hvor han har sejlet hen, nærværende. Og så var der nogle dygtige undervisere, mennesker, der brænder for det de vil, og det er tilpasset til børn.”

Igennem mødet med Vikingeskibsmuseets forskellige fagligheder og tilgange i arbejdet med fortiden, får elever potentielt grundlagt en mere dynamisk historieforståelse. En dynamisk forståelse der udgør et vigtigt perspektiv i elevernes dannelse. Og når elever igennem museets genstande og undersøgende tilgange forstår, at de selv er historieskabte og historieskabende, bidrager det til at udvikle deres historiebevidsthed.

Tak til undervisnings- og udviklingsansvarlig Kathrine Noes Sørensen, Vikingeskibsmuseet, og lærer Rikke Friis Andersen, for at deltage i udarbejdelse af casebeskrivelsen.

Casebeskrivelsen er udarbejdet af Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer. Skoletjenesten udvikler og deler viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer, blandt andet med afsæt i undervisningspraksis på en række kulturinstitutioner. Se mere på Skoletjenestens hjemmeside.