Kunst: Frozen Stilllife og Det fede køkken

Med udgangspunkt i to kunstværker skal eleverne arbejde med refleksionsspørgsmål og evt. med præsentation af kunstværkerne og deres tanker om den. Kunstværkerne er Arthur Køpckes installation ’Frozen Stilllife’ (1963) og Pieter Aertsens maleri 'Det fede køkken. En allegori (Voluptas Carnis) (1565-1765). Værkerne er fra samlingerne på henholdsvis AROS og Statens Museum for Kunst.

Denne aktivitet rummer flere muligheder, men kan skærpe elevernes blik for det æstetiske som måde at give udtryk for moralske værdier. Den kan berøre temaer som fx værdier, ting, materialisme, forbrug, det ulækre og moralske normer.

Materialer:

• Billeder af installationen 'Frozen Stillife' (1963). Kan findes på blog.aros.dk og arosinspiration.dk 
• Billede af maleriet 'Det fede køkken. En allegori (Voluptas Carnis) (1565-1765). Kan findes på Skoletube-kanalen SMK Billeder og på SMK Open 

Forudsætninger, form og indhold

Arbejdsformen Æstetiske refleksioner lægger op til selvstændigt arbejde ved eleverne. Med udgangspunkt i et æstetisk værk (litterært, musikalsk eller andet) reflekterer eleven (alene eller sammen med andre) over oplevelsen af værket, dets udtryk og dets indhold. Indholdet kan i princippet være hvad som helst, men kunne fx berøre temaer som døden, virkelighedsopfattelser eller identitet. Underviseren kan vælge at supplere refleksionerne med en opsamlende præsentation eller aktivitet.

De æstetiske refleksioner egner sig særligt til elevens selvstændige refleksion og fordybelse. Aktiviteten kan evt. foregå andre steder end på skolen, fx på et folkebibliotek, i byrummet eller på et museum, og kan fungere som en individuel eller fælles aktivitet to-og-to eller i små grupper. Alle eleverne behøver ikke nødvendigvis arbejde med samme aktivitet samtidig.

Sværhedsgrad: mellem

Egnet til antal personer: en elev eller flere (individuelt eller i små grupper)

Se mere i de pædagogiske vejledninger på introduktionssiden. 

Læs mere i Filosofi, etik og kritisk tænkning: Introduktion til materialet

Tilrettelæggelse

• Læs refleksionsspørgsmålene, som er opstillet nedenfor
• Gør refleksionsspørgsmål og værkerne ”Frozen Stilllife” og ”Det fede køkken” tilgængelige for eleverne (meget gerne på storskærm, men ellers på computer)
• Sæt rammen for aktiviteten (fx mht. tid til præsentation og tid til evaluering)

Aktivitetens opbygning

Giv eleverne mindst 90 sekunder til at se på maleriet ”Det fede køkken”. Udlevér derefter et ark med refelksionsspørgsmål til eleverne, og lad dem arbejde (sammen eller individuelt efter aftale) med de generelle refleksionsspørgsmål (mens de har billedet tilgængeligt). Derefter ser de på installationen ”Frozen Stillife” og arbejder med den på samme måde.

Generelle refleksionsspørgsmål til oplevelsen af malerierne:

• Hvad lægger du især mærke til ved installationen? Tingene? Ansigtet? Andet?
• Er der noget, der undrer/overrasker/provokerer/irriterer dig ved motivet? Hvad/Hvorfor (ikke)?
• Hvad tænker du, at installationen prøver at fortælle? Er det en eller flere ting? Hvad?
• Er det en god måde at fortælle om det på? Hvorfor (ikke)?
• Tror du, at andre vil opfatte kunstværket på samme måde som dig selv? Hvorfor (ikke)?
• Kan du lide motivet? Kunne du tænke sig at se mere i samme stil?

Når eleverne har arbejdet med de generelle refleksionsspørgsmål for begge malerier, går de videre til de specifikke spørgsmål – I aftaler igen om det er individuelt eller i mindre grupper for denne del. Eleverne behøver ikke at besvare alle refleksionsspørgsmålene lige grundigt – de kan fokusere på de spørgsmål, som giver mest mening for dem. De må også gerne supplere egne ideer. Det vigtigste er, at de får mulighed for selvstændig fordybelse.

Specifikke refleksionsspørgsmål til oplevelsen af malerierne:

• Sammenlign din oplevelse af de to kunstværker. Var den forskellig?
• Sammenlign de to kunstværkers udtryk og stil. Hvilke forskelle og ligheder ser du?
• Sammenlign de to kunstværkers motiver. Hvilke forskelle og ligheder ser du?
• Forestil dig, at Frozen Stilllife var lavet med madvarer i installationen i stedet. Ville det give mening?
• Er maden og tingene i kunstværkerne ulækre? Hvorfor (ikke)?
• Hvis du skulle have et af værkerne derhjemme, hvilket skulle det så være? Hvorfor?

Hvis I ønsker det, kan I samle op på forskellige måder, når eleverne har arbejdet med refleksionsspørgsmålene. I kan fx gennemgå nogle af de spørgsmål, som eleverne fandt mest interessante – hvad har de svaret? Hvorfor har de svaret som de har? Og har nogle svaret det samme? Eleverne kan også få lejlighed til at præsentere værkerne/deres eget værk og deres overvejelser for resten af gruppen (som måske har arbejdet med noget andet). Aftal med eleverne fra begyndelsen, hvilken opsamling der skal være.

Til at afslutte forløbet kan eleverne vælge en af de to følgende kreative opgaver:

Evaluering

Det anbefales, at en eventuel evaluering af aktiviteten tager udgangspunkt i elevens metarefleksioner over egen oplevelse med at arbejde med emnet. Se de pædagogiske vejledninger på introduktionssiden for ideer til, hvordan eleven kan støttes i denne refleksion.

Kreditering

Udviklet for STUK af Caroline Schaffalitzky og Anni Nielsen, www.sdu.dk/filosofiiskolen, version: marts 2020

Relaterede aktiviteter:

• Filosofiske dialoger: Hvad er mest værdifuldt?
• Undersøgende workshop: Prioriteringsøvelse: Værdi
• Feltarbejde og mini-projekt: Livsværdier i byen