Aktivitet

Valg og ikke-valg

Med udgangspunkt i forskellige handlinger indgår eleverne i et undersøgende fællesskab omkring valg og ikke-valg. Hvornår står vi over for et egentligt valg, og hvornår står vi overfor noget, der ligner et valg?

Primær målgruppe: 7. og 8. klassetrin.
Til anvendelse i den understøttende undervisning der sigter mod elevernes etiske, filosofiske og alsidige udvikling. Kan også anvendes til: kristendomskundskab, samfundsfag, dansk
Anslået tidsforbrug: 1 lektion

Med udgangspunkt i en række handlinger eller udsagn, får eleverne mulighed for at indgå i et undersøgende dialogisk fællesskab og tale om viljens frihed og determinisme. I løbet af dialogen kan eleverne berøre forskellige temaer som fx valg/vælge, viljens frihed, handling, magt, konsekvenser, viden, påvirkning, mening.

 

Materialer:

  • En ”talebold” eller en ”talebamse”
  • Et papir hvor der står ’Et valg’ og et papir hvor der står ’Ikke et valg’ – papirerne skal agere skilte på gulvet (se evt. bilag)
  • 3-4 handlinger eller udsagn, som du skriver ned på hvert deres stykke papir. Fx ’At kunne lide matematik’, ’At føle sig lykkelig’, ’At blinke’ og ’At være klodset’ – papirerne skal agere skilte på gulvet (se evt. bilag)

 

Forudsætninger, form og indhold

Filosofisk dialog er en praksisform som fx kendes fra filosofi med børn og som består i gruppesamtaler om reelt åbne spørgsmål. Den filosofiske dialog indledes typisk med en kort historie, nogle genstande eller andet, der kan sætte tanker i gang. Herefter indleder facilitator dialogen med et spørgsmål, der sætter gang i samtalen. Dialogen veksler herefter mellem makker-samtaler og plenumsamtaler.

Denne undervisningsform egner sig særligt til at engagere eleverne i abstrakte filosofiske spørgsmål om viden, værdier og verdensbilleder. Aktiviteten kræver træning at stå for, og fordi den fungerer bedst, når der er mange og forskellige opfattelser i rummet, er den bedst egnet til større grupper af elever (12-20). Har man ikke erfaring med at facilitere, kan det være vanskeligt at gennemføre med færre end 6 elever.

Sværhedsgrad: let for elever, vanskeligere for facilitator

Egnet til antal personer: 6 elever eller flere

Se mere i den pædagogiske vejledning på introduktionssiden. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med filosofisk dialog, anbefales det også at læse Introduktion til filosofiske dialoger, inden du går i gang.

Læs mere om materialet i Filosofi, etik og kritisk tænkning: Introduktion til materialet

 

Tilrettelæggelse

  • Forbered dig på rollen som facilitator (læs evt. Introduktion til Filosofiske dialoger)
  • Forberede de nødvendige materialer (se materialer)
  • Sæt rammen for aktiviteten (fx mht. tid til evaluering)

 

Aktivitetens opbygning

Bed eleverne om at placere sig i en rundkreds (evt. på deres stole), så alle kan se hinanden, og der er plads til dig som facilitator i rundkredsen. Start med at introducere eleverne til reglerne for sessionen og præsenter herefter stimuli der lyder således:

Læg de to stykker papir (’Et valg’ og ’ikke et valg’), samt de 3-4 udsagn i midten af rundkredsen. Stil ankerspøgsmål 1 og bed eleverne om, sammen med deres makker, at vælge et af udsagnene og som de skal tale om ud fra ankerspørgsmål 1. Efter makkersnakken kan du spørge et makkerpar, hvilket udsagn de talte om i makkersnakken – inviter de andre til at tale med om dette udsagn. Det er en god ide at tage udgangspunkt i ét udsagn ad gangen, så gruppen har et fokus. Læg udsagnet ved henholdsvis ’et valg’ eller ’ikke et valg’, alt efter hvilken mening de forskellige deltager har – du kan flyttet udsagnet frem og tilbage mellem de to skilte, for at synliggøre at det er forskellige holdninger.

OBS! Det kan være en fordel at ”nøjes” med 3-4 udsagn, for at der ikke er for mange udsagn at forholde sige til ad gangen.

Ankerspørgsmål 1: Er dette noget man selv vælger eller ikke selv vælger? (Hvorfor/hvorfor ikke?)

 

Eksempler på emner og spørgsmål der kan dukke op:

At vælge, viljens frihed, determinisme, handling, magt, konsekvenser, viden, kontekst, mening

Er det godt at kunne vælge? Er der nogle som laver bedre valg end andre – fx voksne laver bedre valg end børn?

 

Evaluering

Det anbefales at en eventuel evaluering af aktiviteten tager udgangspunkt i elevens metarefleksioner over sin egen oplevelse med at arbejde med emnet. Se de pædagogiske vejledninger på introduktionssiden for ideer til, hvordan eleven kan støttes i denne refleksion.

 

Kreditering

Udviklet for STUK af Caroline Schaffalitzky og Anni Nielsen, www.sdu.dk/filosofiiskolen.

 

Relaterede aktiviteter:

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.