Artikel

Samfundsfag som fag i Kultur- og samfundsfaggruppen

Samfundsfag giver gennem teori og metodisk tilgang til empiri redskaber til at forstå komplekse strukturer og problemstillinger, og samfundsfag indgår både særfagligt og flerfagligt.

Særfagligt trænes og udvikles forståelsen af teori, metoder og begreber. Flerfagligt bidrager samfundsfag med den moderne vinkel på temaernes problemstillinger.

 

Hvorfor kultur og samfundsfag?

Det faglige samarbejde mellem samfundsfag, religion og historie har til formål at give eleverne kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, navigere og deltage aktivt og kritisk i det senmoderne samfund. Kultur- og samfundsfagssamarbejdet planlægges bedst som en vekselvirkning mellem særfaglige- og flerfaglige forløb.

De særfaglige forløb støtter op omkring de flerfaglige forløb og projekter, hvor der arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger. Her kan samfundsfag særligt bidrage til at gøre problemstillingerne virkelighedsnære og relevante for nutiden – i det tætte samarbejde med religion og historie.

Samfundsfag bidrager derudover til at træne aktiv deltagelse i og - forståelse af - samfundsdebatten om de valgte problemstillinger.

 

Kompetencer

Samfundsfag giver kompetence til det aktive medborgerskab i et demokratisk samfund, gennem forståelse af egen og andres situation set i et større perspektiv. Gennem anvendelsen af fagdisciplinerne, politik, økonomi og sociologi skabes et begrebsapparat til at debattere sammenhængen i samfundets komplekse strukturer. Derudover kan samfundsfag støtte op om en forståelse af egen rolle, funktion og plads i det senmoderne samfund.

Studiekompetencer trænes gennem læsning og tolkning af statistisk materiale og kritisk stillingtagen til samtidige debatemner. I den professionsrettede del inddrages professionens funktion og relevans i samfundet, så eleverne får en forsmag på professionens identitet og bidrager dermed til afklaring af uddannelse- og professionsvalg.

 

Samfundsfag i særfaglige forløb

Kernestoffet i samfundsfag er politik, økonomi og sociologi, samt kvalitative og kvantitative metoder. De særfaglige forløb kan tilrettelægges ud fra hvert af de tre fagdiscipliner, således at disciplinens begreber og teorier opøves for sidenhen at danne basis for de flerfaglige forløb. 

Et sociologiforløb kunne fokusere på identitetsdannelse og forståelsen af sociale og kulturelle forskelle, for dernæst at blive udfordret og udfoldet i et fællesfagligt forløb om kulturmøder. Eller der kan laves tematiske forløb, hvor hvert af fagets discipliner indgår, der hvor de er relevante.

Eksempelvis kan der i et tema om uddannelsespolitik fokuseres på, hvordan forskellige velfærdssamfund finansierer uddannelse, hvilke ideologiske værdier systemerne hviler på, samt hvordan økonomiske aspekter af uddannelsespolitik direkte og indirekte kan påvirke identitetsdannelse og social mobilitet.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at fagdisciplinerne fremstår tydeligt i samfundsfagsundervisningen, og at hele kernestoffet inddrages enten i de enkeltfaglige- eller de fællesfaglige forløb.

 

Samfundsfag i flerfaglige forløb

Ud over samfundsfagsfagets kernestof, skal faget indgå i mindst to flerfaglige forløb. Det betyder i praksis, at man har mulighed for at vinkle en del af kernestoffet, så det har en sammenhæng med religion og historie. Det gode samarbejde opstår, når de tre fag supplerer hinanden på en måde så de styrker og kvalificerer det enkelte fag.

I et forløb med grundloven som tema, kan historie fx styrke den samfundsfaglige forståelse af partiernes ideologi og parlamentarisme ved at sætte fokus på partiernes historie og forfatningskampen.

Samfundsfag kan samtidig kvalificere debatten om demokratiopfattelser og magtdelingslæren, mens religion vil kunne bidrage med viden om det kristne værdigrundlag, folkekirkens forrang i Grundloven og i Danmark. Herunder vil samfundsfag desuden kunne kvalificere debatten om religionsfrihed/religionslighed.

Samfundsfagsfaget bidrager således til elevernes demokratiske dannelse og giver gode kompetencer til kritisk læsning og stillingtagen til både faglig litteratur og nyheder.

 

Kreditering

Tomas Kirstein Schmidt, Vestegnens HF & VUC

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.