Forløb

Legetøjsbranchen i Danmark

I dette forløb arbejdes der med legetøjsbranchen i Danmark. Kernestoffet skal i et forløb i direkte forbindelse med eksamen dækkes bredt.

Her er kernestoffet primært markedsanalyse (kvantitativ- og kvalitativ analyse, primære og sekundære datakilder) samt den eksterne situation (omverdensforhold, købsadfærd, konkurrenceforhold). Det kan overvejes at inddrage intern analyse og strategi også, men det er ikke meningen at virksomheden er i fokus i forløbet. Det er snarere rammerne og vilkår for legetøjsbranchen i Danmark. Der arbejdes primært med problembehandlingskompetencen og de studiemæssige kompetencer. Ydermere skal der indgå en form for kort sammenfattende skriftligt produkt i forbindelse med forløbet op til eksamen. I de forskellige faser i det samlede forløb er der eksempler på: slides, synopsisformen og en kommenteret forretningsmodel, som en måde at opfylde dette krav. Her er det vigtigt at gøre feedbacken formativ for at hjælpe eleverne i processen, til gengæld bør man undlade at bedømme (især med karakterer). Det kan give eleverne forventninger som måske ikke kan indfries til eksamen. Forløbet er sat op med en stærk induktiv tilgang som det også fremgår af læreplanen.

 

Forløb i Afsætning egner sig primært til A-niveau.

 

Kreditering: Mads Willemoes Hjardemaal, lektor, hhx

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.