Artikel

Den merkantile vinkel i danskfaget

Artiklen introducerer idéer til, hvordan et merkantilt og erhvervsrettet perspektiv kan tilgodeses i forhold til danskfagets identitet og faglige mål.

Danskfaget på hhx kan for mange af vores elever opleves som verdensfjernt og meget bogligt, hvilket ikke altid er så motiverende, sammenlignet med de merkantile fag hvor bundlinjen umiddelbart kan synes mere håndgribelig og vedkommende i forhold til uddannelsens profil.

I denne artikel fokuserer vi på, hvordan analyse, fortolkning og perspektivering samt analyse og vurdering af teksttyper kan undersøges i et kulturelt, historisk, internationalt, merkantilt og erhvervsrettet perspektiv. Men først et kort eksempel på elevernes fokus på det merkantile.

 

Hjertets dannelse: Læsning af centrale figurer

Når vi læser Erlings Jepsens Hjertets dannelse som værk sker det ofte, at nogle elever har en lidt speciel læsning af en af romanfigurerne, Gunner.

Han har giftet sig til byens kro, han er selvbestaltet formand for et grænseværn, der fanger grænseoverløbere. Han har åbnet pornobutikker, hvor konen arbejder som nøgen salgsassistent, han er involveret i hashproduktion og bordelvirksomhed (hvor han placerer kvindelige grænseoverløbere), og så han har forsøgt at lave en sæddonorstation i en lade. Altså en ret usympatisk figur.

 

Gunner som entreprenørfigur 

Nogle elever karakteriserer imidlertid Gunner som innovativ, en serieiværksætter og entreprenør. Han skaber omsætningen i byen. Han ser et marked før alle andre. Han tænker langsigtet med sin investering i det nedlagte landbrug, hvor der drives bordel. Han er en økonomisk gevinst for byen. Han har været fornuftig og har en god spredning i sine forretningsområder. Projektet med sæddonorstationen kiksede. Det var ikke så godt, men man kan ikke vinde hver gang!

Elevernes læsning af Gunner viser tydeligt, at dansk bør spille en central rolle på hhx, ikke mindst i forhold til at fremme dannelse i et bredere perspektiv end det rent merkantile. Det kan dansk gøre ved at forholde sig til det merkantile med fagets egne metoder. Fx ved at behandle forretningsmænd som tema i skønlitteratur.

Det er ikke lykkedes os at finde litterære tekster med eksempler på erhvervskvinder, hvorfor temaet hedder sådan. Det kan dog være en ide at reflektere over netop dette sammen med eleverne.

 

En litteraturhistorisk tilgang

Som regel er forretningsmanden negativt skildret i skønlitteraturen. Oftest er forretningsmanden skildret som grisk, uden skam, pli eller dannelse i livet. Men netop det kan give en god diskussion af dannelse, eksistentialisme og livssyn. Eleverne vil i skønlitteraturen møde en langt mere kritisk fremstilling af forretningsmanden end den, de møder i forherligende tv-programmer som Løvens Hule.

Dermed kan vi i dansk sætte spørgsmålstegn ved konsekvenserne af at sætte entydigt fokus på vækst og profit. At forretningsmændene er negativt skildret i litteratur og film er uden for enhver diskussion. Det viser sig lige fra Lars von Triers Direktøren for det hele, Jan Sonnergaards noveller om psykopatiske Stein Bagger-typer, over Mads Skjern i Matador til H.C. Branners Legetøj.

B.S. Ingemann, H.C. Andersen, Oehlenschläger, Voltaire har alle meget negative fremstillinger af handelsmanden. Selv i Biblen spiller handelsmændene en skurkerolle, da Jesus fordriver dem fra templet.

Listen er meget lang, men se litteraturlisten nederst på siden for inspiration.

 

Litteraturhistoriske forløb skal tage afsæt i litteraturhistorien

Det er vigtigt, at et litteraturhistorisk forløb tager afsæt i litteraturhistorien og ud fra forskellige perioders tankesæt sætter forretningsmanden ind i den skønlitterære teksts samtid.

Det er altså ikke et spørgsmål om at sætte den traditionelle danskfaglighed i skyggen blot for at inddrage et merkantilt perspektiv. Alene ved at behandle forretningsmændene i de tekster, man allerede læser, kan man sikkert komme langt i forhold til at have et merkantilt og erhvervsrettet fokus.

Ud over den enkelte periodes syn på forretningsmanden er det interessant på et overordnet plan at forholde sig til, hvorfor langt de fleste forretningsmænd er tegnet så negativt på tværs af alle litteraturhistoriske perioder. Svaret kan inkludere narrative, sociologiske, evolutionære og eksistentialistiske teorier.

 

Perioder, der er oplagte at undersøge

Et godt sted at begynde behandlingen af forretningsmænd og handel i litteraturen er i Oplysningstiden. Holbergs Epistel 21 giver gode muligheder for at diskutere hans syn på ærgerrighed, rigdom og kommers.

En anden mulighed fra Oplysningstiden er Voltaires Candide (besøget i Eldorado).

Ligeledes kan Morten Papes beskrivelse af hhx som et sted: ”hvor man i tre lange år uddanner unge mennesker til at blive professionelle og ikke mindst velhavende røvhuller.” (Planen, kapitel 13) være et indledende udgangspunkt for en diskussion af dannelse, faglighed og livskvalitet.

I Romantikken fremstiller Oehlenschlägers ”Harpespilleren ved Posthuset” handelsmændenes manglende forståelse for kunsten, kærligheden, det sjælelige og historien. Et spørgsmål, der kan sætte fut i en debat: ”Er I som digtets handelsmænd om ti år?”

En perspektivering til nutidens syn på kunst, kærlighed, penge, forbrug og natur ligger lige til højrebenet. H.C. Andersens ”Nissen hos Spekhøkeren” eller B.S. Ingemanns ”Glasskabet” kan anvendes ud fra en lignende optik.

Romantikkens natursyn kan desuden knyttes til nutidens klimaretorik og modsætningsforholdet mellem natur og mennesket som forbruger. Der findes mange reklamer og kampagner, der er oplagte i et klimaretorik-forløb, fx: Ørsted: Gør Danmark grønnere, Arla: Skridt for skridt eller kampagnevideoerne fra Dansk Retursystem.  Sammen med Oehlenschlägers ”Morgenvandring” fungerer reklamen Hvorfor Ørsted? godt.

Her er der tilmed en intertekstuel reference til H.C. Andersen, nu vi er ved Romantikken.

Martin Andersen Nexøs ”En Domfældelse” er sammen med skønlitteratur fra de andre kommunistiske forfattere, fx Scherfigs skildring af Skjern-Svendsen i Idealister, oplagte på grund af deres kapitalismekritiske tilgang.

Dog er forfatternes politiske ståsted på forhånd bortdømt som useriøst og utroværdigt af eleverne allerede inden analysen.

Det er lidt vanskeligere at feje H.C. Andersen, Holberg og Oehlenschläger af banen ift. ovenstående forslag.

I den nyeste skønlitteratur er mulighederne mangfoldige, fordi arbejdspladsromaner, klimalitteratur og dystopier i høj grad problematiserer overforbrug.

En sproglig tilgang

Udover den litteraturhistoriske vinkel kan en sproglig tilgang til det merkantile være givtig. Morfologien kan ofte være en øjenåbner, da eleverne ikke er så bevidste om sproget, som vi kunne ønske os.

 

Forbrug – brug for?

Hvis man for eksempel fjerner præfikset i FORBRUG og i stedet ændrer FOR til en præposition i spørgsmålet BRUG FOR…?, vil det give mulighed for at have en diskussion om forbrug og overforbrug, reklamers magt, den grønne omstilling og spørgsmål af mere eksistentialistisk karakter.

På samme måde kan man reflektere over det sammensatte substantiv ERHVERVSLIVET. Hvilken betydning ligger i de to substantiver sammen og hver for sig? Hvorfor bruger vi det sammensatte substantiv i bestemt form? Hvad er erhvervslivet i grunden?

Sven Holms Syg og Munter har i Arntsens møde med revalideringskonsulenten et morsomt afsnit om netop betydningen af ordet ERHVERVSLIVET.

Morfologien kan være med til at give eleverne indblik i sproget og en nysgerrighed på, hvordan vi bruger sproget, både i private og professionelle sammenhænge.

Sara Sjølins klumme i Berlingske: ”Børsbarometer” har en fantasifuld anvendelse af metaforik, der er værd at analysere. Hvad kan gøre formidling af økonomistof interessant og underholdende at læse, og hvad har sprog og økonomi til fælles?

Forslag til skriveøvelser

Elevernes egen tekstproduktion kan tage afsæt i SKAT, der har en sprogafdeling, hvor man træner medarbejderne i at skrive gode tekster til borgerne.

For at give eleverne en indsigt i sprogets brug og form kan man lave skriveøvelser med eleverne, hvor de træner sprogets anvendelse i en professionel sammenhæng og i forskellige kommunikationssituationer.

Tekster fra erhvervslivet kan være med til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse samt udvikle deres kritisk-analytiske sans.

 

Fra analyse til diskussion

En analyse kan lægge op til diskussion om virksomhedsøkonomiske idealer i en sproglig kontekst. Hvad betyder fx de merkantile fags begreber værdiskabelse og at skabe værdi for kunden? Hvilke konnotationer ligger heri, og er markedsføring godt for mennesket eller virksomheden?

Pressemeddelelser, præsentationer af årsregnskaber og CSR-rapporter, som ligger frit tilgængeligt online, giver rige muligheder for at arbejde med stilistiske analyser samt diskursanalyser.

Eksempel på krisehåndtering
Nemlig.com 2021

Et eksempel på pressemeddelelser er den krisehåndtering, Nemlig.com lavede, da Politiken og Berlingske skrev en række kritiske artikler om arbejdsforholdene hos Nemlig i foråret 2021.

Disse pressemeddelelser, samt et brev sendt direkte til dagligvarekædens kunder, er eksempler på tekster, der egner sig godt til analyse og vurdering af sprog og argumentation, og man kan evt. introducere eleverne for formidlingsetik.

Jobannoncer og ejendomsmæglerannoncer er også glimrende tekster til at give indsigt i sproget, bl.a. gennem den øgede brug af danglish og neologismer. Inspiration kan findes i ”Den agile agenda”, DJØF-bladet, 8/6-2022.

 

Et kritisk blik på erhvervslivets succeshistorier

Umiddelbart kan erhvervslivets succeshistorier være forførende, da det typisk er succeserne, eleverne møder i medierne - helt modsat i skønlitteraturen. Et ideal som kan være svært at leve op til.

 

Senmodernitet og eksistentialisme

Identiteten i det senmoderne, med mange valg der træffes hver dag, er et eksistentialistisk projekt, og det er et tema, man kan arbejde med i undervisningen, samtidig med at eleverne kan perspektivere det til livet som forbruger. Der er flere kampagner, som tematiserer eksistentialismen, fx Københavns Professionshøjskole: Er det dig?, 2021 og Aarhus Universitet: Det er derfor, vi er her, 2021.

 

En medieanalytisk tilgang

Løvens Hule er også oplagt i en medieanalyse af TV-underholdning og en diskussion af fascinationen af erhvervsmænd og -kvinder i medierne. En diskursanalyse kan måske bidrage til at forklare, hvorfor løverne underinvesterer i de kvindelige iværksættere?

Det lidt ensidige fokus på vækst som vejen til et succesfuldt liv kan også diskuteres i forlængelse af arbejdet med reklamer og andet markedsføringsmateriale. Mange reklamer er grænsesøgende i et forsøg på at blive kulturelle begivenheder i en medialiseret verden.

Men er det etisk korrekt at opsøge forargelsen og gå til grænsen, måske endda over, i et forsøg på at optimere salg? Har virksomheder også en samfundsmæssig pligt til at overveje etikken?

 

Johns Fiskes tre betydningsniveauer

John Fiskes tre betydningsniveauer kan her indgå sammen med en diskussion om eksempelvis dydsetik.

Er det ok, at reklamer manipulerer, er målrettede, skader miljøet, anvender tricks som nøgne kroppe, seksuelle antydninger og provokationer?

 

Kreditering

Ann Skytte, lektor, Handelsgymnasiet Aalborg
Jan Nøhr Christensen, lektor, Handelsgymnasiet Aalborg

Aburas, Lone (2009): Føtexsøen (kassedame)

Andersen, H.C. (1852): ”Nissen hos Spekhøkeren”

Andersen, Lotte Kaa (2015): Hambros Allé 7-9-13 (advokat og ejendomsmægler)

Arla: Skridt for skridt: www.youtube.com/watch?v=xZGTUN7C72Q&t=7s

Arla: Harmonie: www.youtube.com/watch?v=46IHvNvjjEM

Baadsgaard, Christian (2019): Diagrammet (rengøringsvirksomhed)

Bikstok Røgsystem (2005): ”Fabrik” (samlebåndsarbejde)

Bjerring, Viggo (2017): QWERTY (forlagsbranchen)

Blendstrup, Jens (2016): Slagterkoner og bagerenker (fyret elektriker)

Branner, H.C. (1936): Legetøj

Business Class: ”Etik i erhvervslivet”, TV2 PLAY, 27/2 2023

Børsbarometer, klumme i Berlingske: www.berlingske.dk/aktier/boersbarometer-tror-du-paa-julemanden-og-tror-du-han-kommer-to-gange

Dales, Jan Kristoffer (2018): Arbejdsnæver (noveller – oversat fra norsk)

Ellermann, Martin (2019): ”Dræbende floskler” (tekstforfatter til jobannoncer)

EXIT, norsk TV-serie, 2020, DR.DK

Foss, Kristian Bang (2008): Stormen i 99 (arbejde på InWears lager)

Grandjean, Frans (2015): Idioten og de andre, novellesamling med tekster om mænd i erhvervslivets top.

Helle, Helle (2005): Rødby-Puttgarden (parfumeafdeling på færge)

Hindsgaul, Camille Boelt (2014): QUICK food (arbejde i BILKA)

Holberg, Ludvig (1748): ”Epistel 21”

Holm, Svend (1972): Syg og munter

Ingemann, B.S. (1847): ”Glasskabet”

Jensen, Kenneth (2017): Tragedie plus tid gange ni (diverse ufaglærte job)

Jepsen, Erling (2018): Hjertets dannelse, (serieiværksætteren Gunner)

Jungersen, Christian (2017): Undtagelsen

Københavns Professionshøjskole: Er det dig?: www.youtube.com/watch?v=mrY5JC3S_2U&t=4s

Lundberg, Kristian (2009): Yarden (løsarbejder på havnen i Malmø – oversat fra svensk)

Mathiassen, Jakob (2011): Beton – historier fra skurvognen (betonarbejder)

Nehm, John (red., 2010): ”Buketten”. Bundet af 13 danske fortællere. Novelleantologi (diverse arbejdspladser)

Nexø, Martin Andersen: ”Lønningsdag” (1900)

Nexø, Martin Andersen: ”En Domfældelse” (1922)

Nordenhof, Asta Olivia (2013): ”Jeg vil tale om arbejde” (digt om samfundets syn på ikkearbejdende mennesker)

Nørgaard, Lise: Matador, DR 1978-1981

Pape, Morten (2015) : Planen

Pedersen, Stine Falsig (2014): Hestens fødselsdag (rengøringsassistent i forlystelsespark)

Persson, Sarah Skyt (2019): Sku’ det være en anden gang (kasserer i Sydbank)

Rasmussen, Jonas Eika (2015): Lageret Huset Marie (natarbejde på Dansk Supermarkeds lager)

Ravn, Peter: Malerier af forretningsmænd, fx www.gallerypoulsen.com/en/exhibition/peter-ravn-he-chose-the-wrong-career

Reuter, Bjarne (2012): ”30 år i Nørresundby” (Receptionist)

Scherfig, Hans(1944) : Idealister

Seeberg, Peter (1962): ”Hullet”

Sisyfos-myten Hullet

Ravn, Olga (2018): De ansatte (arbejdsgange på et fremtidigt rumskib)

Klaus Rifbjerg (1960): ”Det er blevet os pålagt”

Saxo Bank bag facaden – TV2 PLAY, 2023

Sonnergaard, Jan (1997): Fallit

Sonnergaard, Jan (20o3): Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen

Søeborg, Finn: Den frie købmand, 1972

Trier, Lars Von: Direktøren for det hele, 2006

Ulrich, Marie (2021): love story (mediehus – løstansat korrekturlæser på Surface Media/TV2)

Voltaire: Candide, (1759). Evt. dansklærerforeningens udgave fra 2010

Zeuthen, Nikolaj (2019): Viceværtsdigte

Oehlenschläger, Adam: ”Harpespilleren ved Posthuset” (1803)

Oehlenschläger, Adam: ”Morgen-Vandring” (1805)

Ørsted: Gør Danmark grønnere: www.youtube.com/watch?v=29ISKDPr0kM&t=3s

Ørsted: Hvorfor Ørsted?: www.youtube.com/watch?v=A4LljaEMw5I

Den agile agenda, DJØF-bladet, 8/6-2022: www.kommunikationsforum.dk/artikler/Den-agile-agenda

Filmmagasinet EKKO: Extrem: www.ekkofilm.dk/artikler/extrem/ (Reklamen som et kulturelt fænomen og John Fiskes 3 betydningsniveauer)

Jan Foght Mikkelsen (2002): Formidlingsetik, Roskilde universitetsforlag

Johnsen og Gade: Grundbog i retorik, Systime.

Larsen, Larsen, Rangvid og Skov: Grundbog til filosofi, mennesket i verden: filosofigrund.systime.dk/?id=128 (Dydsetik, Aristoteles og Hursthouse)

Løvens Hule: www.berlingske.dk/virksomheder/der-er-sket-en-bemaerkelsesvaerdig-udvikling-i-loevens-hule-det-er

www.berlingske.dk/kronikker/loevens-hule-underinvesterer-systematisk-i-kvindelige-ivaerksaettere

Mikkel Hune Toxvig (2022): Farvel til business bullshit, Akademisk forlag

Nemlig.com, krisekommunikation: www.nemlig.com/-/media/files/presse/100421_nemligcom.pdf

www.berlingske.dk/virksomheder/krisekommunikation-fra-nemligcom-kaldes-bizar-og-usympatisk-jeg-tror

Nina Pratt: ”Vores øjne fortæller en historie om det gode i os alle sammen”, Politiken, 29/12 2022. apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e94fee03

SKAT: Godt sprog skal gøre skatten nemmere at forstå, Den offentlige 31/10-13: www.denoffentlige.dk/bloggere/kommunikation-i-kommunerne-stafetten/godt-sprog-skal-goere-skatten-nemmere-forstaa

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.