Den nye skriftlighed i Kommunikation og it A

Nye skriftlige dimensioner i kommunikation og it

Med de nye læreplaner i 2017 undergik mange fag større eller mindre forandringer. Kommunikation og it på HTX er her ingen undtagelse, og faget på A-niveau er ændret fra at være et meget praktisk fag til nu også at være et fag, hvor skriftligheden sættes i højsædet.

Ved første øjekast en spændende udvikling; der er mange muligheder i at lade eleverne fordybe sig skriftligt i rapportskrivningen. Men det er klart, at når en så stor og vigtig del af faget ændres, kan og vil det medføre startvanskeligheder og udfordringer i praksis.
Studieretningskombinationerne og deres sammensætninger kan tiltrække elevtyper, hvor skriftlighed ikke er i højsædet, og mange elever ser og forventer kommunikation og it som et produktorienteret og -producerende fag.
Den skriftlige træning er derfor er en proces, som er god at begynde tidligt, så fagets profil fra starten bliver klar for eleverne. På denne måde ved og husker eleverne pointen i, at kommunikationsdelen i kommunikation og it består af mere end blot kommunikationsprodukter og den skriftlige dimension bliver en mere naturlig del af faget.

Men hvordan hjælper vi så bedst eleverne…?

Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvordan vi som lærere bedst muligt kan hjælpe eleverne igennem de høje krav til rapportskrivningen. Heldigvis har man via bekendtgørelsen allerede forsøgt at komme eleverne i møde ved at tillade, at multimodale elementer kan indgå i rapportbesvarelsen i en mængde, der svarer til max. 20%.
Dette er helt sikkert noget, som gør, at visse elevtyper føler sig mere hjemme – her får de mulighed for at være alsidige og kreative i deres rapport ved anvendelse af multimodale elementer som video, lyd og andre interaktive indslag som en del af løsningen.

Hvad er et multimodalt element, og hvordan anvendes det?

Den Danske Ordbog (2021) definerer multimodale elementer som kommunikation, der benytter forskellige midler eller kanaler samtidigt. Det kan være i form af f.eks. lydklip, filmklip og animationer.
Eleverne kan eksempelvis anvende screencast til at gennemgå teori eller metoder, men de har også mulighed for at være mere kreative i deres multimodalitet ved at lave deciderede film, interviews eller andet.

Alle dele af rapporten kan principielt omskrives til at bestå af multimodale elementer, men det kan være en fordel at hjælpe eleverne med at udvælge de mest oplagte steder at anvende disse. Det kunne f.eks. være i målgruppeanalysen, hvor man kunne lade dele af eksempelvis fokusgruppeinterviews være til stede i rapporten i form af video. Man kan også med fordel analysere allerede eksisterende kommunikationsprodukter ved hjælp af multimodale del-elementer.
Det kan også være i problemanalysen, hvor man kan vælge at gennemgå statistikker og tabeller ved hjælp af indtaling i stedet for tekst.
Slutteligt kan det også være en fordel at anvende denne teknik i test-/evalueringsfasen, hvor man kan filme eksempelvis Usability-tests eller Tænke-Højt-Tests og derved skære ned på transskribering.
Det er dog vigtigt at træne denne øvelse, hvis man ønsker, at eleverne skal være i stand til at bruge den til eksamensprojektet. Det kan man blandt andet gøre ved at kræve et eller flere multimodale elementer i andre projekter, således at man sikrer, at eleverne har haft mulighed for at prøve dette værktøj af, inden de i eksamensprojektet selv skal vurdere, hvorvidt det kan være en hjælp for dem eller ej.

Delafleveringer, minirapporter og skriveøvelser kan være vejen frem

Et andet hjælpemiddel, som kan hjælpe de svagere elever til at træne sig op til at kunne skrive de længere rapporter, kan være delafleveringer og mini-rapporter.
Delafleveringer undervejs i løbet af de 3 år kan give eleverne en bedre forståelse for de krav, de vil møde til eksamen, – og det er klart, at den konstante feedback giver forbedring til de fleste elever.
Ligeledes kan man vælge at have mindre projekter, hvor man fokuserer på mindre dele af rapporten eksempelvis ved at lade forundersøgelsen eller effektmålingen være i fokus.
På denne måde kan man styrke de svage elever ved at bygge mere og mere på.

Andre arbejdsmetoder til at styrke skriftligheden kunne være i form af workshops og skriveøvelser, som ikke nødvendigvis er i form af større projekter, men som enkelte afbræk nu og da.
På EMU’en findes der et netop udgivet efteruddannelsesmateriale, hvor der blandt andet er fokus på forskellige skriveøvelser og disse øvelser kan være rigtigt gode indspark til, hvordan man kan få skriveøvelser mere ind i faget.

Læs mere her.

Inddragelse af individuelle puljetimer

En anden oplagt mulighed for at fremme skriftligheden i faget er at inddrage dele af de 150 individuelle puljetimer. Dette kræver naturligvis, at skolens ledelse ønsker at prioritere studieretningsfagene, men idet disse puljetimer netop er tilegnet elevernes skriftlighed, ville det være oplagt at tiltænke fag som kommunikation og it, hvor skriftligheden i den nye bekendtgørelse er væsentlig ændret.

Skriftligheden som en integreret del af faget

Det er naturligvis ikke alle, som oplever denne problematik. Man kan også opleve det modsatte: at eleverne trives med den øgede skriftlighed. Men oplever man problemer med skriftligheden kan det skyldes mange ting: forskellige elevtyper, studieretningssammensætninger, elevsammensætninger og skolernes forskellige traditioner.

Derfor er den vigtigste pointe måske helt enkel: Bare husk at have skriftligheden in mente.

Man bør ikke være blind over for, at langt de elever fleste vælger kommunikation og A pga. det praktiske element i faget. Derfor kan det i mange klasser være nødvendigt at være opmærksom på, at dette nye fokus på skriftlighed kan være godt at træne allerede fra 1.g.
Således vil denne nye dimension i faget lettere kunne oparbejdes ude på skolerne, og med tiden vil denne skriftlighed forhåbentlig blive en naturlig og integreret del af kommunikation og it.

Kreditering
Louise Toftemark Lauridsen, Lektor i engelsk og kommunikation/IT, HTX Frederikshavn