Forløb

Verden set og fortalt - forløb om skriftlig formidling

Hvorfor er en kemijournal opbygget og formuleret, som den er? Lad eleverne formidle det samme eksperiment i kemi, samfundsfag og dansk. Det giver eleverne en fornemmelse for forskelle og ligheder i fagenes formidlingsformer. Målgruppen er 1.g på stx eller htx, hvor man lægger to dages projektarbejde før et forældremøde eller lignende, så produkterne kan hænges op i klassen og møde en ægte modtager.

Hvordan beskriver man et kemiforsøg i et brev til mormor, til plakat til forældremøde, tekst til mælkekarton og i en kemijournal?

Forløbet bevidstgør eleverne om hovedområdernes særkender inden for skriftlig formidling. En kemijournal har fx en klar struktur med samme indholdselementer, fordi andre skal kunne gentage forsøget eller skifte enkelte elementer ud og bedømme virkningen af dette.

Det faglige mål er at behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

 

1. Planlægning/overvejelser

Samspillet tager udgangspunkt i en kemijournal eller anden skriftlighed i kemi med vægt på kernestoffet ”kemisk fagsprog”.  Denne del finder sted umiddelbart før forløbet går i gang.

Eleverne formidler samme forsøg i andre hovedområders terminologi og med de overvejelser, der hører hjemme i de enkelte fag. Et brev til mormor kræver fx en afklaring af formidlingshensigten: Vil man dermed opmuntre mormor til at investere i ens uddannelse, eller vil man glæde hende med en munter historie? Brevet skal udformes forskelligt alt efter, om mormor er pensioneret kemiingeniør eller mangler forudsætninger for at umiddelbart forstå det forsøg, man skriver om.

Eleverne skal nå frem til denne overordnede forståelse:

Produkt

Brev til mormor

Plakat til forældremøde

Mælkekarton

Kemijournal

Rum/sfære

Privatsfære

Begrænset offentlig

Offentlig - Danmark

Offentlig-

Hele verden

Genrekrav

Indledning, afslutning, private overvejelser

Synlighed, overskrift, blikfang,  klar pointe, afsender

Overskrift, rimelig størrelse tekst, billede

Fast skabelon: gentage, sammenligne, falsificere forsøget. (tro-videnskab)

Appelform

Pathos

Ethos-pathos-logos

Ethos-pathos-logos

Logos

Formidlings-hensigt

Forståelse

Forståelse og information

Forståelse og information

Information

Sprog

Kærligt, tilpasset mormors forkundskaber

Størrelsen, lixen tilpasset læsning mens man sidder i klassen (situationen)

Let, ikke stødende

Neutralt, objektivt. Klart sprog, så forsøget kan gentages

Modtageranalyse

Forkundskaber hos modtager?

Afsender skal styrkes

Segmentanalyse passende til mælketype

Ligemænd

Hovedområde

Humaniora

Humaniora/

Samfundsfag

Samfundsfag

Naturvidenskab

 

2. Forløbets opbygning

Kemi

Kemilæreren indleder med at forklare, hvordan og hvorfor en kemijournal (eller andet skriftligt produkt) traditionelt er opbygget, som den er.

Sigtet med kommunikationsformen i en kemijournal er, at forsøget skal kunne gentages og verificeres. Kommunikationen er mellem ligemænd og foregår i en nøgtern, logos-baseret tone.

Denne del af "Verden set og fortalt" placeres umiddelbart før forløbet.

 

Samfundsfag

Teori fra samfundsfag er modtageranalyse, segmenter og kommunikationsmodeller. Eleverne arbejder i grupper med formidling i det offentlige og private rum.

Første produkt er tekst til en mælkekarton, hvor de formidler samme kemiske eksperiment, som de skrev kemijournal om. Formidlingen foregår i det offentlige rum og må også underlægges særlige normer. Teksten målrettes det segment, som køber den særlige mælketype. Hensigten med formidlingen må der også arbejdes med: Vil man promovere gymnasiet, naturvidenskab eller står det faglige budskab i centrum?

Eleverne fremlægger deres tekster til mælkekartoner for hinanden og giver feedforward. Eleverne forbedrer deres produkt og afleverer.

Dernæst udfærdiger eleverne en plakat til et forældremøde om samme eksperiment. Målgruppen er forholdsvis bred, men forældrene vil sikkert gerne se deres barns navn, og teksten skal kunne læses uden briller. Plakaten hænges op i klassen, og eleverne går rundt og giver feed forward på hinandens produkter.

Plakaterne forbedres, og eleverne fremlægger på skift deres overvejelser og kobler til teori. Overvejelserne afleveres til samfundsfagslæreren.

Plakaterne trykkes op og hænges op i klasselokalet ved næste forældremøde/åbent hus.

 

Dansk

Eleverne bruger “The Feynman Technique” og forklarer eksperimentet i hverdagssprog i et individuelt udformet brev til mormor. Pointen er, at eleverne skelner mellem kemisk sprog og hverdagssprog, kommunikerer egne følelser og tilpasser indholdet efter kommunikationssituationen. 

Formidlingen målrettes modtagers forudsætninger. Er mormor fx en kemiingeniør eller en dansklærer? På samme måde skal eleverne overveje deres hensigt med formidlingen: Ønsker de, at mormor skal skrive testamente til fordel for dem, eller vil de blot glæde hende med ny viden? Eleverne afleverer brev og overvejelser som en skriftlig aflevering i dansk.

 

3. Evaluering:

Første ledige faglærer laver sammen med eleverne ovenstående opsummering af hovedområdernes formidlingsformer, så eleverne får et samlet overblik.

Alle opgaver får respons fra de involverede faglærere.

Man kan derudover lade eleverne præsentere brevet for deres rigtige mormor og få respons fra hende på, om hun forstod eksperimentet.

 

Kreditering 

Produceret af H. C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg v. Hanne Heimbürger

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.