Årsplanlægning i håndværk og design

En årsplan i faget håndværk og design tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål samt de rammer, der er om faget og holdet/klassen.
Årsplanlægning i håndværk og design

                                                          

Rammerne kan være:

  • Antal undervisere til den pågældende elevgruppe

Flere undervisere til samme elevgruppe, øger fleksibiliteten. Der kan således arbejdes på flere værksteder samtidig.

 

Kravet til tilsyn ved maskinarbejdspladser kan ligeledes opfyldes, uden eleverne bliver begrænsede til kun at arbejde i et afgrænset værkstedsområde.

 

  • Lærergruppens samlede kompetencer

En lærer eller flere lærere, der underviser pågældende elevgruppe.

Faget håndværk og design rummer så mange håndværksteknikker, designmetoder, materialemuligheder, m.m. Det er ikke realistisk, at eleverne i løbet af deres obligatoriske undervisning vil kunne beskæftige sig med dem alle sammen. Læreren/lærergruppen udvælger de teknikker, materialer, m.m., som de selv er fortrolige med og lader disse danne basis i årsplanen.

 

  • De fysiske faciliteter

Hvordan er det på skolen? Et værkstedsområde, hvor træafdeling, metalafdeling, tekstilafdeling, vådarbejdsområde på en eller anden måde ligger samlet giver andre muligheder for aktiviteter, end hvis de enkelte dele ligger spredt ud over hele skolen.

Der kan også være mulighed for at undervise udenfor i nogle perioder.

Disse muligheder og begrænsninger kan have indflydelse på det konkrete indhold i årsplanen.

 

  • Er der planlagt med arrangementer, udstillinger og lign. hvor faget skal bidrage?

Arrangementer og udstillinger giver mulighed for at faget kan vise sit ansigt udadtil. Og eleverne arbejder mere grundigt, når deres arbejder skal præsenteres for andre.

Indtænk også, at præsentationen viser hvordan elevernes proces har været, så det ikke er produktet alene, der vises.

 

Når disse spørgsmål er afklarede, kan selve årsplanlægningen begynde.

 

Håndværk - design

De første aktiviteter eleverne skal arbejde med bør være små og meget afgrænsede opgaver. En lille opgave, hvor eleverne lærer en teknik og et materiale, og samtidig får læring i hvordan man færdes i et værksted. Denne lille opgave kobles på en lille designopgave. F. eks. hvor eleverne tegner flere forslag til et givet produkt, som de derefter producerer for at lære noget håndværk. Der kan godt i den første opgave stilles krav om flere forslag til opgavens løsning.

                               

Når de næste designopgaver bygges op, vil det være rigtig godt at inddrage og træne allerede lærte færdigheder. Såvel designmetoder som teknikker. Der skal ikke nødvendigvis hele tiden læres nye færdigheder. Det er gennem træning, at teknikker og færdigheder udforskes og forfines.

Efterhånden vil eleverne få viden om og erfaringer med flere og flere designmetoder, teknikker og materialer. Deres ”rygsæk” udvides så at sige.

I starten af det obligatoriske forløb er designopgaverne afgrænsede og der tages udgangspunkt i elevernes nære hverdag. Formuler opgaven således, at de kan inddrage allerede lært stof. Efterhånden bliver opgaverne bredere og rummer mange løsningsmuligheder. Dette sker i takt med, at eleverne har større materiale- og håndværkserfaring at byde ind med. Eleverne har ikke problemer med at få ideer. Det vigtige er, at de magter at omsætte deres ideer til håndværk. At de lærer, at vurdere hvordan deres viden og kunnen kan bidrage til, at de kan transformere den idé de har til et håndværksprodukt.

Gennem den obligatoriske undervisning i håndværk og design, bør der ske en forskydning af balancen mellem designopgaven og håndværksopgaven. I starten er de valgte idegenereringsmetoder overskuelige og tager relativ kort tid af et forløbs samlede tid. Senere kan designdelen fylde mere både i tid og i de krav, der lægges ind over designarbejdet. Den gode designopgave i faget indeholder muligheder for løsning i bløde materialer, i hårde materialer eller i en kombination af begge materialegrupper.

 

Arbejdet med FFM:

Planlægningen af undervisningen tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for håndværk og design. Udvælg et målpar, som der formuleres et læringsmål til samt tegn på læring i tre niveauer, jf. læringsmålsstyret undervisning.1) Mens der arbejdes med dette målpar, sker der samtidig en naturlig læring indenfor en del andre målpar. F. eks. kan en aktivitet have læringsmål indenfor målparret Håndværk-materialer, materialeforarbejdning, fase 1:

  • Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
  • Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

Mens eleverne arbejder med materialeforarbejdning, lærer de relevante teknikker, de lærer relevante arbejdsgange, de lærer om håndværktøj, maskiner, m.m., de arbejder med produktrealisering, de arbejder med evaluering, de arbejder med sikkerhed. Den erfaring eleverne herved får, indgår i lærerens formulering af den næste designopgave. Der arbejdes således med mange målpar samtidig, men kun med særlig fokus på et eller to målpar. Ellers bliver det umuligt at holde fokus. I næste periode lægges fokus på andre målpar, stadig med øget træning af mange flere områder.

Gennemgående for ethvert forløb er den sikkerhed, der kræves. Det kan være at respektere sikkerhedszoner til elever, der arbejder ved maskiner, det kan være personlige værnemidler.

 

Organisering

I starten af håndværk- og designundervisningen, kan eleverne godt opdeles i mindre grupper. Efterhånden som deres viden og kunnen bliver større indenfor faget, og de derved bliver i stand til at arbejde med bredere designopgaver, skal de have mulighed for at bevæge sig mere frit. De skal kunne gå til det område af værkstedsfaciliteterne, som indeholder de materialer, maskiner m.m. som indgår i deres valgte løsning af designopgaven. Dette fordrer, at eleverne har lært, gennem de første forløb, at arbejde selvstændigt og vedholdende.

Der kan med fordel arbejdes med en form for fælles hukommelse, for at skabe overblik over hvad eleverne har arbejdet med. Der kan tages billeder af de forskellige teknikker efterhånden som de arbejder med dem. Disse billeder kan hænge i lokalet og derved minde eleverne om hvad de har arbejdet med indtil nu. Eleverne kan gemme skitser fra de forskellige emner, så de derved hjælpes til at huske hvad de har arbejdet med.

En form for læringsmakkere vil kunne lette presset på læreren. Derved reduceres evt. ventetid for eleverne. Eleverne skal lære, at de kan spørge en kammerat, før de spørger læreren. Eleverne skal også lære at kunne give feedback på de succeskriterier, som læreren har opstillet fx læringsmål eller tegn på læring.

 

Emnerne

Eleverne vil ofte omtale indholdet i håndværk og design ved at fortælle hvad de laver, altså være produktorienteret, hvor læreren vil være procesorienteret.

Det er vigtigt, at de emner eleverne arbejder med, opleves relevante og vedkommende. Dette gælder også når deres produkter er tiltænkt andre brugere end dem selv.

I starten tages udgangspunkt i hverdagsnære emner, som eleverne kan relatere sig til. Inddrag gerne omgivelserne udenfor skolen i inspirationsarbejdet. I starten har læreren ligeledes bestemt mange af de parametre, der indgår i en designproces. Det kan være læreren har bestemt hvilken teknik, der skal anvendes, hvilket materiale der arbejdes i, har sat rammer for produktets dimensioner, hvilket produkt der skal laves. F. eks. brætspil, hvor eleverne skal lære at betjene den elektriske dekupørsav, de skal lære om materialet krydsfiner, deres spil må maksimalt være 30cm x 30 cm. Eleverne skal så beslutte den endelige størrelse og hvilket brætspil de vil lave indenfor denne ramme. Dette skal skitseres med mål. Senere forløb kan indeholde færre krav og større råderum for eleverne, i takt med de magter det.

 

God fornøjelse med årsplanen og gør brug af hinandens erfaringer. Ideer til aktiviteter kan bl. a. findes her på emu.dk.

 

1)      Læs om læringsmålsstyret undervisning på emu.dk.

 

 

 

Læs mere Vis mindre
Årsplansovervejelser i håndværk og design
Håndværk og design, fysiske faciliteter, arrangementer og udstillinger

                                      

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med læringskonsulenterne Heidi Bruus og Rikke Hyldahl Homann.

Inspiration til årsplanlægning

Designnedslag på 4. klassetrin

    Dyvlen og materiel kultur 6. kl.                       

Frisk træ og bæredygtighed i designopgaver

Materialer og forarbejdning i progression 4. kl. til 7. kl.

Teknikkursus - samlinger med dyvel, tap, søm eller skruer

3D design og tværfaglighed på valghold